Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 7. august 1884

Familiebøn

Hvis der nogensinde har været en tid hvor alle hjem må være et bedehus, så er det nu. Utroskab og skepsis er fremherskende. Synd findes i overflod, og på grund af dette bliver mange menneskers kærlighed kold. Fordærv flyder i sjælens vitale strømme, og oprør imod vor himmelske fader bryder ud i livet. Moralsk fordærv spreder sin modbydelige kræft over hele hjertet. Den moralske styrke gøres til syndens slave, og er under uhellig appetits- og lidenskabers tyranni. Sjælen bliver på fortrolig fod med Satans fristelser; og rækkes der ikke en mægtig arm ud for at redde dem, går mennesker derhen, hvor ærkeoprøreren fører vejen.   ret

Det er Satans regulære arbejde at arbejde for slægtens udslettelse. Apostlen Peter siger: "Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge." Her fremstilles Satan som nogen der strejfer rundt, og håber at finde stakkels sjæle der ikke er på vagt, adskilt fra Gud, så han gør dem til sit bytte. Og mennesker er fuldstændige hjælpeløse i deres stolthed. Han kan godt skælve over den frygtelige kraft, list og bedrag som Satan udøver over alle der ikke i tro, holder fast i Kristi hånd.   ret

Og alligevel har nogle, i denne frygtelig farefulde tid, der bekender at være kristne, ikke noget familiealter. De ærer ikke Gud i hjemmet, ej heller lærer deres børn at elske og frygte ham. Der er personer som prøver at lære Bibelen, som åbner deres møder uden bøn; - og der er ikke mangel på dem der bekender at være Kristi efterfølgere, men argumenterer alligevel for at der ikke er noget i Guds ord, som lærer pligten til højrøstet bøn. Disse ting sårer mig; for jeg ved at stadig årvågenhed og uophørlig bøn er nødvendig for alle sjæle som gerne vil kunne modstå den store bedragers list. Dem som fastholder sådanne standpunkter er ikke oprigtige kristne. Der er mange der, ligesom uregerlige børn, har adskilt sig så langt fra Gud at de føler sig fordømt når de nærmer sig ham. De kan ikke "med frimodighed træde frem for nådens trone” "skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed." De har ikke rene hænder; de har ikke rene hjerter; de har ingen levende forbindelse med Gud. De har en formel gudsfrygt, uden kraft.   ret

Tanken, at bøn ikke er vigtig, er et af Satans mest fremgangsrige midler til at ødelægge sjæle. Bøn er at opløfte sindet til Gud, som er kilden til visdom, styrke, fred og lykke. Bøn indbefatter erkendelse af den guddommelige fuldkommenhed, taknemmelighed for modtagne velsignelser, angerfuld bekendelse af synd og inderlig begæring om Guds velsignelse, både over os selv og andre. Jesus bad til Faderen med høje råb og tårer. Paulus formaner de troende til at “bede uden ophør.” “Lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse.” “Bed for hverandre,” siger Jakob. “En retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft.” Gud har ret til at kræve vor hengivenhed; hans autoritet er hellig og uimodsigelig. Vi er forpligtede til at bede, fordi han kræver det; og ved at adlyde hans krav vil vi modtage en nådig og rig belønning.   ret

Intet volder mig så stor sorg som et hjem uden bøn. Jeg føler mig ikke tryg i et sådant hus, blot en enkelt nat, og var det ikke på grund af mit håb om at hjælpe forældrene til at indse deres behov og deres bedrøvelige forsømmelighed, ville jeg ikke blive der. Børnene viser resultatet af denne forsømmelighed, for de har ikke gudsfrygt for øje. Forældre bør sætte hegn om deres børn ved bøn; de burde bede med dem, i fuld tro om at Gud vil blive hos dem, og at hellige engle vil bevogte dem selv og deres børn fra Satans grusomme magt.   ret

I enhver familie bør der være orden, og regelmæssige vaner. Der bør være faste tidspunkter at stå op om morgnen på, til morgenmad, og tid til bøn, enten lige før eller lige efter morgenmåltidet. Det er meget passende at forældrene samler deres børn omkring sig før deres faste samling brydes, og lede deres unge sind til vor himmelske Fader, som giver af sit forsyns gaver, til os. Lad dem takke Gud for at beskytte dem i natten, og bede om hjælp og nåde og engles vagt i løbet af dagen. Mennesker bør ikke være så ligegyldige med Gud ligesom markens dyr er, som spiser og drikker, men ikke sender hyldestbøn eller taknemmelig pris til deres Skaber. Dyr har ingen fornuft; men mennesker bør forstå Guds store nedladenhed over for begrænsede og syndige dødelige mennesker.   ret

