The Signs of the Times d. 17. oktober 1892
Drag fra styrkens kilde
(Konkluderet)
"Og dette er det evige liv, at de må kende dig den eneste sande Gud, og Jesus Kristus, hvem du har sendt.” Det evige Ord blev kød, og boede iblandt os. Dette tema vil slukke vantroen; og alligevel må det desværre siges at Jesus er blevet udeladt af mange prædikener som er blevet forkyndt af syvende-dags adventist prædikanter. Og hvorfor? – Fordi prædikanterne ikke har Jesus boende i hjertet ved tro; de var ikke iklædt Kristi retfærdighed. Jesus kunne ikke lede dem over på de stille vandes side, til grønne græsgange med hans uforlignelige kærlighed, fordi de ikke vil lade sig lede. De havde ikke Jesus kærlighed i deres hjerter, og det er Jesu kærlighed der, som en gylden kæde, binder vore hjerter i ømmeste medfølelse for menneskene, og bringer os i fuldstændig enhed med enhver sjæl som tror. Jesu Ånd i mit herte vil genkende Jesus i mine brødre og søstres hjerter. Vore bønner og håb er et. ret
Kristus sagde til sine disciple: ”Elsk hverandre, ligesom jeg har elsket jer.” Er denne befaling blevet adlydt? Elsker vi hinanden med den uselviske kærlighed som Jesus viste over for vore sjæle? Hvis vi er Kristus’, skal vi være et, ligesom han er et med Faderen. Hans nåde vil forene sine disciples hjerter. Jesus to menneskenes natur for at åbenbare en ren og uselvisk kærlighed for menneskene, der lærer os at elske hinanden. ret
Kraften, der fås ved den evigt blivende Frelser, er større nu end nogen sinde før, fordi behovene er større, og dog er vi åndeligt og erfaringsmæssigt svage. Åh, hvor meget vi dog har mistet som et folk ved vor mangel på tro! Vi har lidt mangel og har svigtet i at åbenbare for andre ved vore ord og i vor karakter, hvad Kristus er og vil være for enhver, som kommer til ham i tro. Han er blevet os “visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning.” At give Gud æren er at åbenbare hans karakter i vor egen og således gøre ham kendt. Og på hvilken som helst måde vi gør Faderen eller Sønnen kendt, ærer vi Gud. ret
Falske opfattelser af Gud og dermed af Kristus, er meget udbredt i dag. Vi kan bede Moses’ bøn: “Lad mig dog skue din herlighed.” Hvad svarede Herren? “Jeg vil lade al min rigdom drage forbi dig.” Gud kunne have svaret Moses: “Hvorfor stiller du dette spørgsmål? Har jeg ikke åbenbaret min herlighed for dig i udfrielsen af mit folk fra ægyptisk fangenskab? Befriede jeg dig ikke med min krafts højre arm og førte dig tørskoet gennem Det røde Havs midte? Åbenbarede jeg ikke min herlighed ved at give dig brød fra himmelen? Gav jeg dig ikke vand fra den flinthårde klippe? Har du ikke skuet min herlighed i ildstøtten om natten og skystøtten om dagen?” Moses kunne have svaret, at alt dette kun vakte hans længsel efter at se større åbenbarelser af Guds kraft. Herren besvarede Moses’ bøn, og han ønsker at besvare vores på samme måde. Vi trænger til at have vor opfattelses-evne opvakt, vore hjerter forstørret, så vi kan fatte hans herlighed, hans godhed, hans tilgivelse, hans overbærenhed, hans usigelige kærlighed. ret
" Og Herren gik forbi ham og råbte: Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig" – dyrebare lysstråler fra Retfærdighedens Sol – ”og nådig” – andre klare stråler fra verdens Lys – ” langmodig og rig på miskundhed og trofasthed” – oh, hvilke glimt af hans herlighed! – ”som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd.” Bring alle disse dyrebare stråler sammen, og tal om dem, spred deres lys på hans sti som vandrer i mørke. Se på Kristus, se den attraktive kærlighed i hans karakter, og ved beskuelse vil de ændres til hans lighed. Midten der lægger sig imellem Kristus og sjælen vil rulles tilbage, idet vi i tro ser Satans tidligere helvedets skygger, og ser Guds herlighed i hans lov, og Kristi retfærdighed. ret
Satan prøver på at sløre Jesus for vort blik, at formørke hans lys, for når vi får bare et glimt af hans herlighed, bliver vi tiltrukket af ham. Synd skjuler Jesu uforlignelige ynde for vort blik; fordom, selviskhed, selvretfærdighed og lidenskab forblinder vore øjne, så vi ikke ser Frelseren. O, om vi dog ved tro ville drage nærmere Gud, ville han åbenbare sin herlighed, som er hans karakter for os, og Guds pris ville strømme ud fra menneskers hjerter og finde genklang i menneskers stemmer. Så vil vi for stedse holde op med at herliggøre Satan ved at synde imod Gud og tale tvivl og vantro. Vi ville ikke længere snuble af sted og knurre, sørge og dække Guds alter med vore tårer. Hvis vi ville betragte Jesus, tro på hans ord, ville vi genspejle hans billede, som har kaldt os ud af mørket til sit underfulde lys, og hvilken bølge af herlighed ville ikke kastes tilbage fra jorden til Himmelen! ret
Guds ord må ophøjes med pen og stemme; forsøm det ikke; det er det mest tåbelige at holde den manna ude af syne som verden vansmægter efter. Det er ikke Guds plan at hans ord skal gives et sekundært sted i vort uddannelsessystem. Vi ønsker at Guds ord er vor vejleder. Det er vort lys; uden dens guddommelige stråler famler vi i mørke. Dens studium kræver disciplin der styrker, ophøjer og beriger sjælen. Den giver os alle gode gerninger, og vejleder os til sikre stier og høje virksomheder. Det er Guds visdom. ret
Helligånden gives til alle som tager agt på dens stemme; den renser, og helliger. Ikke en sjæl er sikret uden denne, for alle kæmper med naturlige karaktermangler, med syndige tilbøjeligheder. Hvem er så tåbelig at tro at de kan kæmpe enhændigt med fjender, som har overgået dem igen og igen? Hjertet behøver hele tiden at blive blødgjort og underlagt Kristi Ånd. I modsætning til verden, ja endog med dem som har med Guds sags fremme at gøre, vokser hjertet sig hårdt og selvisk, medmindre det hele tiden kommer i kontakt med den Uendelige Kærligheds hjerte. Samvittigheden bliver hård og svag, når vi ikke modtager strålerne fra Retfærdighedens sol. Dem som bilder sig selv ind at de med sikkerhed kan tage tid til forretninger, uden særlige tider til bøn, offentligt eller privat, får ingen åndelig styrke fra al lysets og kraftens kilde, de er under fjendens bedrag. ret
Alle bør vægre sig ved at acceptere og have ansvarsfulde stillinger, uden daglig og timelig helligelse til Kristus, og fuldstændig overgivelse til Guds vilje. De skal passe på at støde på fristelser, medmindre deres sjæle er under Kristi forvandlende nåde og de har besluttet sig for at spørge for hvert skridt de tager: ”Er dette vejen Herre?” og spørge, ”Herre, hvad vil du at jeg skal gøre?” ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2002. s. 53; 2.kv 2003. s. 18; 1.kv 2007. s. 61; 3.kv 2007. s. 74 |
afsn nr:4 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2002. s. 52; 2.kv 2003. s. 33 |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2001. s. 47 |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |