Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 4. august 1887

Kristi sejr i vort sted

Da Kristus blev født i Betlehem så Satan sletterne oplyste af masser af engles strålende herlighed. Han hørte deres sang ”Ære være Gud i det højeste og fred på jorden, til mennesker hans velbehag.”   ret

Mørkets fyrste så den forbavselse som fyldte hyrdernes hjerter da de bevidnede opvisningen af guddommelig herlighed og lyttede til englenes sange. Og ganske vidst skælvede hyrderne af denne opvisning at forførende herlighed, som virkede fortryllende på deres sind. Oprørslederen selv skælvede ved budskabet som fremførtes for dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren!« Satan havde haft fremgang med at gennemføre den plan som han havde lagt, for at ruinere menneskene, og fremgangen havde gjort ham frimodig og mægtig. Fra Adams tid havde han kontrolleret menneskenes sind og legemer, men nu var han blevet foruroliget, for han vidste at hans liv og hans rige var i fare.   ret

Satan vidste at de himmelske budbringere sange som hyllede Frelserens ankomst til en falden verden, og de glæde som udtrykkes ved denne store hændelse, ikke varslede godt for ham selv. I spædbarnet Kristus så han en rival, ankomsten af en som skulle bestride hans magt og måske omstøde hans rige, og hans sind fyldtes af bange anelser. Han indgød Herodes med den samme rædsel og frygten som forstyrrede hans sind, ved at antyde at hans magt og hans rige gives til denne nye konge. På samme måde vækkede Herodes avind og skinsyge så at han ville udslette Kristus, og dette fik ham til at udslette alle de små børn som fandtes i Betlehem.   ret

Men en højere magt var virksom imod planerne fra mørkets fyrste. Guds engle forpurrede hans hensigter og bevarede den spæde Frelsers liv. Josef blev advaret i en drøm og opfordres at flygte til Ægypten for at han skulle finde beskyttelse for sit dyrebare plejebarn i et hedensk land. Satan blev krydset, men han opgav ikke sine anstrengelser for at selv krydse sin hadede rival. Han fulgte Jesus fra spædbarnsalderen til barndommen, og fra barndom til manddomsalder, og opfandt veje og midler til forlede ham fra sin troskab mod Gud og overvinde ham med sine subtile fristelser. Kristi ubesudlede renhed i sin barndom, ungdom og voksne alder, som Satan ikke kunne plette til, ærgrede ham umådeligt. Alle fristelsers spyd og pile som kastede mod Guds søn, faldt uskadelig ned ved hans fødder. Og da han fandt at han ikke fik nogen fremgang med at rokke Kristus fra hans standhaftighed og renhed eller skade den unge gallilæers pletfrie renhed, betragtede han ham som en fjende, som han må frygte og bæve for.   ret

Ondskabens fyrste blev gnaven og rasende over at der fandtes en som vandrede på jorden, med moralsk styrke for at stå imod alle hans fristelser, og modstod alle hans lokkemidler for at forlede ham til synd, en som han ikke kunne få magt over for at skille hans sjæl fra Gud.   ret

Der fandtes en anden som Satan ikke kunne bortvige fra den rette vej. Johannes barndom, ungdom og voksenalder, som kom i Elias Ånd og kraft for at udføre et særligt værk og forberede vejen til verdens frelser, udmærkedes af fasthed og moralsk kraft. Da stemmen af denne profet i ødemarken hørtes, ”Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!” frygtede satan for sit riges sikkerhed. Syndens syndighed åbenbares på en sådan måde at mennesker dirrede og blev skrækslagne. Hans magt over mange som var under hans kontrol var brudt, og nogle fandt, ved at angre sine synder, Guds yndest. De vandt moralsk styrke at modstå den store fjendes fristelser.   ret

