Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 29. juli 1913

Når synderen betragter Frelseren døende på korset og forstår, at han, som lider, er Gud, så stiller han sig det spørgsmål, hvorfor dette store offer blev bragt, og korset henviser til Guds hellige lov, som var blevet overtrådt. Kristi død er et uigendriveligt vidnesbyrd om lovens uforanderlighed og retfærdighed. Esajas profeterer om Kristus og siger: “Han skal gøre loven stor og hellig.” Loven besidder ingen kraft til at forlade misdæderen. Dens opgave er at påpege hans mangler, for at han må forstå sit behov for ham, som er mægtig til at frelse, sin trang til ham, som vil blive hans stedfortræder, hans pant, hans retfærdighed. Jesus imødekommer synderens trang; for han har påtaget sig overtræderens synder. “Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Es. 53, 5. Synden kunne have afskåret synderen og tilintetgjort ham for evigt; men en plan, som kostede mere, blev lagt. I sin store kærlighed tilvejebringer han håb for de håbløse, idet han giver sin enbårne Søn til at bære verdens synder. Og eftersom han har skænket hele himlen i denne ene rige gave, så vil han ikke forholde menneskene nogen hjælp, som de behøver, for at de kan modtage Frelsens bæger og blive Guds arvinger og Kristi medarvinger.   ret