Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 27. juni 1892

Kristi mission for verden

Satan havde fremstillet Gud for verden i et helt forkert lys. Derfor kom Kristus til denne jord for at vise menneskene, hvordan Faderen virkelig er. Da Gud er retfærdighedens Gud, påkalder ærbødighed og ærefrygt og har magt til både at tilintetgøre og bevare mennesket, har Satan fået menneskene til at se på Gud med ængstelse og betragte ham som en tyran. Jesus var sammen med Faderen fra evighed, før menneskets skabelse, og han kom for at åbenbare Faderen med denne erklæring: "Gud er kærlighed." Jesus fremstillede Gud som en venlig Fader, der har omsorg for sine børn. Han erklærer at ikke en spurv vil falde til jorden, uden at Faderen ved om det. Menneskenes børn har større værdi i hans øjne end mange spurve, så endog deres hovedhår er talte.  

Både i det gamle og i Det nye Testamente fremstilles Herren ikke alene som en retfærdig Gud, men også som en Fader med uendelig kærlighed. Salmisten siger: "Herren øver retfærdighed og ret mod alle fortrykte. . . . . Barmhjertig og nådig er Herren, langmodig og rig på miskundhed. . . . Han handlede med os efter vore synder gengældte os ikke efter vor brøde. Men så højt som himlen er over jorden, er hans miskundhed stor over dem, der frygter ham." Så langt som øst er fra vest, så langt han fjernet vore overtrædelser fra fra os. Lige  

Om en far ynkes over sine børn, ligeså ynkes over dem, der frygter ham. For han kender vore grænser; han husker at vi er støv. . . . Men Herrens barmhjertighed er fra evighed til evighed for dem der frygter ham, og hans retfærdighed over børnebørn; for dem der holder hans pagt, og for dem der husker hans bud på dem. Herren har beredt sin trone i himlene; og hans rige hersker over alle."  

Kristus fremstillede Faderens sande karakter præget af godgørenhed og kærlighed, mens Satan havde iklædt ham sine egne egenskaber. Som Kristus fremstillede ham, var det som en helt ny gave til mennesket. Jesus sagde i sin bøn til Faderen: "Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem." "Ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for."  

I positive vendinger erklærede Guds Søn, at verden var blottet for kendskab til Gud. Denne kundskab er en uvurderlig skat af så stor værdi, at den er hans specielle gave til verden. Det var hans kongelige forret at meddele disciplene den kundskab om Guds karakter, som de skulle give videre til verden. Det eneste folk der hævder at dyrke den sande Gud ved Kristi komme har ikke et ordentligt begreb om hans karakter. De sidder på Moses' stol, men præsenterer ikke Gud som Moses præsenterede ham, men efter Satans fordrejede præsentarion. Guds karakter blev forfalsket for folk. Sandheden blev så betynget af traditioner, religionen så bebyrdet af bebyrdet af menneskegjorte prøver og påbud, at sandhedens renhed og lyst er fuldstændig skjult, og dydigheden betragtes uopnåeligt. Den bestående religion efterlader mennesket uden Gud og uden håb i verden. Men Retfærdighedens Sol skinner ud i overtroens og vildfarelsens midnatsmørke, og ruller skyen tilbage, og fremstiller ham selv som een der bor guddommens legemlige fylde, som en præcis fremstilling af Faderen. Dette er hans budskab til verden: "Og dette er det evige liv, at de må kende dig, den eneste sande Gud, og Jesus Kristus, som du har sendt."  

Som lovovertræder blev mennesket fordømt som håbløs ruineret; for han var Guds fjende, uden styrke til at gøre noget godt; men Kristus kom for at åbenbare mennesket Guds retfærdighed og kærlighed, for at give anger til Israel og genløsning for synder. Når synderen beskuer Jesus opløftet på korset, tager overtræderens skyld og konsekvenserne af synd, beskuer Han  

Guds afsky for ondskaben i sin frygtelige afskygning, og s r sin kærlighed for faldne mennesker: "Thi således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, at enhver som tror på Ham, ikke skal fortabes men have evigt liv."  

Herren kunne have afskåret synderen og udslettet ham helt; men den dyrebare plan var lagt. I sin store kærlighed giver han håb for den håbløse, ved at give sin enbårne Søn til at frembære verdens synder. Siden Gud har udgydt hele himlen i denne ene rige gave, vil han ikke tilbageholde nogen hjælp fra mennesket. Alle himlens agenter er under den troende sjæls komando, så han kan få medhold i sin krig imod mørkets kræfter. Han som tror på Jesus Kristus som er helt i stand til at frelse hans sjæl, tror på evangelit, og har evigt liv. Hver den, som tror på budskabet om Gud, må ophøje Jesus, henlede menneskers opmærksomhed på Kristus og sige: "Se Guds lam, som bærer verdens synd!" Dette er budskabet som enhver vil frembære, der tror på Jesus Kristus som sin frelser. Dette er budskabet vi skal frembære for at advare den forhærdede, opmuntre dem som elsker og frygter Gud, bevæge sjæle til at se på Golgatas kors, og beskue Guds Lam. Et menneske fyldt med Kristi kærlighed er ét med ham. Når mennesker bevarer forbindelsen med Kristus, bliver Kristus i dem et herlighedens håb, og den kristne går ud og præsenterer Faderen og Sønnen for verden.  

afsn nr:1Kristus alene 28
afsn nr:2
afsn nr:3Kristus alene 28.29
afsn nr:4Kristus alene 29
afsn nr:5Kristus alene 29
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8Kristus alene 29