Da Kristus viste sig for Johannes for at blive døbt var Satan iblandt dem som bevidnede hændelsen. Han så glimtet flamme fra den skyfrie himmel. Han hørte Jehovas majestætiske røst som genlød fra himlen og gik videre som ekko over jorden som tordendrøn og kundgjorde: ”Dette er min søn, den elskede. I ham har jeg velbehag.” Han så lyset fra Faderens herlighed som overskyggede Jesu figur og med umiskendelig sikkerhed pegede den ud i folkemassen som han erkendte som sin Søn. De omstændigheder som var forbundet med denne dåb var af allerstørste interesse for Satan. Han viste da med sikkerhed at om han ikke kunne overvinde Kristus skulle hans magt begrænses fremover. Han forstod at dette budskab fra Guds trone beviste at himlen var mere direkte tilgængelig fro menneskene end den havde varet, og det mest intense had vækkedes i hans bryst.   ret

Da Satan ledte menneskene i synd håbede han at Guds afsky for synd ville separere ham fra menneskene for altid at bryde forbindelseskæden mellem himmel og jord. Da han hørte Guds røst som talede til sin Søn fra den åbne himmel, var det som lyden af en dødsklokke for ham. Den sagde til ham at nu var Gud på vej for at forene menneskene endnu nærmere med sig selv, og give mere moralsk kraft for at overvinde fristelser og undfly Satans snærende påfund. Satan kendte godt til den position Kristus havde haft i himlen som Guds søn, Faderens elskede, og at Kristus skulle forlade himlens glæde og ære, og komme til denne verden som et menneske, fylde ham med frygt. Han vidste at denne Guds søns ydmygelse ikke varslede godt for ham.   ret

Satan kunne ikke forstå mysteriet ved dette store offer for faldne menneskers skyld. Hans selviske sjæl kunne ikke forstå hvordan der kan findes velvilje og kærlighed for den bedragede slægt, stor nok for at få himlens fyrste til at forlade sit hjem og komme til en verden ødelagt af synd og mærket af forbandelsen. Satan vidst at himlens værdi oversiger langt menneskenes forventning og påskønnelse, og at de værdifuldeste skatte verden ikke kan sammenlignes med den. Han fik kundskab som menneskene ikke ejede, om den ufattelige værdi af evige rigdomme. Han havde oplevet den rene tilfredsstillelse, fred og ophøjede lykke og uforfalskede glæde i de himmelske boliger. Inden sit oprør havde han forstået tilfredsstillelsen ved Guds fuldstændige anerkendelse. Han havde haft en fuldstændig opfattelse af den herlighed som strålede omkring Faderen, og vidste at hans magt ikke havde nogen grænser.   ret

Det tab han havde lidt var velbekendt for Satan. Og eftersom himmelens rigdomme og herlighed gik tabt for ham, ved hans oprør, besluttede han sig for at hævnes ved at drage så mange så muligt med sig i sit fald. Han skulle lede dem til at undervurdere himlen, og sætte sin kærlighed til verdens ting.   ret

Tiden er nu kommet hvor Satans herredømme over verden skal bestrides, og hans rettigheder bekæmpes, og han frygtede at hans magt skulle brydes. Han vidste gennem profetierne, at en frelser var forudsagt, og at hans kongerige ikke skal oprettes gennem jordisk sejr eller med verdslig ære og opvisning. Han vidste at profetien forudsagde et rige skulle oprettes af himmelens fyrste på den jord som Satan selv gjorde krav på sit territorium. Dette rige skal omfatte alle verdens riger, og da skal Satans magt og herlighed ophøre, og han skal modtage sin straf for de synder han havde ført ind i verden og for den elendighed han havde draget over menneskeheden. Han vidste at hele hans velfærd beroede på hans fremgang eller nederlag, når det gjaldt at overvinde Kristus gennem sine fristelser, og han brugte ethvert kneb han kunne, for at lede ham bort fra sin integritet.   ret

Mennesker kan aldrig forstå styrke i de fristelser som Guds Søn måtte udstå. Alle fristelser som virker så plagsomme for menneskene i deres daglige liv, så svære at modstå og overvinde, udsættes han for i så meget højere grad, som hans enestående karakter er faldne mennesker overlegen.   ret

Vor frelser blev fristet på alle punkter som vi er. Som menneskenes stedfortræder mødte han Satans stærkeste magt, hans lumske fristelser, og sejrede på menneskenes veje. Det er umuligt for et menneske at fristes over sin evne, medens han sætter lid til Jesus, den uendelige sejrherre, hvis nåde og styrke er nok til alle vore behov.   ret