Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 21. september 1888

Edomitten Doeg

Da Edomitten Doeg hørte Sauls ord komme som en bestikkelse i vingårdsgaverne, og hærfører over tusinde og hundreder, blev hans begærlighed oprørt, og han bestemte sig for at blive stikker. Han var i Nob og vidnede om præstens handling da han gav David brød, og gav ham Goliats sværd. Han gemte på had imod det hellige embede, fordi han havde irettesat ham for hans synder; og nu gav en god anledning sig, for at ikke blot få rigdomme og position, men at hævne sig på præsten.   ret

Doeg besvarede Sauls ord som een der ville vise sig som en ven for den pinefulde monark. Han sagde: »Jeg så, at Isajs søn kom til Ahimelek, Ahitubs søn, i Nob, og han rådspurgte Herren for ham og gav ham rejsetæring og filisteren Goliats sværd!« Doeg vidste godt at præstens behandling af David ikke udsprang af ondsindethed mod kongen. Præsten tænkte at gjorde han en venlig handling mod en ambassadør i hans sal, viste han respekt mod kongen. Han var i det hele taget uskyldig for nogen onde hensigter mod Saul eller hans rige. David var ikke gået direkte til præsten, han havde skjult sig, og derfor havde han bragt hele præstestanden i fare.   ret

Men Doeg var en bagvasker, og Saul var så ondsindet, hadefuld og morderisk, at han ønskede at beretningen skulle være sand. Den delvise og overdrevne meddelelse om hyrdernes anfører, passede godt at blive brugt af Guds og menneskets fjende. Det blev bragt frem for Sauls sind i et sådant lys at kongen mistede al selvkontrol, og handlede som en sindssyg person. Hvis han blot havde ventet roligt indtil han havde hørt hele historien, og havde brugt sine fornuftsevner, hvor anderledes ville det så ikke være for den forfærdelige tekst for den tids gerninger!   ret

Hvor Satan jubler når han er i stand til at sætte sjælen i en vredesophedning! Et enkelt glimt, en gestikulation, et tonefald, kan gribe om sig og bruges, som Satans pile, der sårer og forgifter hjertet der er åbent for at tage imod det. Hvis Kristi Ånd har os helt og fuldt, og vi er blevet forvandlet af Hans nåde, vil der ikke være tilbøjelighed til ond tale, eller frembære efterretninger, belastet af løgn. Forfalskeren, brødrenes anklager, er en agent udvalgt af den store bedrager. Ahimelek var ikke til stede ved den lejlighed for at forsvare sig selv, og sige kendsgerningerne som de var, men dette sørgede Doeg ikke for. Ligesom Satan hans fader, læste han Sauls sind, og udnyttede anledningen til at øge kongens fortvivlelse, ved ord fra hans ondsindede tunge, som var sat på helvets ild. Han oprørte de værste lidenskaber i menneskehjertet. Al ømhed, medynk og menneskelighed udslukkes fra Sauls bryst.   ret

Ligesom hans mester djælvelen, tøvede Doeg ikke med at ikke endog anklage den allerhøjeste Guds præst. Man troede at der var en konspiration mellem David og præsten, og at præsten havde taget den ledende del for at hjælpe med at undfly Sauls fjende, og hjælpe ham til at sørge for sig, og bevæbne ham med Goliats sværd. Saul var ude af sig selv af raseri. Da han var under Guds Ånds indflydelse, medens David spillede rige og hellige melodier, lod han til at gribe inspirationen, og ville bryde impulsiv og alvorlig ud i lovprisningsudtryk og beundring. Men da indflydelsen blev trukket tilbage, udviste han mest det modsatte. Han lod til at være desperat, og være parat til at gøre overilede dristede og grusomme handlinger. Jalousien som kun kunne komme fra Satan, tog hjertet i besiddelse. Gode og ondt lod for en tid til at overtage kontrollen over kongen. Men den dag nedskrev den guddommelige Overvågningsmand, blev der gjort så mørke registeringer i himlens bøger, så den gode indflydelse syntes at blive mindre og mindre synlig i Israels monaks liv. Han besluttede sig for at fortsætte med det største raseri i hans had og jalousi; for han tænkte at han nu kunne give fuld styre for hans hjertes værste lidenskaber.   ret

