Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 10. oktober 1892

Drag fra styrkens kilde

Engle, keruber og serafer bøjer sig i ærbødighed for Gud. ”Titusinde gange titusinde og tusinde af tusindvis” engle er omkring tronen, og sendt for at tjene dem som skal være frelsens arvinger. Guds trones herskende princip er retfærdighed og barmhjertighed. Den kaldes for nådens trone. Vil du få guddommelig oplysning? – Gå til nådens trone. Du vil få svar fra nådestolen. En pagt er blevet indgået af Faderen og af Sønnen for at frelse gennem Kristus. ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver der tror på ham, ikke skal fortabes, men få evigt liv.” Ingen anden kraft end den Almægtiges, kan gøre en sådan pagt. Regnbuen over tronen er et tegn på at Gud gennem Kristus binder sig selv for at frelse alle der tror på ham. Pagten er lige så sikker som tronen, og hans trone er sat på retfærdighed. Hvorfor tror vi så ikke, er så mistillidsfulde? Hvorfor betvivler vi ofte, og stoler kun ind i mellem på Gud? Nårsomhelt vi kommer til Guds trone og beder om hans barmhjertighed, kan vi se op, og beskue løftets bue, og finde vished for at vore bønner skal besvares.   ret

Men ingen må bilde sig selv ind at han kan overtræde buddene, og stadig få Guds gunst. I Guds regning, står retfærdighed og nåde side om side. Loven kan ikke overtrædes uden straf. Retfærdighed og dom er boligen for hans trone. Hvis Kristi barmhjertighed og sandhed mødtes, har retfærdighed og fred kysset hianden. Kristus selv gav loven fra Sinajs bjerg, og han har ikke aftaget en tøddel eller prik af dens påbud. Han har givet sit liv som forsoning for menneskers overtrædelse af loven, og for de kan adlyde dens forskrifter. Retfærdighed helliggøres med det guddommelige offer. Ved Kristi fortjenester kan Gud være retfærdig og retfærdiggøre den synder der tror på Jesus.   ret

Kristus kender synderens trængsler; han kender hans fristelser. Han har påtaget sig selv vor natur; han blev fristet på alle punkter ligesom vi er, og han ved hvordan de som fristes kommes til undsætning. Han har grædt, og han kender til vore sorger, han har erfaret alle vore sorger. For alle som tror og har tillid til ham, vil han være et skjulested for vinden, og et ly for stormen. Som menneske steg Kristus ned fra himlen. Som et menneske, er han menneskenes stedfortræder. Som et menneske lever han for at gøre forbindelsesled for os. Han forbereder et sted til alle der elsker ham. Som et menneske vil han kommer igen, med kongelig magt og herlighed for at tage imod sine børn. Og det som burde gøre os glade og taknemmelige er at Gud ”har fastsat en dag, da han vil dømme jorderig med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil”.   ret

De som hævder at det ikke var muligt for Kristus at synde, kan ikke tror at han påtog sig menneskenatur. Kristus blev virkelig fristet, ikke kun af Satan i ørknen, men gennem sit liv, fra barndom til manddom. Han blev fristet på alle punkter ligesom vi, og fordi han havde succes med at modstå fristelse under enhver form, gav han mennesker et fuldkomment eksempel, og gennem de rigelige tilvejebringelser Kristus gjorde, fik vi del i guddommelig natur, og undfly det fordærv der er i verdens lyster. Jesus sagde: “Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.” Her er begyndelsen til vor tillid, som vi må fastholde helt til enden. Hvis Jesus modstod Satans fristelser, vil han også hjælpe os til at stå imod. Han kom med guddommelig kraft, og kombinere dette med menneskelig anstrengelse.   ret

Jesus var fri for al synd og vildfarelser, der var ikke spor af urenhed I hans liv og karakter. Han fastholdt en pletfri renhed under de mest prøvende omstændigheder. Ganske vidst erklærede han, ”der er ingen anden god end den ene, det er Gud,” men han sagde også: ”Jeg og min Fader er ét.” Jesus taler om sig selv såvel som Faderen som Gud, og hævder fuldstændig retfærdighed for sig selv.   ret

I Kristus boede Guds fylde legemligt. Dette er derfor, selvom han blev fristet på alle punkter ligesom vi, stod han ubesmittet for fordærv frem for verden, selvom den omgav ham. Skal vi ikke også have del i denne fylde? og er det ikke således, og kun således, at vi kan vinde sejr ligesom Kristus vandt sejr?   ret

Vi mister meget ved at ikke hele tiden bo i Kristi karakter. ”Tro mig,” siger han ”at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men vil I ikke, så tro for selve gerningernes skyld.” ” Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens Ånd.” Jesus sagde til Thomas: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Og han sagde om sandhedens Ånd: “Som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.” ”Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre.” ”Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed.”   ret

Hvorfor er vi så sløve til at forstå? Hvorfor klynger vi os ikke til Jesus, og trækker, i tro, styrke og hans karakterfuldkommenhed fra ham, ligesom vingrenen trækker saft fra den levende vin? Vi skal se på Jesus, og når fristelserne slutter sig omkring os, kravler vi trin for trin op i overvindelsen. Når vi forbliver i Kristus, bliver vi ét med ham. Så er vi sikre, helt sikre, imod alle Satans angreb. Kristus åbenbares i karakteren når Han lever i sjælen. Mennesket er intet uden Kristus. Men hvis Kristus lever i os, skal han udvirke Guds gerninger. Vi skal repræsentere Kristus i vore liv, vi skal tale om Kristus, fordi vi meditere over ham. Vi skal vokse op til Kristus, til mænds og kvinders fulde modenhed i åndelig forståelse. - (Konkluderes næste uge) - fortsættes   ret