Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 13. oktober 1898

Sandheden og dens magt i hjertet

Med Himmeriget er det ligesom med en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, indtil det blev gennemsyret alt sammen. Med denne lignelse søger Kristus at illustrere Helligåndens gerning på menneskehjertet. Processen, hvormed surdejen forvandler melet, som den tilsættes i, er usyrlig; men den bliver ved med at virke, indtil melet er omdannet til brød. Således udvirker sandhedens surdej, medens den arbejder indvendigt, en fuldstændig forvandling af menneskehjertet. De naturlige tilbøjeligheder blødgøres og behersket. Nye tanker nye følelser, nye motiver bliver indpodet. Men mens hver evne bliver regeneret, mister mennesket ikke sin identitet. Nye evner bliver ikke givet, men en grundig ændring foretages i, hvordan disse evner bruges. Hjertet bliver renset for al urenhed, og menneskets udrustes med karaktertræk, som vil gøre det skikket til at gøre tjeneste for Gud.   ret

Sandhedens surdej, skjult i hjertet, vil ikke afføde kappestrid, kærlighed til ærgerrighed og ønske om at være den første. Tusinde og tusindvis af dem Gud har betroet talenter bliver slaver under deres jordiske ejendomme. De misbruger deres betroede evner, og påtænker og planlægger at få disse ting, som ikke har værdi for Gud. De køber og sælger, og får vinding, men de forsømmer at få de dyrebare ting som sættes inden for deres rækkevidde, - livets brød, en sagtmodig og stille ånds besmykkelse, som har en høj pris i Guds øjne. Penge har kun værdi når de bruges som Herrens betroede midler, kun når vi bevarer dem som en dyrebar gave fra himlen, som vi kan velsigne menneskeheden med. Hvis de bruges til at føje og forherlige selvet, bliver det til en forbandelse, og en stadig fristelse.   ret

I sit brev til Timotius, taler Paulus om en klasse mennesker, som vanærer Gud. I stedet for at søge hjerterenhed, kærlighed og enighed, afslører de at de ikke ved hvad det vil sige at have sandhedens surdej i hjertet, til at forme kærligheden og helliggøre sjælen. De er stolte, ”skønt han intet forstår, men er syg efter ordstrid og mundhuggeri. Deraf kommer misundelse, kiv, smædeord, ondsindet mistanke og idelige rivninger mellem mennesker, der har et fordærvet sind og har sat sandheden til, når de mener, at gudsfrygt er en kilde til vinding. Ja, gudsfrygt er virkelig en stor vinding sammen med nøjsomhed. Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.”   ret

Hos Kristi en efterfølger vil kærlighed til penge ikke være det altopslugende. Han vil for Kristi skyld arbejde for det, fornægte sig selv, afskære sig al unødig forbrug, så de midler han kommer i besiddelse af, kan bruges til det store sjælevindingsarbejde, for dem som er uden Kristus og uden håb i verden. Derved vil han samarbejde med verdens Genløser, som blev fattig for for skyld, så vi gennem Hans armod kan blive rige. Englehærens befalingsmand lagde Sin kongelige kåbe og æreskrone til side. Han forlod himlens kongelige sale, og iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed, så menneskeheden kan berøre menneskene, og det guddommelige kan gribe fat i Guds kraft for den faldne race. Kærlighed til nemhed, fornøjelser og selvophøjelser var ikke karakteristisk for Kristi liv. Han var en smertens mand og kendte til sorg. Han blev såret for vore overtrædelser, og slået for vor syndighed. Vor freds revselse var over ham, og ved hans sår fik vi lægedom. Alle som overgiver sig selv uforbeholdent til Gud, vil have del i Kristi selvfornægtelse, og vil have fællesskab med Ham i Hans lidelser.   ret

Det måltid som surdejen er skjult i, repræsenterer hjertet der modtager og tror på Jesus. Kristus udvirker de principper som Han alene kan arbejde i. Verden betragter det menneske som et mysterium, som er gennemsyret af disse principper. Det selviske og pengekære menneske lever kun for at spise og drikke og nyde verdslige goder. Han mister den evige verden af hans dagsorden. Men det menneske som tager imod og tror sandheden vil have den tro der virker ved kærlighed og renser sjælen. Verden kan ikke kende Ham, for han holder de evige realiteter for øje. En motiverende kraft arbejder inden for, der forvandler karakteren. Jesu kærlighed kommer, med sin genløsende kraft, ind i hjertet og besejrer hele mennesket, krop, sjæl og ånd. Når modindflydelse arbejder på at modvirke Kristi nåde, som bringer frelse, hersker denne kærlighed over andre motiver, og oprejser mennesket over verdens fordærvende indflydelser.   ret

Fordi han klynger sig til Jesus i tro og bøn, for di han ser på Ham som døde så mennesket kan få al den kraft som Gud kan give, går den troende sjæl ind i fællesskab med Kristus. Hans liv er skjult med Kristus i Gud. I almindelighed er han adskilt fra de motiver som flytter og kontrollerer verden, og derfor kender verden ham ikke.   ret

Apostlen erklærer: ”Også jer har han levendegjort, da I var døde i jeres overtrædelser og synder, som I forhen vandrede i, ledede af denne verdens tidsånd og af herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn. Til dem hørte vi også alle forhen, da vi fulgte vort køds lyster og gjorde, hvad kødet og tankerne ville, og af natur var vi vredens børn ligesom de andre. Men Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af den store kærlighed, hvormed han elskede os, gjort os levende med Kristus, os, som var døde på grund af vore overtrædelser af nåde er I frelst! Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus, for at han i de kommende tidsaldre kunne vise sin nådes overstrømmende rigdom ved godhed mod os i Kristus Jesus. Thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven.”   ret

Her kommer den forandring frem for øjesyn, som må finde sted i hjertet. Og ”kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Skrifterne skal være den store agent i denne forvandling. Kristus bad: ”Helliggør dem ved Din sandhed; Dit Ord er sandhed.” Den sande kristne vil vise for sig selv, hvordan en troende er i helliggørelse, og hans gerninger vil vidne om ham at han er født af Gud.   ret

Apostlen formaner os: ”Hvis da formaning i Kristus betyder noget, hvis opmuntring i kærlighed, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig kærlighed og barmhjertighed betyder noget, så gør min glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have den samme kærlighed, samme sjæl, samme sind. Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på de andres. Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.” ”Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed. godhed ydmyghed sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige! Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.”   ret