Han sendte bud efter Abimelek og hele hans faders hus, og de viste sig for ham med deres præstelige embedsklæder så de kunne ære ham. Og Saul sagde til Abimelek: »Hvorfor sammensvor du og Isajs søn eder imod mig? Du gav ham jo brød og sværd og rådspurgte Gud for ham, så at han kunne optræde som min fjende, som han nu gør!« Så fremlagde præsten sagen i sit sande lys for kongen. Ahimelek svarede kongen: »Hvem blandt alle dine folk er så betroet som David? Han er jo kongens svigersøn, øverste for din livvagt og højt æret i dit hus? Er det første gang, jeg har rådspurgt Gud for ham? Det være langt fra! Kongen må ikke lægge sin træl eller hele mit fædrenehus noget til last, thi din træl kendte ikke det mindste til noget af dette!«   ret

Det var tydeligt at Saul var i sit værste humør; men præsten og hans hus indså ikke et øjeblik den fare som truede dem. De skælvede da Saul forbigik Abimeleks vidnesbyrd. Kongen var så forblindet af lidenskab at fornuftsordene ikke havde nogen indflydelse på ham. Han var så fyldt med satanisk raseri at al hensyn til hellige ting var tabt. Med sit sprog anklagede han ikke blot præsten for bedrag, men anklagede i virkeligheden Gud for at rådgive en bedrager, i form af hans ypperstepræst.   ret

Sauls handling viste hvilke en egenrådende konge han kunne blive, som har svigtet Gud, og givet ham selv til den ondes kontrol. Forklaringen af Davids og præstens sag blev truet med foragt; sandheden tjente kun til at gøre kongen rasende, for det fjernede hans undskyldning for at følge hans eget onde hjertes diktater. Saul foretrak at tro på et ondt menneskes ord, frem for Guds tjeneres ord. Sådan har det altid været og vil altid være i vor verden hos dem der tjener den store fjendes sag. ”Retfærd står i det fjerne, thi sandhed snubler på gaden, ærlighed har ingen gænge; . . . . og skyr man det onde, flås man.” Når vi forstår hvor vedholdende Satan arbejder for at få kontrol over menneskers hjerter skal vi vide hvorfor mennesker har handlet med så Satanisk raseri og opsat had mod Gud tjenere i alle tider.   ret

Når vi sporer ned i kirkehistorien helt fra Adam til vor egen tid ser vi at retfærdigheden har været de onde engle og onde menneskers angrebspunkt. Det er fjendens faste plan at sørge for de sjæles fordærv, som fosvarer Guds ære; og når han ikke kan dette, har han fået dem til at dø. Satan har vist den største aktivitet for at Guds sande tilbedere kan fejes bort fra jorden; men han har ikke fuldført sine planer til fulde, for Gud har begrænset hans magt. Der er blevet sået rajgræs sammen med hveden, men hveden er blevet bevaret. Trofaste mænd er gået igennem ild og sværd, kætteri og bedrag, og nogle er komet ud i store trængsler med deres klæder vaskede og gjort hvide i Lammets blod. Tusinde er faldet, men andre er stået op og indtager deres pladser. Pålidelige sandhedsforsvarer har stået slagets kamp, og striden har været helt til vor tid. Sandhedens lys har skinnet på os, så vi kan genspejle det til andre.   ret

Verdens genløser ved alt omkring den krig som må føres mellem godt og ondt. Han har mærket Satans ondskab i meget større omfang end nogen af hans efterfølgere. Da Saul afviste præstens ord og tog en synders vidnesbyrd så at det falske vidnes udtalelser blev modtaget imod Jesus, og hans eget videsbyrd blev kastet til side. Da Pilatus fremstillede Jesus for folket, blev Barabbas fremstilet sammen med ham, og herskeren spurgte: »Hvem af de to ønsker I, at jeg skal løslade jer?« råbre skaren under Satans kontrol, ligesom afsindige: »Bort med ham, men lad os få Barabbas løsladt!« ”Så tog da Pilatus Jesus og lod ham piske. Og soldaterne flettede en tornekrone, satte den på hans hoved og kastede en purpurkappe om ham. Og de gik hen til ham og sagde: »Hil dig, jødekonge!« og slog ham i ansigtet.” Og det dæmonagtige råb rejst sig: ”Korsfæst ham, korsfæst ham!” Dette var det menneske som der ikke kunne findes fejl hos, da han kom i trængsler; og alligevel blev en røver og morder foretrukket frem for ham.   ret

Satan udnytter omstændigheder. Nogle gange synes onde mænd at sejre uden forhindringer De gør deres mørke handlinger og der er ingen mellemkomst med himlen. Når mennesker adskiller sig fra Gud ved overtrædelser, har Satan ingen yderligere konflikt at føre med dem, og de gør ikke mere modstand mod Guds og menneskets fjende. Var der ingen indblanding fra Guds side, ville Satan og mennesker have forenet sig i en ubrudt alliance imod himlen. Der kan ikke være fjendskab mellem faldne mennesker og faldne engle. Begge er onde, og begge er blevet til det ved frafaldet; og ondt avler ondt imod Gud og i modsætning til dem der holder hans bud. Der har nægtet at opfylde Himlens forlangender, og de er i fjendskab med dem som elsker og adlyder Gud.   ret

