Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 09. oktober 1901

Den kommende krise

Vanskelige tider er lige over os. Tidernes tegn giver bevis på at himlens domme udgydes, at Herrens dag er nær. Dagsaviserne er fulde af indiknationer på en intens kamp i fremtiden. Der sker ofte frygtelige røverier. Vold er almindeligt. Tyveri og mord kommer over alt. Dæmonbesatte mennesker tager mænds, kvinders og små børns liv. Alle disse ting bevidner at Herrens komme er nær.   ret

Guds beherskende Ånd er ud ved at trækkes tilbage fra verden. Orkaner, storme, uvejr, ulykker på havet og på land følger hurtigt efter hinanden. Tegnene tager til omkring os, beretninger om at Guds Søn nærmer sig, tillægges til alle andre end den sande sag. Mennesker kan ikke se at skilvagt-englen betvinger de fire vinde, så de ikke blæser før Guds tjenere er beseglet; men når Gud påbyder Sine engle at frigive vindene, vil der være et kampsceneri som ingen pen kan skildre.   ret

Tiden er lige over os hvor der vil være sorg i verden som intet menneskeligt balsam kan helbrede. Før den sidste store udslettelse kommer over verden, vil de smigrende monumenter fra menneskers storhed smuldres i støvet. Guds gengældelsesdomme vil falde over dem, som har fortsat i synd, op i ansigtet af det store lys. Der er opført kostbare bygninger, som skulle være ild-beskyttelse. Men lige som Sodoma gik op i Guds hævns flammer, ligeledes vil disse stolte konstruktioner blive til aske. Jeg har set skibe, som koster store summer penge brydes med det mægtige ocean, forsøge at trodse de vrede bølger. Men med al deres guld og sølv-rigdomme, og med al deres menneskelige gods, sank de i vandgraven. Menneskenes stolthed skal begraves med de skatte, de har samlet ved svig og bedrageri. Gud skal skaffe enker og faderløse ret, de, som i hunger og nøgenhed har råbt til ham om hjælp og befrielse fra undertrykkerens hånd.   ret

I Åb 18. Finder vi følgende, som nu går i fuldbyrdelse: "Og jeg hørte en anden røst fra himmelen, som sagde: går bort fra hende, i mit folk! At i ikke skal blive delagtige i hendes synder, og at i mit folk! At i ikke skal blive delagtige i hendes synder, og at i ikke skal rammes af hendes plager. Thi hendes synder når indtil himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu. Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes gjerninger; skænker hende dobbelt i den kalk, som hun har skænket med. Så meget som hun har ophøjet sig selv og levet i yppighed, så meget giver hende af pine og sorg. Fordi hun siger i sit hjerte: Jeg sidder som dronning og er ikke enke, og sorg skal jeg ingenlunde se, derfor skal hendes plager komme på en dag: død og sorg og hunger, og hun skal opbrændes med ild; thi stærk er den herre Gud, som dømmer hende.”   ret

Men ligesom Noahs dage var, så skal og menneskenes søns komme være. Thi ligesom de i dagene før syndfloden åd og drak, tog til ægte og bortgiftede indtil den dag, der Noah gik ind i arken, og de agtede det ikke, indtil syndfloden kom og tog dem alle bort: således skal og menneskenes søns komme være. I Noahs dage så Gud, så Gud, at menneskenes ugudelighed var ganske stor på jorden, samt at deres hjerters påfund og tanker bestandig var onde. Da angrede herren, at han havde gjort mennesket på jorden, og det bedrøvede ham i hans hjerte. Da sagde Gud til Noah: alt køds ende er kommen for mit ansigt; thi jorden er fuld af vold af dem; og se jeg vil fordærve dem med jorden.   ret

Men skønt menneskene var så ugudelige, vilde han dog ikke uden videre ødelægge dem uden først at sende dem et advarende frelsende budskab. Han gav dem en nådetid på et hundrede og tyve år. Under denne tid lød advarselsbudskabet, som herren forkyndte ved Noah, i deres øren.   ret

I begyndelsen følte mange sig urolige, da de fik høre dette budskab. Nogle troede det og døde i denne tro. Men efter nogen tid gjorde budskabet ikke videre indtryk på det ligegyldige og vellystelskende folk. De tænkte ikke meget på nogen kommende fare, men spottede Noah, som byggede en ark på det tørre land. Men Noah vedblev at vise sin tro ved sine gjerninger - og denne hans tro og vandel fordømte verden.   ret

Ligesom Noah advarede verden på hin tid, således bør Guds trofaste børn nu advare verden. Ved deres tro og vandel skal de fordømme overtræderens syndige levnet. De vil møde samme ugudelige modstand som Noah, da han advarede folket på sin tid, men de bør ikke lade denne modstand gøre dem mismodige. Gud ønsker mænd, som går forsigtig til veje, men som dog ivrig og nidkært fremholder de sandheder, der er bleven betroede de hellige.   ret

Herren siger nu til sit folk: men vogter eder, at eders hjerter ikke nogen tid besværes med frådseri og drukkenskab og med sorg for næring, og denne dag skal komme pludselig over eder. Thi den skal komme som en snare over alle dem, som bor på den ganske jord. Derfor våger og beder til enhver tid, at i kan agtes værdige til at undfly alle disse ting, som ske skal, og bestå i for menneskernes søn.   ret

I disse ord finder vi advarselen. Og denne advarsel gives dem, som har annammet de vigtige sandheder for denne tid, men som desuagtet ikke bereder sig for deres frelsers genkomst. Til ingen tid findes nogen undskyldning for åndelig sløvhed og ligegyldighed. Kun når vi er iførte Kristi retfærdigheds klædning, kan vi uberørte gennemgå de straffedomme, der snart skal ramme en ugudelig verden.   ret

Vi lever på en tid, da det gælder at handle med bestemthed. Verden gør nu en bitrere modstand mod evangelisk reform end nogensinde før. Men trods alt dette skal dog Guds værk gå fremad. Kristi ord lyder nu til os, som lever i denne verdens sidste tid: men når disse ting begynder at ske, da ser, op, og opløfter eders hoveder, efterdi eders forløsning stunder til. Folkene er i en urolig tilstand. Menneskene forsmægter af frygt og forventning af de ting, som skal komme over verden. Dog kan de, som tror på Gud, midt i stormens larm og raseri genkende hans røst, idet han råber til dem: vær frimodige; det er mig, frygter ikke. Verden ligger i det onde og er veget langt bort fra Guds veje. Omtrent hele verden synes at være i oprør mod Guds lov, men midt under den på jorden rådende tumult og forvirring er der en gerning for os at udføre for Gud.   ret

Støder i basunen på Zion, helliger en faste, udråber en forsamling. Samler folket, helliger en forsamling, sanker de gamle, samler de spæde børn. ..... En brudgom gå ud af sit kammer, og en brud af sit brudekammer! Præsterne, herrens tjenere, skal græde imellem forhallen og alteret, og de skal sige: herre, spar dit folk, og giv ikke din arv hen til skændsel, så at hedningerne skal herske over dem. Vender om til mig af eders ganske hjerte og med faste og med gråd og med klage, og sønderriver eders hjerte og ikke eders klæder, og vender om til Herren, eders Gud! Thi han er nådig og barmhjertig, langmodig og af stor miskundhed, og angrer det onde. Hvo ved? Han måtte måske vende om og angre det, så han lader velsignelse efter sig.
Mrs. E. G. White.
  ret