The Signs of the Times d. 7. september 1891
Kristi soldater
Vi er Kristi soldater og vi må have en varig tro på vor store Leder, og ”have blikket fæstnet på Jesus, troens ophavsmand og fuldender”. (Hebr. 12: 2) Vi har også en fælles fjende, til og med vor modstander djævelen. Der findes et umådelig stort behov for kloge udtænkte planer og omsorgsfuld ledelse af Guds sag og værk, så at alle må udkæmpe den gode strid med tillid og frimodighed og aldrig lide nederlag. ret
De menige i en hær må adlyde ordrer. De har ofte pligter at udføre, uden at kunne se hvad de tjener til. Ind i blandt føres de til forlige steder medens de ikke ved hvad årsagen er til forflytningen. Ligeså er det også med Kristi hær. Vi må sætte lid til vor store Leder, vi bero os på hans vejledning, og Han kommer at rede os ud fra enhver fare, på en sejrrig måde i enhver strid. ret
De bedste soldater er dem som har trænet, som er intelligente, trofaste, tapre og pålidelige. En soldat må tænke. Gennem den rette disciplin burde han skaffe sig forsigtige og omhyggelige vaner. Træningen af alle evner, om det er de mentale eller fysiske, og evnen til at bruge alle kræfter, er væsentlige for dem, som vil vinde sejr. Om de forholder sig sådant i jordisk krigsførelse, hvor meget mere væsentligt, er det da ikke med en sådan forberedelse, for dem som er Kristi soldater. De må indse at de ikke tilhører sig selv, men Gud. ret
Den strid som vi er involveret i er hovedsagelig mental. Det sindelag som er det bedst trænede, vil udføre den bedst antagelige indsats. De soldater som bliver udmattede, hvis kræfter på grund af langvarigt misbrug, bliver næsten umulige at træne. Det er meget farligt for en som siger at være en Kristi soldat og være uerfaren, ineffektiv og ude af stand til at give en virkelig, alvorlig og oprigtig tjeneste for Herren. Kristi tjenere burde søge at forstå vor tids krav. Stridens vilkår er ikke de samme som de var for år tilbage, eftersom et større lys har lyst over os, og større højtidelige advarsler er nået til os. Om vi ikke har forståelse for de tider som vi liver i, kan vi trods de bedste hensigter, begå store fejltrin, og stå i vejen for værkets fremdrift. Kravene til de kristne er de samme nu som altid, - fuldstændig lydighed, - men Satans angreb er mere bedrageriske. Hans stridsmetoder er så anderledes end forventeligt, at selv ikke skarpsindige kan forstå hans planer, vil vi ikke være forberedte på forsvar. Satan har mange listige agenter, som bruger alle metoder på at angribe dem, som forsvarer Guds lovs krav. Måske møder de dem ikke i åben strid, med argumenter, men kommer med al sin kraft for at få dem tvunget ud på farlige steder, for at indskrænke deres privilegier og friheder, og genere dem på andre måder. ret
Af alle mennesker på jordens overflade skulle Kristi tjenere under ingen omstændigheder lade sine evner være underudviklede. Jo større opgaven er, og jo mere værdig den Mester er som vi tjener, desto effektivere bør Hans tjener være. De som vil ære Gud, vil give Ham de allerbedste af deres kræfter. Gud kræver at alle evner skal være i bedste stand, når de gælder opbyggelse og styrke. Under det gamle system får mennesker ikke lov at lægge det, som var lemlæstet, halt eller blindt på Hans altre. Og skal mænd og kvinder i den kristne tidsalder nøje sig med at ofre Ham en mangelfuld tjeneste, som er resultatet af en ukultiveret forstand, og evner som er lamslåede og formindskede på grund af dovenskab eller fordi de ikke har været brugt? Gud kalder på en bedre tjeneste og højere arbejde end vi giver Ham. Kristus siger: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!« (Matt. 16,24) ret
