Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 19. juli 1905

Menneskefiskere

”På vej langs Galilæa-søen så Jesus to brødre – Simon med til-navnet Peter, og Andreas. De var fiskere, og de var ved at drage vod i søen. Jesus sagde til dem: ”Kom med mig, jeg vil gøre jer til menneskefiskere!” Straks slap de garnene og fulgte Ham. Jesus gik videre. Han så et andet brødrepar, Zebedæus`sønner Ja-kob og Johannes, som sad i deres båd sammen med deres far og bødede garn. Han kaldte på dem også, og de forlod straks båden og deres far og fulgte Ham.” Mattæus 4:18–22.  

Disse mænds villige lydighed uden at sætte et eneste spørgsmål og uden at få et løfte om løn synes usædvanligt; men Kristi Ord var en invitation, som rummede alt det, Han ville komme til at betyde for dem. Der var en drivende krafts indflydelse i hans ord. Han havde ikke en lang udredning – en uddybende forklaring – til dem, men hvad Han sagde, havde en tiltrækkende magt over dem.  

Kristus ville gøre disse ydmyge fiskere i samfund med sig selv til velsignelse ved at tage dem ud af Satans tjeneste og sætte dem i ind Guds tjeneste i stedet for. I dette arbejde ville de blive Hans vidner; for de skulle bære sandheden til verden, og den var ikke blandet med menneskers traditioner og lærdomme. Ved at praktisere Hans egenskaber og ved at vandre og arbejde sammen med Ham ville de blive uddannet til menneskefiskere. De ville derved blive Den Højestes tjenere. Han fortalte dem ikke, at de skulle gå i verdslige skoler og opnå fordele ved en verdslig uddannelse. Han fortalte dem heller ikke, at de skulle bringe deres tid i de jødiske synagoger for at lære rabbinernes skikke og traditioner for at føre det ind i arbejdet, Han havde kaldt dem til som evangelister. De skulle ikke være lærere efter jødisk tankesæt.  

”Følg mig,” sagde Kristus, ”og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.” For på den måde blev de første disciple udpeget og oplært til arbejdet i evangelisk tjeneste. I tre år var de arbejdere med Frelseren, og ved Hans lære, Hans helbredelses gerninger og Hans eksempel, skulle de forberede sig til at fortsætte det arbejde, Han havde begyndt på.  

Hans kundskabsskat blev lagt i jordiske kar. Ved troens enkelhed, ved dens renhed og ved ydmyg tjeneste blev disciplene uddannet i Kristi skole for at bære ansvar af samme art, som Mesteren praktiserede.  

Kristus valgte i sandhed denne verdens enfoldige, de for hvem verden anså som uvidne og ulærde for at gøre de vise til skamme. Disciplene var ulærde i rabbinernes traditioner, men sammen med Kristus var Han deres eksempel og deres lærer, så de opnåede en uddannelse af allerhøjeste karat. Kristus forberedte dem til at forkynde sandheder af den allerhøjeste læresystem.  

De, som prædiker Kristus, må lære dagligt af Ham for at forstå hemmeligheden ved at frelse og tjene mennesker, som Kristus døde for. De må ikke bringe nogen stolthed eller selvtilfredsstillelse med ind i arbejdet. I tanke, ord og gerning skal de åbenbare åndelig udvikling, Kristuslignende høflighed, som forbindelsen med Frelseren kun kan give. Hans kærlighed og medlidenhed bør til stadighed åbenbares i deres liv.  

”Følg mig,” sagde den store Lærer, ”og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.” De, der adlyder dette kald må arbejde med hjerter, der er fyldt af Kristuslignende kærlighed for sjæle. I alle ting må de følge Frelserens eksempel, at dele Hans ømme medlidenhed og Hans strenghed imod alt, hvad der er ondt. Kristus er det store Mønster for alt. Vi skal være medarbejdere sammen med Ham. De, som er i Hans tjeneste bør ikke rode sig ind i forretningslivets forviklinger, som blot ville underminere deres Kristuslignende karakter. Fiskerne, som Kristus kaldte, forlod straks deres garn. De, som giver sig i kast med at gøre Hans tjeneste, bør ikke vikle sig ind i nogen som helst forretningforbindelse. Det ville blot bringe mindre heldige forstyrrelser ind i deres liv og hindre dem i at gøre fremskridt i åndelige ting.  

I det afsluttende evangeliske arbejde er der et kæmpe arbejdsområde, der skal dækkes. Behovet er stort end nogensinde før. Arbejdet bør omfatte hjælpere fra det jævne folk. Både unge og ældre vil blive kaldt ud fra markerne, vingårdene og værkstederne af Mesteren for at forkynde Hans budskab. Mange af dem har ikke haft anledning til uddannelse, men Kristus ser i dem kvalifikationerne, som vil sætte dem i stand til at opfylde Hans hensigt. Hvis de vil sætte alt ind på at gå ind i missionsarbejdet og fortsætte som disciple, vil Han gøre dem skikkede til at arbejde for Ham.  

Det menneske, der kender verdens elendighed og fortvivelse til bunds, ved, hvad det betyder at komme den til undsætning. Han ser alle vegne sjæle i mørke, bukket under af synden; han ser sorg og smerte. Men han ser også deres muligheder; han ser de højder, de kan nå. Skønt mennesker har forspildt deres chancer, ødelagt deres talenter, ødslet deres gudgivne mandoms værdighed bort, bliver Skaberen æret ved deres forløsning.  

Arbejdsbyrden for disse stakler på verdens usleste steder lægger Kristus på dem, der føler for de uvidne og for sådanne, som er helt ude i tovene. Han vil være dem nær, hvis hjerter er påvirket af medlidenhed, for at hjælpe dem i deres arbejde for de nødstedte, skønt deres hænder har set hårdt arbejde og uvante for Kristi mission. Han vil arbejde gennem de, der kan se nåden i elendigheden og dermed vinde de fortabte. Når verdens Lys går forbi, vil de privilegerede, der er stedt i nød, blive opdaget, og Kristus vil bringe deres elendighed til ophør og give dem succes, hvor der tilsyneladende er forfald. Ulykker vil ses som forklædte velsignelser; veer som nådestrømme. Arbejdere, som kommer fra den jævne befolkning, deler sorger med hele den menneskelige race, og de vil se Ham arbejde med dem.  

afsn nr:1Ib Melkersen
afsn nr:2
afsn nr:3
afsn nr:4
afsn nr:5
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10
afsn nr:11