Fædre og mødre, opløft jeres hjerter til Gud i ydmyg anmodning for jer selv og jeres børn, mindst morgen og aften. Jeres kære udsættes for fristelser og prøvelser. Der er bekymringer og irritationer som daglig går i vejen på de unge og de gamles sti, og dem som vil leve et tålmodigt, elskeligt og glad liv midt i de daglige plager, må bede. Denne sejr kan kun vindes ved en resolut og urokkelig målsætning, stadig årvågenhed og stadig hjælp fra Gud.   ret

Faderen, som er hjemmets præst, bør lede morgen- og aftenandagten. Der er ingen grund til, at det ikke skulle være den mest interessante og behagelige tid i hjemmet, og Gud vanæres, når den gøres tør og kedelig. Lad familieandagterne være korte og livlige. Børnene og familiens øvrige medlemmer må ikke grue for dem, fordi de er kedelige og uden interesse. Læser og forklarer man et langt kapitel og holder en lang bøn, bliver den dyrebare andagt trættende, så det er en lettelse, når den er forbi.   ret

Det bør være familieoverhovedernes specielle mål at gøre andagtsstunden virkelig interessant. Med en smule omtanke og grundig forberedelse med henblik på den tid, hvor vi kommer frem for Guds åsyn, kan familieandagten blive hyggelig og skabe resultater, som alene evigheden vil kunne åbenbare. Faderen bør vælge et skriftsted, der er interessant og let at forstå. Nogle få vers vil være tilstrækkelige til at give en lærdom, som kan overvejes og efterleves dagen igennem. Man kan stille spørgsmål, fremkomme med nogle få interessante bemærkninger eller en hændelse, som kort og lige til sagen kan bruges som illustration. Man må i det mindste synge nogle få vers af en åndelig sang, og bønnen bør være kort og tydelig. Den, som beder, bør ikke bede om alt muligt, men give udtryk med jævne ord for sine behov og prise Gud med taksigelse.   ret

Abraham, Guds ven, satte et værdigt eksempel for os. Han var et liv i bøn og ydmyg lydighed, og han var som verdens lys. Hvor han end slog sit telt op, rejste han et alter tæt ved det, anråbte morgen og aftenofre for hvert familiemedlem. Når hans telt blev fjernet, stod alteret tilbage. Når Kanannæerne rejste rundt, og de så alteret, vidste de hvem havde været der før ham; og når de rejste deres telt, reparerede de alteret, og tilbad den levende Gud.   ret

Et lignende lys bør skinne ud fra kristne hjem. Kærlighed bør åbenbares ved handlinger. Den bør flyde ud i hele hjemmets samkvem, vise sig selv i eftertænksom venlighed, i venlig og uselvisk høflighed. Der er hjem hvor disse principper gennemføres, - hjem hvor Gud tilbedes og den sandeste kærlighed regerer. Fra disse hjem stiger morgen- og aftenbønner op for Gud som liflig røgelse, og hans nådegaver og velsignelser stiger ned på dem der beder som morgendug.   ret

Vi må have mere religion. Vi behøver styrke og nåde som er født af alvorlig bøn. Disse nådesmidler bør bruges ihærdigt for at få åndelig muskelstyrke. Bøn bringer ikke Gud ned til os, men bringer os op til ham. Den får os til at indse vore behov mere og mere, og således også vor forpligtelse over for Gud, og vor afhængighed af ham. Det får os til at føle vor egen intethed og vor doms svaghed.   ret

Gud har gjort alvorlig bøn til en betingelse, for at give sine rigeste velsignelser. Bøn bringer os nærmere og nærmere til Jesus. Uanset hvor meget vi har givet os selv til Gud i omvendelsen, er det ikke til nytte med mindre vi fornyer for helligelse i alle de forskellige pligter som de viser sig. Kære læser, hellige dig selv til Gud om morgnen, gør det til din allerførste opgave, også hvis du skal stå en halv time tidligere op, for at finde tid. Lad din bøn være: ”Tag mig, O Herre, som helt din. Jeg lægger alle mine planer for dine fødder. Brug mig i dag i din tjeneste. Uanset hvilket ærinde jeg gør, så send mig. Hvad jeg end måtte sige for at ære dig, eller lede sjæle til Kristus, så hjælp mig til at sige det.”   ret

Dette er et dagligt anliggende. Hellige dig selv og din familie hver morgen til Gud, for den dag. Læg ikke planer for måneder eller år, for de er ikke dine. En kort dag gives dig, og du må arbejde på denne ene dag for dig selv og dine familie som om det var din sidste dag. Overgiv alle dine planer til Gud, om de skal gennemføres eller opgives, eftersom hvad hans forsyn skal viser. På denne måde kan du, dag for dag, få beriget dit liv med planer og mål i Guds hænder, acceptere hans planer i stedet for dine egne, uanset hvor meget de går på tværs af dine arrangementer, ej heller hvor mange behagelige projekter du end måtte opgive. Således vil livet formes mere og mere efter det guddommelige forbillede; og "skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus."   ret