Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 1. juli 1886

Vigtigheden af oplæring ihjemmet

Med ordene, ”I ungdommen er vore sønner som højvoksne planter, vore døtre er som søjler, udhugget i tempelstil”, opsumerer salmiste resultaterne af omhyggelig hjemmeoplæring. Det burde være alle forældres mål at sikre sine børns en velafbalanceret og symmetrisk karakter. Og dette er et arbejde af ikke så lille en vigtighed og betydning, men noget som vil kræve alvorlig omtanke og bøn, ikke mindre en tålmodige og vedholdende anstrengelser. Et rigtigt grundlag bør lægges, en struktur, stærk og fast, som er rejst op og så må byggearbejdet, polering og fuldkommengørelse dag for dag gå fremad.   ret

Forældre jeres egne hjem er den første mark som I kaldes til at arbejde på. De dyrebare planer i hjemmehaven kræver jeres første omsorg. For jer er det et særligt arbejde at overvåge sjæle som I må aflægge regnskab for. Overvej omhyggeligt jeres arbejde, dets natur, hvor det fører hen, og dets resultater. Linje for linje, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der, må I instruere, advare og rådgive, altid huske på jeres udseende, ord og handlinger har en direkte betydning for jeres dyrebare børns fremtidige handlemåde. Jeres arbejde skal ikke male en smuk form på lærred, eller mejsle det på marmoret, men indprente det guddommelige billede på en menneskesjæl.   ret

Indså mødrene blot vigtigheden af deres mission, ville de have megen bøn i det skjulte, bringe deres børn til Jesus, bede indtrængende om hans velsignelse for dem, og bede om visdom til at udføre deres hellige pligter rigtigt. Lad moderen udnytte enhver anledning til at forme og danne sine børns natur og vaner. Lad hende overvåge karakterudviklingen omhyggeligt, holde træk tilbage som er for fremtrædende, opmuntre dem som lider mangler.   ret

Mødre, vil I ikke ophøre med jeres unyttige og betydningsløse arbejde til fordel for det, der forgår ved brug? Vil I ikke søge at drage nær til Gud, for at hans visdom kan vejlede jer og hans nåde hjælpe jer med et værk, der vil bestå gennem evigheden? Stræb efter at gøre jeres børns karakter fuldkommen. Husk, at kun sådanne kan se Gud.   ret

Jeg taler mere frit og alvorligt, fordi mange forældre forsømmer den gerning, Gud har givet dem. Selv er de langtfra rene og hellige, og de ser ikke deres børns mangler, sådan som de ville, hvis de med egne øjne betragtede og beundrede Kristi fuldkomne karakter.   ret

Forældre, søg for Kristi skyld, og for jeres brns skyld at tilpasse jeres egne liv efter den guddommelige standard. Sæt et rent og ædelt eksempel frem for jeres dyrebare varetægt. Lad intet komme imellem jer og jeres Gud. Vær ærlig, tålmodig og vedholdende, i tide og utide. Giv jeres børn en forstandsmæssig kultur, og moralsk oplæring. Lad deres unge hjerter befæstes med faste og rene principper. Lær dem at bruge alle sindets og kroppens evner. Når I har anledning til det, så læg fundamentet for ædel manddom og kvindedom, og jeres arbejde vil belønnes tusindefold.   ret

I må gøre bibelen til jeres vejleder, hvis I vil opdrage jeres børn i Herrens tugt og formaning. Lad Kristi liv og karakter blive overbrat som et mønster de skal efterligne. Hvis de fejler, så læs det for dem som Herren har sagt om lignende synder. I dette er der hele tiden brug for at være omsorgsfuld og ihærdig. Tolerer forældrene et forkert karaktertræk, og rettes de ikke af lærerne, kan få karakteren til at blive deform og ude af balance Lær børnene at de må have et nyt hjerte; at der må skabes en ny smag, nye motiver må indgydes. De må have hjælp fra Kristus; de må blive kendt med Guds karakter som den er åbenbaret i hans ord.   ret

Familiebøn får for lidt opmærksomhed. I mange tilfælde er morgen og aftenandagten ikke stort andet end en formssag, en kedsommelig, monoton gentagelse af forslidte vendinger, der hverken giver udtryk for et taknemmeligt sind eller en fornemmelse af et behov. Herren godtager ikke en sådan tjeneste. Men et ydmygt hjertes og en sønderknust ånds begæringer agter han ikke ringe. At åbne vore hjerter for vor himmelske Fader, at anerkende vor fuldkomne afhængighed, at give udtryk for vore behov og for en taknemmelig kærligheds hyldest det er sand bøn. Når vi kommer og beder om Kristi blods fortjenesters, og stoler med ubetinget tro på hans løfter, skal vi sikre os Herrens velsignelse.   ret

De dyrebare timer er mere end spildt ved at tale om dine problemer, eller sladre om andres fejl. Søg alvorligt Gud efter hjælp og så vil du blive stærk i hans styrke. Du kan have Kristus som gæst i dit hjem. Men vær ikke tilfreds med blot at bære Kristi navn. Vær i sandhed Jesu efterfølger. Lad jeres hjerter varmes med hans kærlighed. Gør ham til din ven, din hjælper, din rådgiver.   ret

