Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 29. august 1892

Jeg er så taknemmelig i dag, at vi har en levende Frelser. Der er mange, der går så sørgmodigt rundt, som om Kristus stadig var i Josefs grav med en stor sten rullet foran døren. Vore hjerter bør være fulde af håb og glæde, og vi bør være i stand til at sige med taknemmelige tunger: Kristus er opstanden og er ved Guds højre hånd for at gå i forbøn for os. Han har båret sit blod ind i helligdommen og vil rense os fra synd.   ret

‘Der er mange, der i deres hjerter knurrer imod Gud. De siger: “Vi arver Adams faldne natur og er ikke ansvarlige for vore naturlige skrøbeligheder.” De finder fejl ved Guds krav og klager over, at Gud kræver det, de ingen magt har til at give. Satan fremkom med samme klage i himmelen, men sådanne tanker vanærer Gud. Og Herren kender vore tanker på lang afstand. Han taler til sit folk og siger: “Hvad har jeg gjort dig, mit folk, med hvad har jeg plaget dig? Svar!” De, der beklager sig, har anledning til at fremføre deres anklager imod ham; deres Skaber giver dem mulighed for at tale. Hvilken anklage har du at bringe imod ham, der hersker i himlene? Hvad har du at sige imod den måde, han behandler dig? Hvad har du imod hans regering? Imod hans lov? Hvis du har nogen undskyldning at fremsætte for din forsømmelse i at rette dig efter de betingelser, som din frelse er baseret på, så kundgør dem nu. Hvis du har nogen undskyldning for synd, for ubodfærdighed, for begær eller for sanselighed, så har du lov til at fremsætte dine begrundelser. De, som vil retfærdiggøre sig selv i deres forkerte handling og lægge skylden for deres ulydighed på Gud, vil blive hørt. De anfører, at de er født med stærke lidenskaber og appetit og er omgivet af genstande, der opfordrer dem til at synde, og hvordan kan det under sådanne omstændigheder være retfærdigt at fordømme dem? Men Gud svarer: “Jeg gjorde alt, hvad der kunne gøres for din forfader Adam; jeg gav ham de ædleste træk og de højeste kræfter; mine krav var lette for ham. Det var, fordi han ikke troede mit ord, valgte ikke at bestå den enkle prøve, jeg pålagde ham, men troede min fjendes ord, at han faldt fra sin hellige tilstand. Men sendte jeg ikke hjælp i hans faldne tilstand? Jeg sendte min Søn, som var ligestillet med mig, så han kunne leve et eksempel på jorden og dø for menneskets overtrædelser, så du ikke skulle lave nogen fejltagelser eller fiaskoer i at opnå evigt liv.”   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2000. s. 24
afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 3.kv 2007. s. 17