Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 20. august 1896

Jesus, vor store ypperstepræst, har medfølelse med vore svagheder, og han arbejder med at forbinde dem, der er såret og forslået af fjenden. Han efterlader ikke den fristede sjæl i kløerne på ødelæggeren. Guds børn skal arbejde efter Kristi retningslinier. De skal søge efter hans vandrende, vildfarende får. De, som hævder at elske Gud, skal lave et værn omkring døende sjæle for at frelse dem fra ruin. I stedet for at sige: "Lad de fejlende gå, vi vil ikke prøve at hjælpe dem," skal vi styrke de hænder, der er slappe, og opmuntre de svage knæ. Vi vil aldrig udvikle en karakter,d er ligner det guddommelige forbillede, hvis vi nærer den fattige, forkrøblede fromhed, der kun søger efter os selv og ikke leder os til at arbejde alvorligt for andres frelse. Vi må lade vort lys skinne på en sådan måde, at vi leder sjæle til tryghedens havn, så de kanf idne et skjulested i Kristus.   ret

Herren tillader prøvelser at komme over os, så vi ivrigt og inderligt kan gå i forbøn. Prøvelse fører os til Gud og leder os til at knytte en tættere forbindelse med Kristus vor Frelser. Prøvelse tvinger os til at gøre, som Guds ord siger. Vi praktiserer befalingen: "Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer." Tror vi på disse ord, der er fulde af guddommelig virkeevne? Herren siger: "Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snare vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!"   ret