Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 3. oktober 1895

Der er håb for et menneske, der hungrer og tørster efter retfærdighed, som længes efter hjertets renhed, som ønsker at have samfund med Guds Ånd. Et sådant menneske beder og er årvågent i bøn. Han søger efter styrke til at bevare hjertet med al flid, idet han ved, at livet udspringer derfra. ?Salige er de, der hungrer og tørster efter retfærdighed, thi de skal mættes.” Samfund med Gud betyder meget, og de, som har dette samfund med Gud, hører indbydelsens stemme sige: ?Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.” Jo mere ydmyg sjælen er i sin egen vurdering, jo klarere og tydeligere vil man skelne Gud. Den, som har samfund med Gud, vil erkende de himmelske tings guddommelige fortræffelighed og svare på indbydelsen: ?Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.” Guds ord kommer i kraft til sjælen og præger sindet med de overmåde store og dyrebare løfter. De, som lærer af Kristus, ser ivrigt hen til ham, så de kan gribe hans Ånd og fuldkomme hellighed i Herrens frygt. Deres følelser bliver rene, deres ord rene og milde, og pantet på vor arv leder dem til at vandre i kærlighed og komme nærmere Gud for at lytte til den sande Hyrdes røst.   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2010. s.11