Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 22. juli 1889

Da Kristus knælede ved Jordans bred efter sin dåb og bad for menneskene, åbnede Himlene sig; og Guds Ånd omkredsede Frelserens skikkelse som en due af strålende guld; og der lød en røst fra Himlene, som sagde: "Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag."   ret

Hvilken betydning har det for dig? Her siges, at Himmelen står åben for dine bønner. Her siges, at du er benådet i den elskede. Himmelens porte står åbne for enhver moder, der vil lægge sin byrde for Frelserens fødder. Her siges, at Kristus har omsluttet mennesket med sin menneskelige arm og har grebet den Eviges trone med sin guddommelige arm og forenet mennesket med Gud og Jorden med Himmelen.   ret

Mødre kan have tilegnet sig kendskab til mange ting, men de har ikke erhvervet sig den vigtigste kundskab, hvis de ikke kender Kristus som en personlig frelser. Hvis Kristus er i hjemmet, og hvis moderen har gjort ham til sin rådgiver, vil hun lige fra børnene er små opdrage dem i den sande tros principper.   ret

Mødre, når I giver efter for jeres utålmodighed og behandler jeres børn hårdt, lærer I ikke af Kristus, men af en anden herre. Jesus siger: "Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let." Når I finder arbejdet hårdt, når I beklager jer over vanskeligheder og prøvelser, når I siger, at I ikke har kraft til at modstå fristelsen, at I ikke kan overvinde utålmodigheden, og at det kristne liv er et tungt arbejde, kan I være sikre på, at I ikke bærer Kristi åg; I bærer en anden herres åg.   ret

afsn nr:Barnet i hjemmet 504
afsn nr:Barnet i hjemmet 504
afsn nr:Barnet i hjemmet 456
afsn nr:Barnet i hjemmet 259