Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 8. juli 1880

Mådeholdenhedens nødvendighed

Eksemplet med Arons sønner er nedskrevet til gavn for Guds folk og skal særlig være til påmindelse for dem, der bereder sig for Kristi andet komme, om at eftergivenhed for en fordærvet appetit ødelægger sjælens ædlere følelser og dermed påvirker forstandsevnerne, Gud har givet os, således at det åndelige og hellige mister sin hellighed. Ulydighed virker tiltalende i stedet for grænseløst syndig. Satan fryder sig over at se mennesker, dannet i deres Skabers billede, give sig selv som slaver til en fordærvet appetit; for så kan han kontrollere sindets kræfter succesrigt, og lede de umådeholdne til at handle sådan at de forringer sig selv og vanærer Gud, og mister den høje fornemmelse af hans hellige krav. Det er eftergivenhed over for appetitten som har fået Arons sønner til at tænde den almindelige ild i stedet for den hellige ild til deres ofre.   ret

Straffen kommer over Aron sønner fordi deres syndige svigt af Guds bud, skal være en advarsel for dem som overtræder Jehovas fjerde bud, som er meget tydeligt: ”I seks dage skal du arbejde, og gøre al din gerning; men den syvende dag er Herren din Guds sabbat; der skal du slet ikke arbejde,” o.s.v. Næsten alle Kristi bekendende efterfølgere vanhelliger den dag som Gud har helliget og forlagt de skal helligholde som minde på Skaberens hvile. De arbejder på Guds hellige tid, og hviler på den første dag i ugen, derved helligholder en almindelig arbejdsdage, en dag som Gud ikke hvilede på, og som han ikke har givet hellig ære.   ret

Når det fjerde bud tilsidesættes vil det ikke straks hjemsøges af timelig død; alligevel betragter Gud ikke overtrædelsen af hans bud mere let end han så på Arons sønners overtrædelse. Døden er alles endelige straf, som afviser lyset, og fortsætter i overtrædelse. Når Gud siger: Hold den syvende dag hellig – så siger han ikke at den sjette eller den første, men præcis den dag han har anført. Når mennesker erstatter en almindelig dag med den hellig dag, og siger at det vil være lige så godt, vil de forhåne himlenes og jordens Skaber, som indførte Sabbaten til at fejre hans hvile efter seks skabelsesdage. Det er en forlig ting at afvige fra Guds bud. Han som er uendelig i visdom har givet udtrykkelige anvisninger om sin egen tilbedelse, og alle som ønsker at tjene han vil følge de præcise anvisninger om sin egen tilbedelse, og alle som ønsker at tjene ham bør følge præcis den kurs han har foreskrevet. Gud vil undervise alle sine skabninger at han mener præcis det han siger.   ret

Beretningen om Nadab og Abihu burde være en advarsel til forældre og børn. De gav efter for appetitten, deres forstandsevner blev forstyrret, og det førte til overtrædelse af et udtrykkeligt forbud, som nedkaldte Guds dom over dem. Selv om børnene måske ikke har fået den rigtige oplæring og deres karakter ikke er blevet formet, som den skulle, så ønsker Gud alligevel at knytte dem til sig, ligesom han gjorde med Nadab og Abihu, blot de vil give agt på hans bud. Hvis de har tro og mod til at underlægge deres vilje Guds vilje, så vil han tage dem i lære, og deres liv kan blive som den rene hvide åkande, der dufter på det stillestående vand. De må tage den beslutning, i Jesu kraft at ville beherske tilbøjeligheder og lidenskaber og hver dag vinde sejr over Satans fristelser. Dette er den plan, Gud har med menneskene, for at de må kunne opfylde hans hellige hensigt.   ret

Mænd, som giver love, der skal styre folket, bør fremfor alle andre vise lydighed mod de vigtigere love, som danner grundlaget for alle love i riget og hjemmene. Hvor vigtigt er det ikke, at de mænd, som sidder for styret, selv har en erkendelse af, at de er undergivet en højere magt. Den fornemmelse vil de aldrig have, når deres hjerne er sløvet af narkotika og stærk drik. De mennesker, som har fået betroet at udarbejde og iværksætte love, burde have alle deres sansers fulde brug. Ved at være afholdende i alt kan de bevare evnen til at skelne mellem det hellige og det almindelige og have visdom til at øve ret og retfærdighed, sådan som Gud indskærpede det for det gamle Israel. Mennesker må opelske sine kræfter, og rejse sig med urokkelig beslutsomhed til den højere standard, som Gud har sat for ham i sit ord. Så kan han med visdom dømme oprigtigt og med en fornemmelse for at Guds øjne er på ham, vil han ikke vige fra det rigtige, men vil være venlig, sympatiserende, foragte bestikkelse, og styres af de højeste motiver i al hans tjeneste.   ret

