The Signs of the Times d. 17. oktober 1906
Værdien af lydighed
Når Kristus fik stillet et spørgsmål, var hans svar "Har du ikke læst?" "Hvad siger skriften?" Kristus kunne have besvaret et hvilket som helst kompliceret spørgsmål, som blev stillet ham, men han gjorde det ikke. Han henviste spørgeren til visdommens store forrådshus. Han vidste, at han ikke altid kunne være menneske iblandt dem, og han ønskede at lære dem afhængighed af Ordet. "Søg i skriften" sagde han. Han henviste dem til sit eget inspirerede ord, således at de, når fjenden fristede dem, kunne møde ham med det samme "Der står skrevet" som Han selv havde gjort. På denne måde kumme fjenden afvises, for han har ingen magt over den, som sætter sin lid til Guds Ords vidnesbyrd. Salmisten skriver om Guds ord: Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver de enfoldige visdom" Sl 119,130. Det er et lys, som skimmer på et mørkt sted. Idet vi studer er dets sider kommer der lys ind i hjertet, som oplyser vort sind. Ved dette lys, ser vi, det vi bør være. ret
Vi kan i ordet se advarsler og løfter, og bag dem alle er Gud. Vi indbydes til at søge dette ord, for hjælp, når vi bringes i vanskelige situationer. Hvis vi ikke tager denne vejviser med på hvert et skridt, spørgende, om dette er Herrens vej, vil vore ord og handlinger blive farvet af selviskhed. Vi vil glemme Gud og vandre på stier, som han ikke havde valgt for os. Guds ord er fuld af værdifulde løfter og brugbare råd. Det er ufejlbarligt; for Gud kan ikke tage fejl. Det er en hjælp i enhver situation og i alle livets omstændigheder, og Gud er bedrøvet, når hans børn vender sig fra det til menneskelig hjælp. Den, som gennem skriften holder forbindelse med Gud, vil blive forædlet og helliggjort. ret
Idet han læser det inspirerede ord om vor frelsers kærlighed, vil hans hjerte blive rørt af mildhed og anger. Han vil blive fyldt med et ønske om at blive som sin mester, om at leve et liv i kærlighedens tjeneste. Et stort lys skinnede fra patriarker og profeter. Vidunderlige ord blev talt om Zion, Guds opholdssted. På samme måde ønsker Herren, at lys skal skinne gennem hans efterfølgere i dag. Hvis det gamle testamentes hellige frembar et sådant vidnesbyrd om loyalitet, hvor meget mere skulle vi, som er oplyst af århundredernes lys, ikke stå op og lyse? Profetiernes herligheder har oplyst vor sti. Forbilledet har mødt sit modbillede ved Guds Søns død. Kristus er opstået fra de døde og udråber over den åbne grav "Jeg er opstandelsen og livet " Han har sendt Helligånd til verden for at minde os om alle ting. Ved et mirakel er hans ord blevet bevaret gennem tidsaldrene. ret
Ved hans kraft skulle vi så ikke gøre hans ord til vort vedblivende studium, idet vi lærer om Guds hensigt med os. Hvorfor mere ædle? Menneskene fra Bereø havde ord for at være mere ædle end de fra Thessalonika, fordi de modtog ordet med et åbent sind, og søgte i skrifterne dagligt. De søgte ikke skriften for nysgerrighedens skyld, men fordi de ønskede at lære om Kristus. Dagligt sammenlignede de skriftsted med skriftsted; og når de søgte var himmelske væsener ved deres side for at oplyse deres sind og påvirk eders hjerter. Vi må åbne Guds ord med ærbødighed, og med et inderligt ønske om at kende Guds vilje med os. Da vil himmelske engle lede vor søgen. Gud taler til os i sit ord. Vi er i audiens hos den højeste i Guds nærhed. Kristus kommer ind i hjertet. Helligånden viser os det guddommelige. Vi ser yderigere Guds store kærlighed og fylden af hans frelse. ret
Vi påskønner mere helt, hans plan om at gøre os til hans medarbejdere. Vi drages til at synes om Guds planer. Hans hemmeligheder er i os og han viser os sin pagt. Kristi liv, som giver liv til verden, er i hans ord. Det var ved sit ord, at Kristus helbredte sygdom og drev onde ånder bort. Med sit ord stillede han stormen på søen og oprejste de døde. Folk bragte vidnesbyrd om, at der var kraft i hans ord. Han talte Guds ord, som han havde talt gennem alle profeter og lærere i det gamle testamente. Hele bibelen er en manifestation af Kristus, og frelseren ønsker at grundlægge sine efterfølgeres tro på sit ord. Når hans synlige tilstedeværelse skulle trækkes tilbage, skulle ordet være deres kraftkilde. Ligesom deres mester skulle de "leve af ethvert ord, der udgår fra Guds mund." ret
afsn nr:1 | For Faste Grundvold nr 4 1990 s.2 |
afsn nr:2 | For Faste Grundvold nr 4 1990 s.2 |
afsn nr:3 | For Faste Grundvold nr 4 1990 s.2 |
afsn nr:4 | For Faste Grundvold nr 4 1990 s.2 |
afsn nr:5 | For Faste Grundvold nr 4 1990 s.2 |