Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 29. august 1900

Modstand imod lyset, nr 3 (Konkluderet)

Farisæerne blev fornærmede over ordene, "Sandheden skal gøre jer frie." "Vi er Abrahams sæd," sagde de: "og vi har aldrig været i trældomsåg for noget menneske; hvordan kan du sige 'I skal sættes frie?' Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den som begår synd er syndens tjener. Og tjeneren forbliver ikke i huset for evigt; men Sønnen forbliver for evigt. Hvis Sønnen derfor skal gøre jer frie, skal I virkelig blive frie."   ret

Paulus erklærer: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden."   ret

"Jeg ved at I er Abrahams," Kristus fortsatte; "men I forsøger at dræbe Mig; fordi Mine ord ikke har plads i jer. . . . Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. Men nu forsøger I at dræbe Mig, et Menneske der har fortalt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke."   ret

Kristus erklærer at den linære forbindelse erstattes af åndelig forbindelse. Kristus erklærer, at direkte tilknytning overgås af åndelig tilknytning. Jøderne var Abrahams sæd efter kødet, men de udviste en ånd, som var meget forskellig fra den retfærdige Abrahams ånd. Ved deres vantro og vedvarende fornægtelse af sandheden gjorde de sig selv arvløse. Abraham adlød Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed. Jøderne viste gennem deres handlinger, at de ikke havde noget virkeligt forhold til Abraham.   ret

Engang da Kristus blev informeret om at Hans mor og brødre stod uden for, og ønskede at tale med Ham, så Han på de mænd og kvinder som bed mærke i Hans ord, og rakte Sine hænder imod dem og sagde: "Se, her er min mor og mine brødre." For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor." En dyrebar og herlig sandhed, der siges for at trøste alle troende, som i virkeligheden opmuntres ved at vide hvordan Kristus ser på dem!   ret

"'I gør ikke jeres faders gerninger," sagde Kristus til jøderne, og de svarede hånligt: "Vi er ikke født i vrede; vi har een fader, det er Gud." "Hvis Gud var jeres fader," sagde Kristus, "ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord."   ret

Pålideligt og frimodigt rev Kristus masken af de mennesker som havde bekendt sig til så meget og gjort så lidt. Bag deres foregivne ydmyghed lå der en skjult, bedragerisk ondskab, det styrende princip for deres liv. Abrahams børn og Guds børn kunne de ikke være, og kunne ej heller blive. Ved deres vidnesbyrd beviste de at de var børn af Guds fjende.   ret

Kristus så at tiden var kommet fuldt ud, at drage de jødiske ledere til ansvar, for deres foregivne dække af medynk, og vise at de blot er åbne grave.   ret

Jesus sagde til dem: "Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud."   ret

"I har Djævelen til fader," sagde Han klart, "og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud. Jøderne sagde til ham: "Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?" Jesus svarede: "Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer."   ret

"Hvem af jer overbeviser mig om synd?" De tydelige jaloux øjne vågede over Kristus, prøvede at finde noget de kunne dømme ham for. Men der kunne ikke findes noget. "Denne verdens fyrste kommer, og har intet i mig," erklærede Frelseren. Ingen misundelse, ingen verslig ærgærrighed, ingen stolthed, ingen s lviskhed kunne findes i Ham. "Jeg kender dig hvem du er," råbte de onde ånder, "Guds, den Hellige".   ret

Stående over for skaren, sagde Kristus ord som havde været blasfemiske, hvis nogen andre havde sagt dem. "Hvis er menneske gør det jeg siger, skal han aldrig smage døden", sagde Han. "Da sagde jøderne til ham: "Nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden. Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde. Hvem tror du, du er?" Jesus svarede: "Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud; og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord. Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig."   ret

At Abraham fik befaling om at slagte sin søn, var den hårdeste prøve, som kunne komme over ham. Men idet han forberedte sig på at adlyde Gud, blev Den præcise Ene åbenbaret for, det slagtede Lam fra verdens grundlæggelse af, for menneskehedens synder. Idet han i tro greb løftet, åbenbarede Kristus sig selv for ham. Abraham så den inkarnerede Frelser, og glædede sig.   ret

"Da sagde jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?" "Sandelig, sandelig siger jeg jer" sagde Jesus: "Jeg er, før Abraham blev født." Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen." deres øjne var så forblændede at de ikke kunne se Ham.   ret

Før Abraham blev til, er jeg. Som Guds Søn har Kristus en forudgående eksistens, og han har livet i sig selv. Han pålagde Moses at forkynde dette budskab for Israels børn: Således skal du sige til israelitterne: JEG ER har sendt mig til eder! Profeten Mika skriver om ham: "Og du, du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas tusinder! Af dig skal udgå mig én til at være hersker i Israel. Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage."   ret

Gennem Salomon erklærer Kristus: Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til. Jeg blev født, før strømmene var til, før der var vandrige kilder; da bjergene endnu ikke var sat ned, forud for højene blev jeg født, . . . . da han satte havet en grænse, at vandene ej skulle bryde hans lov, da han lagde jordens grundvold, da jeg var fosterbarn hos ham, hans glæde dag efter dag; frydede mig altid for hans åsyn."   ret

Når der tales om hans forudeksistens, fører Kristus tankerne tilbage til datoløse tider. Han forsikrer os at der aldrig har været et tidspunkt hvor Han ikke var i nær fællesskab med den evige Gud. Hans stemme som jøderne lyttede til, har været hos Gud, som en der er vokset op med ham.   ret

Kristi Ord kom til de skriftkloge og farisæerne med lavmælt værdighed, sikkerhed og overbevisende kraft. De mærkede kraften i det himmelske budskab. Gud bankede indtrængende på deres hjerters dør for at komme ind." Men de nægtede at lytte. Fordi de vedvarende forkastede advarsler og invitationer fik de Ham til at opgive dem til deres blindhed og dens følger. Satan arbejder med al sin kraft for at sikre dem til deres sag, og under hans kontrol udviklede sig en hårdnakkethed som førte dem til deres ruin.
Mrs. E. G. White.   ret