Den mest værdifulde regel for socialt og familiær samvær, skal findes i Bibelen. Der er ikke kun den bedste og reneste standard for moral, men den mest værdifulde kode for finkultur. Vor Frelsers prædiken på bjerget indeholder instrukser af uvurderlig værdi for gamle og unge. Den bør ofte læses i familiekredsen, og dens dyrebare lære eksemplificeres i dagliglivet. Den gyldne regel, ”Hvad I vil at mennesker skal gøre mod jer, gør I det samme mod dem,” så vel som apostlenes formaning, ”kom hverandre i forkøbet med at vise ærbødighed” – burde gøres til lov i familien. Dem som værner om Kristi ånd, vil være velbeleven der hjemme, en godgørende ånd selv i små ting. De vil hele tiden søge at få alle omkring dem til at være lykkelige, glemme selvet i sin venlige opmærksomhed for andre. Dette er den frugt som vokser på det kristne træ.   ret

Få erkender indflydelsen fra livets små ting har på karakterudviklingen. Mødre, lad være med at bruge tid og kræfter for det som blot tiltrækker øjnene, men som ikke tjener til bekvemmelighed og virkelig lykke, og I vil afskæres fra en stor del af de bekymringer som gør jer nervøse og irritable, uhøflige og ukristne. Dyrebare øjeblikke er hidtil blevet brugt på unødigt arbejde, men som burde bruges på at forskønne jeres børns sjæle, lære dem hvordan de kan få den indre besmykkelse, den sagtmodige og stille ånd som Gud sætter stor pris på.   ret

Hvis alle Kristi efterfølgere praktisere de den virkelige belevenhed, hvis lydigheden mod de gyldne regler blev gjort til en hovedhjørnesten i den kristne karakter, ville vi se mindre vanskeligheder i menigheden, mindre hårdhed og uvilje mellem brødre. Der ville ikke være nogen hårde, tankeløse ord, ingen kamp efter det højeste sted. Guds folk vil prøves. Enhver vil udsættes for hårde og hæftige prøvelser og fristelser. Hvis vi ikke vil fortæres som slagger, må vi have Guds kærlighed – det guld som er blevet prøvet – der bliver i os. Nu er det tid til at blødgøre og underkue vor rå og hårde karaktertræk. Vi må værne om venlighed, overbærenhed, kristen renhed. En uædel kritik, hård tale, betvivle andres motiver eller fremhæve hans fejl, åbner døren for Satans fristelser, og leder mange bort fra Gud. Den hellige skrift giver os en sikker og udbytterig regel for tanke og omgang. ”Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!” Hvis vi ville have vore børn til at praktisere venlighed, belevenhed og kærlighed, må vi selv sætte dem eksemplet.   ret

”Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild.” Den ”tænker ikke ondt,” – andre frugter bæres på kærlighedens træ. Vore sjæle må forblive på Gud, gennemsyret af hans Ånd, hvis vi vil lære disse hellige lektier. Apostlen siger: ”Bind op om jeres sinds lænder.” Hvis tankerne disciplineres rigtigt, vil det være langt mindre vanskeligt at kontrollere følelserne. Se på Jesus, vor tros ophavsmand og fuldender, vil give os mod, håb og standhaftighed. Skal vi ikke adlyde læren i Guds ord? Skal vi ikke gøre det til vor vejleder og rådgiver? Skal vi ikke hellige tid og tankekraft til læse det grundig igennem? Hvordan kan kristne forsømme den bog som Gud har åbenbaret sin vilje til menneskene? Vore børn behøver hjælp til at forstå Skriften. De bør blive bekendt med Jesu liv og karakter, så de kan elske ham, og vælge at adlyde ham.   ret

Forældre og vejledere må hele tiden være årvågne. Alle dage vækkes nye tanker i den unges sind; deres hjerter får nye indtryk. De kammerater de får, de bøger de læser, de vaner de gemmer på, - må alt sammen passes på; i børnenes interesse, for dette liv og det næste er på spil.   ret

“Hvad du gør, ved du ikke,
Men skal vide det senere,
Når frøene i dine hænder bliver sået,
Bliver modnet til høst.”   ret

Når du står foran den store hvide trone, vil dit arbejde vise sig, som det er. Bøgerne er lukket op, og optegnelserne om hver enkeltes liv er gjort kendt. Mange i den vældige skare er uforberedte på det, der åbenbares. Med overraskende tydelighed vil disse ord nå nogles ører: ”Du er vejet på vægten og fundet for let," På den dag vil dommeren sige til mange forældre: "I havde mit ord, som klart fremholdt jeres pligt, Hvorfor adlød I ikke dets undervisning? Vidste I ikke, at det var Guds stemme? Bød det jer ikke at ransage skrifterne, for al I ikke skulle komme på afveje? I har ikke blot styrtet jeres egne sjæle i fordærv, men også vildført mange andre ved jeres foregivne gudsfrygt. I har ikke lod og del sammen med mig. Gå bort; gå bort."   ret

En anden skare står blege og skælvende og håber på Kristus og er alligevel knuget af en fornemmelse af deres egen uværdighed. Med glædestårer og taknemmelighed hører de Mesterens anerkendelse. Dagene med uafbrudt slid, med tunge byrder og med kval og frygt er glemt, da en stemme, skønnere end lyden af englenes harper, udtaler ordene: "Vel, du gode og tro tjener; gå ind til din Herres glæde." Der står den frelste skare med sejrens palmegrene i hænderne og med kroner på hovedet. Det er dem, som ved trofast og alvorlig indsats har opnået at blive skikkede for Himmelen. Det livsværk, som blev udført på Jorden, blev i de himmelske sale anerkendt som en gerning, der var vel gjort.   ret

Med usigelig glæde ser forældrene kronen, dragten og harpen, som gives deres børn. Håbets og frygtens dage er forbi. Sæden, som blev sået under bøn og tårer, kan have set ud til at være blevet sået forgæves, men høsten bjærges med glæde til sidst. Deres børn er blevet frelst. Fædre og mødre, skal jeres børns stemmer hæve sig i jubelsangen på den dag?   ret