Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 5. august 1875

Moderens første pligter

Rent, pænt og orden er absolut nødvendigt for at lede hjemmet ordentligt. Men når moderen gør disse betydningsfulde pligter i sit liv, og helliger sig selv til dem, for at forsømme børnenes fysiske udvikling og mentale moralopdragelse, begår hun en sørgelig fejl. Landmanden godt over dette emne under overskriften ”Principløs pænt”   ret

”'Renhed står næst efter gudsfrygt;' men lad os aldrig glemme den gudsfrygt som er det første vi søger, og efter den renhed i ethvert omfang. Hvis nogen tror det betyder at I skal ”blive omvendte” i almindelig betydning, så gå i gang med at skurre og skrubbe alt hvad I kan, uden at disse vaskebord og vaskebrætter hentyder til kristendom, så har den person ikke lært mig at kende. 'Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred,' osv., og kan ikke prissættes; nethed er kun en sekundær ting.   ret

”Vi sætter renhed op over gudsfrygt, hvis vi børster og skurer indtil vore nerver er så trætte at et godt gemyt bliver næsten helt umuligt; eller hvis vi hele tiden lader vore venner være bange for at lave en snavsplet i vore værelser; eller hvis vi lader os selv slå helt ud af en ulykke der sker på vore gulvtæpper eller bordduge. Det er vanskeligt at bære disse ting, hvis vi ikke har midler nok eller masser af hjælp; og jeg ved ikke noget andet end en sand filosofi hjertet tror på, så vel som forstanden, som vil hjælpe os igennem. Ønsker vi virkelig at føre et sandt liv, og gøre vor pligt ved vore familier? Så må vi læge os på sinde hvad er vigtigt i dette, og absolut sætte andre ting i anden række.   ret

”Det er principløs pænhed at insistere på rene forklæder og polerede facader for børn, mere end venlige ord og tålmodig sympati med deres planer og behag, som angår sig selv mere om fluer og støv end om familiens sundhed og lykke. Blanke vinduer og pletfrie farver og velskurrede gulve er fremragne ting på deres måde; men kan du kun få dette ved at miste al tid og sætte lid til læsning og udendørs rekreation, har ædelsind sammen med noget snavs og pjalter, frem for at ofre livet på mad eller klæder. For deres skyld som er omkring dig, såvel som for dig selv, skån dine nerver fra overbelastning, og dit forstandsliv fra sult. Men giv aldrig køb på renhed, frem for at vise dig frem. De børn er lykkelige som er forsynet med hele og rene klæder; men intet af disse ting kan sammenlignes med værdien af en klog moders kærlighed og omsorg når det gælder karakterdannelse og udvikling af et sundt sindelag i en sund krop. En mand har noget at sige 'tak' for, hvis knapper aldrig mangler, og hvis måltider altid er i god tid og orden; men han mangler minsanten de bedste gaver i dette liv, som værdsætter disse ting over en hustru ledsagelse og inspiration i alle ting mest elskelige og af godt omdømme.”   ret

Jeg har besøgt en moder, hvis kritiske øje kunne opdage den mindste ufuldkommenhed i, hvordan træværket i hendes hus var føjet sammen, og som var meget nøjeregnende med at få rengøringen gennemført til den tid, hun havde fastsat, og som tit gjorde rent på bekostning af både fysisk og åndelig sundhed, medens hendes børn var overladt til at strejfe om på gaderne og hente deres opdragelse der. Disse børn voksede op som rå, egoistiske, uforskammede og ulydige børn. Skønt moderen havde hjælp i huset, var hun så optaget af husholdningen, at hun ikke kunne få tid til at opdrage sine børn rigtigt. Hun lod dem vokse op med en vanartet karakter, udiciplinerede og uskolede. Vi kunne ikke undgå følelsen af, at moderens fine smag ikke udfoldede sig i den rigtige retning, ellers ville hun have indset nødvendigheden af at forme sine børns sind og opførsel og opdrage dem, så de ville få en harmonisk karakter og et elskeligt temperament.   ret

Hvis moderen havde ladet de ting, som hun havde tilladt at få førstepladsen, komme ind på andenpladsen, ville hun have betragtet sine børns fysiske, åndelige og moralske opdragelse som værende af allerstørste betydning. De, som påtager sig en moders ansvar, burde føle det som den mest højtidelige forpligtelse over for Gud og deres børn at opdrage dem på en sådan måde, at de får en venlig og kærlig natur, en ren moral, en forædlet smag og en elskelig karakter.   ret

Moderen elsker sine børn. Dette er rigtigt. Dette kan hun ikke afhjælpe. Men denne kærlighed bruges ofte forkert; for den får hende til at føje sine børn til deres skade.   ret

I årevis har jeg set på disse børn med bedrøvelse, nogle gange gentager jeg disse ord for mig selv: ”Hvad I sår skal I også høste.” Disse børn har manglet et roligt og vel afbalanceret sindelags indflydelse. Moderens tid kunne ikke bruges nyttigere end ved at søge himmelsk visdom, og studere hvordan børnene kan oplæres for Gud. Hvis hun vil have succes må hun han have fast tillid til Gud, og dette glade håbefulde sind og fredfyldte temperament som flyder fra rene religiøse principper. Alt hvad der bestræbes på i den retning, vil betale sig ti gange.   ret

Hvis mødre forsømmer at opdrage deres børn ordentligt, vil deres forsømmelighed ramme dem selv ved at gøre deres bekymring og rådvildhed større, end den ville være blevet, hvis de havde givet sig tid til med tålmodig omsorg at opdrage deres børn til lydighed og ærbødighed. I den sidste ende betaler det sig for mødrene først og fremmest at tage børnenes karakterdannelse i betragtning for at tjørnene ikke skal slå rod og brede sig og give en stor høst. Gud kalder på mødre til at blive medarbejdere sammen med ham, når deres børns karakter skal dannes, i stedet for at spilde deres tid på unødigt arbejde, og pynte deres huse for øjnene af besøgende, medens deres børn vokser op med karaktertræk som er forkvaklede og deforme. De oplæres ikke til nytte, og deres sind formes så de får selvfornægtelse og selvkontrol, får smukke karaktertræk som engle kan elske. Den indre besmykkelse er en sagtmodig og stille ånds smykke som Gud værdsætter. I sammenligning med dette, har ydre smykker kun lille betydning.   ret

Mødre har en hellig mission med at lede og uddanne deres børns tanker. De bør ikke være så optagne af det unaturlige og så bebyrdede med bekymringer, at de ikke kan få tid til at undervise deres børn i naturens store bog og lade skønheden i knopper og blomster præge deres unge sind. De høje træer og de yndige fugle, der synger deres glade sange til Skaberens pris, taler til deres sanser om Guds godhed, nåde og barmhjertighed. Hvert blad og hver blomst med deres varierende nuancer fylder luften med duft og lærer dem, at Gud er kærlighed. Alt, hvad der er godt, yndigt og smukt i denne verden, vidner for dem om vor himmelske Faders kærlighed. De kan se Guds karakter i hans skaberværk. Forældre bør bruge alle anledninger til at indprente deres børn, og lægge dem Gud på sinde med naturens ting, så de gennem naturen kan se op til Gud. Led jeres børn til at betragte Gud som alle tings skaber, og til ærbødighed og frygt for ham som er ophøjet over himlene, og at elske ham, som først elskede dem. Beviserne på hans kærlighed har de over alt, de taler til dem gennem naturens herligheder. Jeres timelige sager kan sættes til side, frem for det hjertet mangler og at jeres børns sind bliver opdyrket.
E. G. White.   ret