Mange, som er sat på de højeste tillidsposter i den offentlige tjeneste, er det modsatte af, hvad de er valgt til. De tjener egne interesser og er generelt hengivne til narkotika, vin og stærk drik. Jurister, nævninge, senatorer, dommere og medlemmer af Repræsentanternes Hus har glemt, at man ikke kan drømme sig til en karakter. De svækker deres evner ved syndig nydelse. Fra deres høje stilling nedlader de sig til at tilsmudse sig med drikkeri, letsindighed og enhver form for synd. Deres evner prisgiver de lasten, og vejen er banet for alt ondt. En ophøjet tillidspost gør ikke mennesket efter Guds eget hjerte, men leder det for ofte mennesket til at foragte ihærdigt arbejde, og glemme at synd alene vil virkelig forringe og nedværdige mennesket. Han som slider med et seriøst arbejde, bestræber sig for at få det meste ud af hans gudsgivende kræfter, i hyldest og kærlighed for at hans Skaber gør hans arbejde lige så trofast i hans sfære ligesom keruber og serafer gør deres allerhelligste arbejde og ophøjede tjenester.   ret

Mænd, som viser mangel på afholdenhed, bør ikke som folkevalgte tildeles tillidsposter. Deres indflydelse ødelægger andre, og tunge ansvar er forbundet dermed. Med hjerne og nerver bedøvet af tobak og stimulerende midler giver de en lov, som de nu er i stand til, og når øjeblikkets påvirkning er ovre, kommer der et tilbagefald. Ofte er menneskeliv på vægtskålen. Liv og frihed eller trældom og frygt er ofte beroende på afgørelser, som træffes af mænd på disse tillidsposter. Hvor vigtigt er det ikke, at enhver, som deltager i disse forhandlinger, er erfarne, kultiverede mennesker, ærlige, sanddru, fuldt hæderlige personer, som lader hånt om bestikkelse, og som ikke vil tillade deres mening eller overbevisning om, hvad der er ret, at blive rokket af partihensyn eller fordom. Så siger Herren: "Du må ikke bøje din fattige landsmands ret i hans retssag. Hold dig fra en uretfærdig sag; og den, som er uskyldig og har ret, må du ikke berøve livet; nej, du må ikke skaffe den ret, som har uret. Tag ikke mod bestikkelse, thi bestikkelse gør den seende blind og fordrejer sagen for dem, der har ret.”   ret

For at føre disse barske retfærdighedsprincipper ud i livet, er umådeholdenhed udtykkelige forbudt af Gud. Gud forlanger at menneskers evner skal være velafbalanceret, dømmekraften klar og indsigtsfuld, så der kan komme tanker igennem sanserne og sammenlignes med hinanden, undersøge roligt, tålmodigt, kritisk gives beviserne og forordnes med sund dømmekraft uden at evnerne forvanskes. Det var Guds hensigt, og han forbyder med dødsstraf at de forstandsgaver han har givet skal ødelægges af narko eller stimulanser af nogen slags, så de talenter han har betroet mennesker er et styrkens tårn for folk, i stedet for en fordærvende og ødelæggende kraft. Alle som møder Guds sindelag og kommer ud som sejrherrer, må sige farvel til lethed, luksus, smiger og uvaner og bevæbne sig selv med den mægtige sjælsprøvende kamp imod appetittens udsvævelser.   ret

I vore dage drister mennesker ikke til at forlade Guds forlangender så overilet, hvor deres moralske kræfter ikke er svækket af en forvansket appetit. Eksemplet fra vore første forældre, og resultatet af deres ulydighed, vil afskrække dem fra en lignende erfaring. Beretningen om denne ene familie skildres af den inspirerede pen til gavn for alle som lever på jorden, så de ikke følger med i samme fodspor.   ret

Nadabs og Abihus beretning gives også som en advarsel til mennesker, der viser at vins indvirkning på forstanden er at forvirre. Og det vil altid påvirke deres sind som bruger den. Derfor har Gud udtrykkeligt forbudt brugen af vin og stærk drik. Ingen kan forvanske sin fornuft og alene lide konsekvenserne. Gud vil at mennesker skal være til hjælp for sine medmennesker; at det med klare og uformindskede evner skal studere den guddommelige plan for Guds værks fremme, og opbygge hans sag på jorden. Også i denne tidsalder indbyder han mennesker til at forbinde sig til ham, og gennem strenge mådeholdne levevaner, ærer Gud med en klar forstand. Han har lagt det sådan til rette at livet ikke skal være nyttesløst. Han vil opløfte og forædle mennesker til at have venskab med ham selv.   ret

Dem som vil have den fred som Kristus kan give må ikke svinde ind fra selvkonflikt og selvfornægtelse. De ædle dyder som skinner frem i kristen karakter i de hårdeste fristelser, og denne faste udholdenhed som ingen trængsler og ulykker kan opslide, ikke er hos dem som bruger vin, tobak eller stærk drik. Mennesker som har formet appetit for disse ting kan overvinde dette, hvis de kun søger hjælp hos Jesus. Deres lys behøver ikke at gå ud i mørke. I Kristus kan de blive stærke, og i hans almægtige navn kan de vinde sejr. De vil aldrig lade selvtilfredsstillelsen komme ind imellem dem og deres Gud. De må forberede sig på at risikere alt, endog livet selv, frem for at besmitte sjælstemplet.   ret

I modsætning til Guds vilje, har de skabt en unaturlig appetit, og nu må de søge at gøre deres tidligere arbejde om. Viljen må bringes under Guds viljes kontrol; dette vil give dem kraft til at lede andre i tæt forhold med Kristus, og hjælpe dem til at opbygge en karakter så fæstnet i retfærdighed som de evige bjerge. Hvis vi vil gå på sikre stier må vi kontrolleres af guddommelige regler, og må vaske vore karakterklæder i Lammets blod for al smuds.   ret