Soldater som er involveret i kamp, vil møde vanskeligheder og afsavn. De får mad som ikke er tilberedt. Ofte på begrænsede mængder De må gå langt, dag efter dag, på ufremkommelige veje og under brændende sol. De må lige i telt om natten, sove på bar mark, kun med himmelhvælvingen som dække, udsatte for øsregnvejr og kold frost, sultne, svage, udmattede, sår ind imellem som målskive for fjenden, ind i mellem dødelige sammenstød. På den måde ved de hvad nød og afsavn indebær. De som indskriver sig i Kristi hær forventes også at udføre vanskelige arbejdsopgaver og at udholde plagsomme afsavn for Kristi arbejde. Men de som lider sammen med ham skal også regere sammen med Ham. Thi hvem af os er gået ind i tjenesten for at forvente sig livets bekvemmeligheder og goder og at være ledige når vi vil og sove på den post som udgør vor pligt, og udsætte Guds værk for kritik? Den som elsker dovenskab vil ikke udøve selvfornægtelse og tålelig udholdenhed og når mennesker forventes at træffe mægtige foranstaltninger for gud, er disse ikke beredte til at svare: »Her er jeg, send mig!« (Es. 6,8) Tungt og anstrengende arbejde må udføres, men salige er de som bereder sig på at udføre det, når de kaldes til det. Gud vil ikke belønne mænd og kvinder i næste verden for at de har forsøgt at leve bekvemt i dette liv her. Nu må vi på slagmarken. Der er ingen tid at spilde, ingen tid til dovenskab, ingen tid til selvtilfredsstillelse. Når et gode er opnået, må vi kæmpe i gen. Vi må fortsætte med at overvinde og samle ny kraft til nye kampe. Hver sejr som vindes, giver mere mod, tro og beslutsomhed. Gennem guddommelig kraft vil vi vise mere end en ligemand for jeres fjender. ret
Trods alle gode egenskaber man kan have, kan man ikke blive en god soldat, hvis man handler uafhængigt af dem, som han har forenet sig med. Tilfældige og tvivlsomme bevægelser kommer til sidst til at føre til nederlag, trods at de gennemføres med kraft og alvor. Tag et stærkt hestespand. Om en pludselig skulle rygge fremad og den anden bag ud i stedet, for at begge trækker sammen. Da vil de ikke flytte læsset, trods sin store styrke. Så Kristi tjenere må arbejde i harmoni, ellers vil det bære være som en tilstrømning af uafhængige atomer. Styrke – i stedet for at være samlet omhyggeligt for at få et stort resultat, vil være spildt i forvirrede menigsløse anstrengelser. I enhed findes styrke. Nogle få mænd og kvinder som er forenet sammen, og får blikket fæstnet på Guds ære, vil vokse i vished og kraft og vinde nye sejre. Der findes meget hårdt arbejde at udføre for Mesteren, og megen overbevisning til for at forenes i opgaven. Det er den uovervindelige standhaftighed, den aldrig svigtende udholdenhed, som giver sejer. Mange har en teoretisk sandhed, men ved næsten ingenting om at de dejlige sejre gennem den tro, som overvinder verden. Denne erfaring må enhver enkel gøre. Ellers vil vi aldrig sidde ned sammen med den lidende Mand fra Golgata. Det vil koste os alt vi har, men som belønning vil vi erhverve alt. ret
Vor fjende kan vise sig være os overlegen i antal, i mængden af resurser og i social status, men vi må ikke tabe modet og ikke blive feje. Vi har Kristus med os og Han går stadigt fremad og leder os til større sandheder og større lys. De som vil følge må gå fremad trods mange fjender, som er mægtige og vanskelige at yde modstand mod eftersom de arbejder på en listig og bedragerisk måde. Vi møder ikke blot menneskelig kraft, men også fyrsterne i mørkets rige, - ”mod ondskabens åndemagter i himmelrummet..” (Ef. 6: 12) Også vore venner vil modarbejde os, og vi vil tvinges til at møde foragtelig hån, fordi vi vover at vælge den bedre vej. Vore motiver bliver fejlbedømt og også vor karakter og vore vaner bliver bagtalt. Men “i jeres kamp mod synden har I endnu ikke stået imod indtil blodet,”. (Hebr. 12:4) Vi befinder os i en stadig konflikt, men er belønningen ved stridens afslutning ikke værd at møde? Vil den evige betydning af æren ikke mere end kompensere hvert sår, hver bedrøvelse og hver sorg? Vil ethvert offer ikke føre en løn med sig i form af skatte som er uvurderlige? ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |