Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 15. oktober 1896

En lektie fra Guds udvalgte folk.

Gud valgte Israel som sit folk, og gav dem fornemme løfter på betignelse af lydighed. Han udførte trofast sine løfter. Han viste sin kraft i deres udfrielse fra Ægypten; han åbnede dem en sti over det Røde Hav, og fik dem til at gå sikkert over, medens deres fjender, gik tabt under dens vande, medens de jagede dem. Han lagde alle folkeslag ned for dem; han vejledte dem med sine råd; han berigede dem med sin gavmildhed.   ret

Den blandede skare, som kom fra Ægypten med Israel, forlod hele tiden Gud, og gjorde sig selv til snare for sit folk. Gud så at Israel, i deres fremtidige omgang med andre folk, ville være i fare for at følge deres eksempel; og dette gjorde han noget for. Hans lov skulle læses og forklares for dem som et folk; hans handlemåde imod dem skulle gentages; advarsler, irettesættelser og råd som Herren gav dem, skulle bringes frem for dem. Hans lov skulle proklameres fra Sinais bjerg, så alle kan høre. Punkt for punkt, blev den forklaret for at møde alle mennesker, både lærte og uvidende. Det var nødvendigt for at alle skulle få forstand på dens bindende krav, især om sabbaten og indgiftning i med andre folkeslag.   ret

Sabbaten og ægteskabet blev indført i Eden, da mennesket var oprigtigt og uskyldig over for Gud. De oprettet da jordens grundlag blev lagt, da morgenstjernerne sang sammen, og alle Guds sønner genlød af glæde. Men menneskene brød de regler som Gud gav om disse institutioner, og pådrog sig selv fordømmelse og ve.   ret

Da loven blev udtalt stod Herren, himlens og jorden Skaber, ved sin Søns side, omgivet af ild og røg på bjerget. Det var ikke her at loven blev givet første gang; men den blev proklameret, så Israels børn, hvis tanker var blevet forvirrede af Ægyptens afguderi, kunne blive minde om dens bud, og forstå hvad sand tilbedelse af Jehova indbefatter.   ret

Hvilken nedlandenhed var dette, at den uendelige Gud skulle stå ved sin Søns side, medens lovens, som er fundamentet for hans regering, blev givet. Han ville give sit folk en forstandsmæssig kundskab om hans vilje. Han befaler ikke mennesker at adlyde ham, når de ikke forstår hvad han forlanger. Her blev hans visdom, kraft og kærlighed fremvist. Mennesket var så dyrebar for verdens Skaber at han talte til mennesket gennem Jesus Kristus, med en høj røst, og gav et umiskendeligt bevis for hans nærhed og majestæt.   ret

Ved denne lejlighed har vi en illustration på fristelsens kraft på mennesker. Satan stod med sin hær i midten af Israels hære, for påvirke Guds folks valg. Han fristede dem, og mange gav efter for hans antydninger; for medens Guds hellige lov stadig lød i deres ører; medens Guds herlighed viste sig for deres øjne, og Gud selv ledte, vogte og støtte dem med sin mirakuløse kraft, gjorde Israels børn oprør imod ham, og efterlignede de skikke de var vidne til i Ægypten. De vendte deres ansigter mod Ægypten igen; og de vendte sig fra Gud til afguder.   ret

I sin handlemåde med Israel ophøjede Herren altid sin lov for dem og lovede dem rige velsignelser, hvis de ville efterleve hans forskrifter. Og når han tillod deres fjender at triumfere over dem, var det fordi han ønskede, at de skulle søge hen til ham og i ham finde deres ven og tilflugt. Deres utaknemmelighed og oprør; deres foragt for Guds forbud og tilrettevisninger; deres forfølgelse af dem, Gud sendte for at frelse dem fra den dybeste fornedrelse og ruin; deres tilbagefald til afguderi; deres hårdhed og hjertets ubodfærdighed idet de fulgte en kurs, Satan valgte for dem fremfor at følge lydighedens, sandhedens og den sande helligheds vej, bragte elendighed over dem selv. Da de i trældommens sorg og bitre smerte, lidende under hedningernes tyranni, kaldte på Gud, ynkedes han over dem. Han forstødte dem ikke. Han tillod ikke, at de blev udslettet. Han begyndte forfra med dem igen og igen, som kun Gud kunne, for at få dem ind i et nærmere forhold til ham.   ret

Dette har været Guds folks historie siden Adams fald. Menigheden har vendt sig bort fra hans lov og fulgt fabler, som mennesker har udtænkt. Hans kraver ofte blevet gjort til et spørgsmål om hvad der er mest belejligt, og mennesker har været lydige eller ulydige, alt efter hvad situationen dikterede. Men Herren mener, hvad han siger, og mennesker kan ikke ustraffet sætte hans lov til side. Han vil ikke tage lettere på nogen overtrædelse nu, end den dag han udtalte dommen over Adam.   ret

Vor Frelser hævede også sin røst i protest mod dem, der ser på de ti bud med skødesløshed og ligegyldighed. Han erklærede: "Derfor: den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget." Matt. 5, 19.   ret

Og alligevel har Gud, i stedet for at ødelægge en syndig slægt, givet sin Søn til at dø for dem. Hans eget folk har været ustadigt og oprørsk, og han har været forpligtet til at tilbageholde store velsignelser, som han længtes efter at skænke, fordi de valgte deres egen vej i stedet for hans. Men han er altid rede til at høre deres bønner, tilgive deres overtrædelser og gøre dem godt, når de med angergivent sind vender tilbage til ham. Frelseren er også fuld af barmhjertighed og kærlighed. Han afviser aldrig den, der kommer med oprigtig anger, hvor stor deres skyld end måtte være. Men han kræver streng lydighed. "Synd er lovbrud" (1 Joh. 3, 4), og Jesus døde, den retfærdige for de uretfærdige, for at Guds lovs ære kunne bevares og mennesket alligevel kunne genindsættes i Himmelens velbehag. Ved anger, tro og lydighed vil menneskene kunne fuldkommengøre en retfærdig karakter og ved Kristi fortjeneste blive sønner og døtre af Gud.   ret