Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 8. august 1892

Når vi angrer vore synder, behøver vi ikke at gå ind i en celle, som Luther gjorde, og piske os selv som en straf for vor brøde og tro, at vi derved vinder Guds gunst. Profeten stiller spørgsmålet: “Med hvad skal jeg møde Herren, bøje mig for højhedens Gud? Skal jeg møde ham med brændofre, møde med årgamle kalve? Har Herren behag i tusinder af vædder, titusinder af oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for min synd, mit livs frugt som bod for min sjæl? Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad Herren kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.” Skriften siger: “Et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, o Gud.” “Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust ånd, og den, som bæver for mit ord.” “Herren er nær hos dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er brudt.” “Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er ‘Hellig’: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live.” Du skal dø til selvet, korsfæste kødet med dets lidenskaber og begæringer. Du behøver ikke at opfinde veje og metoder til at tilvejebringe din egen korsfæstelse; selvfremkaldte bodsøvelser gavner intet og vil blive fundet værdiløse, når prøven kommer over dig. Vi skal overgive hjertet til Gud, så han kan forny og helliggøre os og gøre os egnede til sine himmelske sale. Vi skal ikke vente på et eller andet særligt tidspunkt, men vi skal i dag give os hen til ham og nægte at være syndens tjenere.   ret