The Signs of the Times d. 12. juli 1899
En korsfæstet og opstanden frelser
”Og uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor: Han, som blev åbenbaret i kød, retfærdiggjort i ånd, set af engle, prædiket blandt folkene, troet i verden, optaget til herlighed.” Jo mere vi studerer genløsningens tema for menneskeslægten, des støre dybder finder vi, og der er dybder vi ikke kan nå, når vi tænker på Genløserens herlighed. Det er Livets fyrstes herlighed, og menneskets mægtigste kræfter kan ikke fatte det til fulde. Englene selv ønsker at se dette mystiske og forunderlige tema. Når Peter skriver ved Guds Ånds inpsiration, siger han: ”Ham elsker I uden at have set ham; på ham tror I uden nu at se ham, og over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde, idet I når troens mål, jeres sjæles frelse. Over den frelse har profeter grublet og grundet, når de profeterede om den nåde, som skulle blive jer til del. De har grundet over, når den tid ville komme, og hvordan den ville være, som Kristi Ånd i dem viste frem til, når den forud vidnede om Kristi lidelser og al den herlighed, som skulle følge derefter. Og det blev dem åbenbaret, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med dette, som nu er blevet jer forkyndt gennem dem, der bragte jer evangeliet ved Helligånden, som blev sendt fra Himmelen noget, som engle attrår at få indblik i.” ret
Kristus bar menneskeslægtens straf for at det himmelske univers skulle kunne se betingelserne for forløsningens pagt. Retfærdighedens trone måtte sikres for al evighed, helt til slægten udtømtes, og en ny skabning befolker jorden. Da Kristi offer var ved at ske, måtte al tvivl udelukkes omkring det offer som Kristus skulle til at frembringe. Alene Kristus kunne genoprette æren for Guds herredømme. Golgatas kors står til skue for de ufaldne verdener den himmelske verden, de sataniske magter og den faldne slægt, og det bringer dem til tavshed. Kristus ophøjede og ærede loven ved sit umådelige offer Herved viste han den fornemme betydning, grundlaget for Guds herredømme har så det ikke kan forandres på nogen måde for at imødegå menneskets syndige tilstand. ret
Hvem er i stand til at beskrive de sidste begivenheder i Kristi liv på Jorden, hans forhør i domssalen og hans korsfæstelse? Hvem var vidne til disse begivenheder? Det var den himmelske verden, Gud Fader og Satan og hans engle. Vidunderlige ting skete, da Kristus blev forrådt. Retssagen var en parodi, hvor hans anklagere ikke kunne bevise hans skyld. Tre gange erklærede Pilatus: ""Jeg finder ingen skyld hos den mand. ""Alligevel gav han befaling om, at han skulle piskes, og derefter blev han overgivet til at lide den mest grusomme død, som kunne udtænkes. ret
“Det var Herrens vilje at slå ham med sygdom; når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, leve længe og Herrens vilje lykkes ved hans hånd.” Det var Guds vilje at såre Sin enbårne Søn, og lade fristelser komme over ham, og lade Satan udvikle sine egenskaber og hans regerings principper. Den frafaldne fjendskab imod himlens Befalingsmand måtte kunne ses. Det måtte vises at Satans barmhjertighed er grusom. Hvilken kamp var dette, mellem Kristus og Satan! Der blev ført krig helt til opstandelsestidspunktet, ja helt til himmelfarten. Da blev det overdraget Kristi efterfølgere, og i dag fører Satan krig imod dem. ret
I Sin livstid blev Kristi ånd såret fordi Hans eget folk så på Ham som rodskud på tør grund, der ikke havde form eller tækkelighed så de skulle ønske Ham. Han længes efter de forgræmmede, fortrykte og trætte mennesker skulle komme til Ham, så Han må give dem lys og liv og glæde og kun kan findes i ham. De rigtige syndere var genstand for Hans dybe og alvorlige interesse, medynk og kærlighed. Men når der er størst behov for menneskelig sympati, i Hans trængsels og fristelsens stund, svigtede endog de mest lovende af Hans disciple Ham. Han blev faktisk tvunget til at betræde vinpersen alene, og ingen af folkene der var hos Ham. En atmosfære af frafald omgav Ham. Fra alle sider kunne han høre hån, spot og blasfemi. Sataniske agenter fulde af had, stræbte efter at indgyde menneskeslægten med dødelig fjendskab imod Jehovas lov; og i sit fjendskab sluttede apostraten Guds bekendende tilbedere til sig, dem som Kristus havde gjort så meget for. ret
