Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 5. september 1892

Retfærdighed gennem Kristus

Guds LovGuds hellige Lov er både kort og altomfattende. Den er let at forstå, og Den er let at huske. Den udtrykker i al sin enkelhed Guds vilje. Inden for Lovens enorme rækkevidde kan Den opsummeres i følgende ord: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke og din næste, som dig selv.” ”Dette skal du gøre, så skal du leve.” ”I skal derfor holde alle mine Love og Retsregler. Det menneske, der følger dem, skal leve ved dem, for Jeg er Herren.” ”Forbandet være den, der ikke holder ordene i denne Lov og handler efter dem. Hertil skal hele folket svare amen.” ”Men hvis du ikke adlyder Herren din Gud og omhyggeligt følger alle hans Befalinger og Love, som jeg giver dig i dag, så skal alle disse forbandelser komme over dig og nå dig.”   ret

Hvis Lovens overtrædere skal behandles efter denne pagts bogstav, så er der intet håb for den fortabte menneskehed; for alle har syndet og mangler herligheden fra Gud. Adams faldne slægt kan ikke få øje på noget andet end en sikker død efter denne pagts ord. Døden vil helt sikkert blive lønnen for alle dem, som forgæves søger at opstille deres egen retfærdighed for at opfylde Loven. Gud har forpligtet sig selv til at fuldbyrde Lovens straf for alle, der overtræder Den. Igen og igen overtræder menneskene Loven uden dog at ænse det sikre udfald. De viser Herren deres gode hensigter og beroliger derved deres egen samvittighed ved at bede om hans nåde; men det eneste håb for Adams sønner og døtre er at vende om fra deres syndere og modtage Kristi Retfærdighed samtidig med, at de opgiver al håb om at frelse sig selv gennem egen retfærdighed. Herren kan ikke frelse noget menneske på grund af dets egne gode gerninger.   ret

I Jesu Kristi evangelium, som englene forkyndte med stor glæde, blev frelsens betingelser tydeligt lagt frem. Loven står frem i sin oprindelige styrke og renhed. Ikke et bogstav eller tøddel skulle tilsidesættes eller forandres, da Loven er Afskriftet af Guds Karakter. Men Herren gjorde en nådes pagt, at Han i sin barmhjertighed rækker ud imod faldne mennesker, og dens forsørgelse er så omfattende og stærk, at sjælene, der er ødelagt af Faldet, kan blive løftet op til herlighed, ære og udødelighed. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Guds Trone er omkranset af pagtens regnbue, som er et symbol på Guds udtalte løfte, at Han vil tage imod enhver synder, der vil frasige sig alt håb om at opnå det evige liv ved egen retfærdighed og i stedet modtage Verdensforløserens Retfærdighed, idet han tror på Kristus som sin personlige Frelser, Han, som er i stand til at befri overtræderen fra hans synd og værne ham fra fald. Medmindre Kristus er grundlaget for vort håb, vil vi ikke arve det evige liv.   ret

Forsørgelsen for menneskers frelse gennem Kristi tilregnede Retfærdighed afskaffer på ingen måde Loven, ej heller formindsker Dens hellige krav. For Kristus kom for at ophøje Loven og herliggøre Den for at vise, hvor vidtstrakt og uforanderlig Den er i sin karakter. Herligheden i evangeliet om nåden gennem Kristi overførte Retfærdighed tillader ingen anden vej til frelse end gennem lydighed imod Guds Lov i personen Jesus Kristus – den guddommelige Vikar. I den gamle pagt blev de troende frelst gennem Kristi nåde, som er blevet åbenbaret i evangeliet, og det er nøjagtigt på samme måde, vi bliver frelst på i dag. De eneste muligheder for frelsen er den, der blev fremskaffet i pagten, som Gud sluttede med Abraham fra fordums tid.   ret

Guds nedladenhed ved at række synderen barmhjertighed er beskrevet af Zakarias som en frelse, der kommer til os. ”Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.” Denne frelse kommer ikke til os som en belønning for vore gerninger, ej heller bliver den overdraget på grund af syndige menneskers fortjenester, men den er en gave til os, der alene hviler på denne grundvold, hvorpå vi får overdraget Kristi pletfrie Retfærdighed. Det er, når det går op for synderen, at han er uden håb, at han er fortabt, er dømt til døden i al evighed og er ude i stand til at gøre noget som helst for sin egen frelse, at han griber Jesu Retfærdighed og Hans Frelse med troens hånd – derved bliver Guds Ord opfyldt i ham. Herren siger: ”Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd.”   ret

Salmisten siger: ”Herrens Lov er fuldkommen, Den styrker sjælen.” Apostlen erklærer: ”Loven er hellig og Budet helligt og retfærdigt og godt.” Af hvilken grund skulle så Herren tilsidesætte sin Lov, for at overtræderen kan slippe fri eller gøre det muligt for ham at overtræde Den ustraffet i forsætlighed. Det er der ingen grund til. Herrens Lov varer til evig tid. Jesus siger i sin bjergprædiken: ”Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde Loven eller Profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af Loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.”   ret

Under nådens pagt stiller Gud mennesker de samme betingelser, som blev stillet i Edens Have – fuldkommen lydighed. Den troende synder yder gennem sin guddommelige Stedfortræder og Kautionist lydighed imod Loven. Kristus holdt Loven til fuldkommenhed, og gennem Ham vil den troende ikke gå fortabt, men få et evigt liv. Kristus siger: ”Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden.” Nåden, der er skænket mennesket, er lønnen af Kristi fortjeneste. Paulus skriver: ”Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.” Gennem frelsesplanen kan Gud være retfærdig, når Han retfærdiggør den, der tror på Jesus.   ret

Apostlen siger: ”Men da Guds, vor Frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste Han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi Han er barmhjertig; det gjorde Han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som Han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor Frelser, for at vi, gjort retfærdige ved Hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv – troværdigt er det ord!” Læg nu så mærke til, hvad apostlen siger om dem, der værdsætter dette håb: ”Og det vil jeg, at du skal indprente, så de, der er kommet til tro på Gud, lægger vægt på at handle godt og rigtigt; det er godt og gavnligt for mennesker.” Gode gerninger vil følge troens blomster og frugt. Tilegnelse af Kristi Retfærdighed vil åbenbares i et velfungerende liv og i kristen tale.   ret