Vi finder dog at den samme modstand mod Gud og hans folk som har været i tidligere tider, er i dag i opblæst lys og opblæste privilegier. Satan er i gang med sit eget arbejde. Hans engle vil gå sammen med onde mænd i dag, og frafaldet kræfter i kombination vil samle deres styrke for at nedrive det som de tidligere har opbygget, og udslette deres indflydelse som er sandhedens forkæmpere.   ret

Den advarsel som Samul gav Israel da de krævede en konge var begyndelsen til at blive forstået. Da de så Sauls oprør så de at der var noget i profetens udtalelse. Efter at han havde hørt præsten stille og sanfærdige ord, i stedet for at anerkende sin fejl at tilskrive Guds tjener noget ondt, råbte han som en vanvittig: »Du skal dø, Ahimelek, du og hele dit fædrenehus!«   ret

Inkonsekvensen af jalousi blev vist i denne afgørelse. Uden at bevise nogen præsters skyld, befalede kongen at alle i Elis slægtslinje skulle slås ihjel. Han var besluttet på denne handling før han sendte sendt bud efter dem eller hørt deres side af sagen. Og ingen mængde beviser kunne omgøre hans ondsindede hensigter. At vende sin vrede mod et menneske lod til at være for lidt til at stilne hans hævngerrige raseri.   ret

"Og kongen sagde til vagten, som stod hos ham: »Træd frem og dræb Herrens præster; thi de står også i ledtog med David, og skønt de vidste, at han var på flugt, gav de mig ikke underretning derom!« Men kongens folk ville ikke lægge hånd på Herrens præster.” Fodfolkene havde set på Herrens præster med den største ærbødighed. De var overbevist om Abimeleks uskyldighed, og de kunne ikke gå med til denne umenneskelige handling, selvom de satte deres egne liv i fare ved denne nægtelse.   ret

Hvis noget kunne have vækket kongens samvittighed, ville det være at nægte hans tjenere i at opfylde et så baarisk påbud. Men jalosi er grusomt ligesom graven; og Sauls hjerte var forblændet fordi han var gået bort fra det lys som Gud havde givet ham; og ”hvis nu det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort bliver så ikke mørket!”   ret

Satan finder altid nogen til at alliere sig med sig i sit værk. De mest blodtørstige tyrraner har fundet instrumenter hvor de kan gennemføre deres helvedsfødte planer. Sauls raseri blev ikke stilnet med hans foldfolks ædle standpunkt, og han vendte sig mod mænd som han havde knyttet sig selv til som en ven, fordi han havde rapporteret imod præsterne. Således ihjelslog denne edomit, som havde en ligeså nedrig karakter som Barabas, femogfirs af Herrens Præster på en dag, med sin egen hånd; og han og Saul som var en morder fra begyndelsen, frydede sig over denne massakre over Herrens tjenere. Ligesom vilde dyr, som har smagt blod, sådan var Saul og Doeg. Kongen, er stadig ikke tilfreds med sin forfærdelige grusomhed, ”sagde kongen til doeg: Træd du så frem og stød præsterne ned!« Da trådte edomiten doeg frem og stødte præsterne ned; han dræbte den dag femogfirsindstyve mænd, som bar efod.” Og mænd, kvinder, børn og kvæg blev slået i hjælp ved denne grusomme edomit.   ret

Dette er hvad Saul kunne gøre under Satans kontrol. Han kunne gå til babariets yderste grænser. Da Gud havde sagt at Amalekitternes synd var fuld, og havde befalet ham at udslette dem helt, var han for medlidende til at gennemføre Herrens ordre, og sparede det som blev helliget til udslettelse; men nu uden guds befaling, under Satans vejledning kunne han gøre en ende på Herrens præster, og bringe fordærv over Nobs indbyggere. Derved blev det vist at menneskehjertets forstokkethed har afvist Guds vejledning.   ret

Denne gerning fyldte Israel med rædsel. Det var kongen som de havde valgt, som tillod dette overgreb; og han havde kun gjort dette efter andre folks konger, som ikke frygtede Gud. Arken var hos dem; men præsterne som de forhørte, blev slået ihjel med sværdets æg. Hvad ville blive det næste?   ret