Hærskarers Herre led med Sin Søn, men Han formindskede ikke en tøddel af straffen. Verdens genløser hørte folk aflægge alliancens ed for en rivaliserende suverænitet. Han hørte dem skille sig fra Gud, nægte at adlyde Hans regler, og sige: ”Vi har ingen anden konge end kejseren:” Idet han hang på korset, hørte han dem sige hånagtig: ”Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu udfri ham, hvis han har velbehag i ham; han har jo sagt: »Jeg er Guds Søn« ret
Herren lader mennesker nå visse længder i synd, og så vil han oprejse og straffe jordens indbyggere for deres syndighed, ligesom han gjorde ved den gamle verdens udslettelse. Jorden vil åbne op for sit blod, og ikke længere dække over sine drab. ret
”Se, min tjener får fremgang han stiger, løftes og ophøjes såre. Som mange blev målløse over ham, så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej menneskenes børn skal folk i mængde undres, konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.” ret
Sådan var det. De frygtelige begivenheder omkring korsfæstelsen åbenbarer hvad mennesket gør når det er under Satans herredømme. De viser hvilke resultater Satans herredømme giver i verden. Vidnerne til disse begivenheder vil aldrig glemme det indtryk, det gjorde på deres sind. Mange blev omvendt og fortalte andre om de frygtelige begivenheder de havde overværet. Mange begyndte at granske i Skriften, da de hørte beretningen om Jesu død. På den måde gik disse ord i opfyldelse: "(Så) skal folk i mængde undres. ret
”Så siger den Herre Herren: Så tager jeg selv en gren af cederens top, af dens skuds spidser bryder jeg en tynd kvist og planter den på et højt, knejsende bjerg. På Israels høje bjerg vil jeg plante den, og den skal. blive en herlig ceder. Under den skal alle vingede fugle bygge, i dens grene skal de bo. ret
Kristus var denne gren, den højeste gren på den højeste ceder Han var den plante, Herren havde plantet. ”Som et æbletræ blandt skovens træer er min ven blandt unge mænd. I hans skygge har jeg lyst til at sidde, hans frugt er sød for min gane.” Alle Kristi kunne Faderen antage. Gud elskede Sin Søn i Sin ydmyghed. Han elskede Ham mest da straffen for overtrædelse af Hans lov faldt over ham. ret
Kristus var himlens Majestæt, Befalingsmand over himmelske hære. Men Han tog Sin krone af, og aflagde sig Sin kongelige kåbe, for at påtage Sig menneskelig natur, så menneskeheden kan berøre menneskelighed. Som verdens Genløser gennemgik han alle de erfaringer som han måtte komme forbi. Han indfandt Sig i et menneskes form. Han ydmygede Sig til det største arbejde som kunne gøres for menneskeslægten. En retfærdighedens stråle fra himlen skinnede midt i denne jords moralske mørke, for at oplyse enhver mand som kommer ind i verden. ret
Kristus led i menneskets sted, gav Sit liv for verdens liv. Alle som angrer og vender om til Ham er Hans arvinger. Hans død beviste at Guds forvaltning og regering er uden brist. Satans anklage over retfærdighedens og barmhjertighedens modstridende egenskaber, blev sat uden for tvivl for altid. Alle stemmer i himlen og uden for himlen vil en dag bevidne om Guds retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed.
Mrs. E. G. White. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | Kristus alene 258 |
afsn nr:3 | Kristus alene 258 |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | Kristus alene 58 |
afsn nr:10 | Kristus alene 258 |
afsn nr:11 | Kristus alene 258 |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |