Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 22. oktober 1885

Karakteropbyggelse

”Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med ham i herlighed«. Kol.3,1-4.   ret

“Søg efter de ting som er oventil,” siger apostlen. Adlyder vi denne formaning? Holder vi vor hengivenhed væk fra de jordiske ting, og retter den til evige ting, som angår Guds rige? Lad os ikke ignorere disse ord, så vi ikke går forbi, og følger vore egne veje, opmuntrer os selv til onde tanker og uelskelige handlinger, som adskiller os fra Gud, og sætter os på fjendens grund, er underlagt hans kontrol.   ret

”For I er døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.” Den sande kristnes karakter vil være pålidelig, sagtmodig, glad, velduftende af gode gerninger, og så resolut at synden ikke finder plads i hjertet eller i ord og handlinger. Kristi fred, hersker i den alvorlig virkende kristnes hjerte, medens den vil ophøje og forædle smagen og helliggøre dømmekraften, vil genspejles på andre, og hjælpe dem på den opadgående sti. Dette vil være deres karakter, som i virkeligheden er ”opstået med Kristus,” og søger ”de ting som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd”.   ret

Men ingen af os er fuldkomne. Vi er kun elever i Kristi skole. Hvis vi med fordomsfri tankegang og ydmygt hjerte nøje ransager skrifterne, vil vi finde meget i vore liv og karakter der er at fordømme, meget som må afhjælpes. Men i dette ord udpeges livet til fulde, så at der ikke er noget at gå fejl af. Således forklarer apostlen hvad der skal dø i selvet og leve i Gud: - -   ret

”Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesyge, som jo er afgudsdyrkelse; for disse synders skyld kommer Guds vrede. I dem vandrede også I engang, da I levede jeres liv i dem. Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot, skamløs snak af jeres mund. Lyv ikke for hverandre, da I jo har afført jer det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes til sand erkendelse efter hans billede, der skabte det.”   ret

”Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed ydmyghed sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre!” Hvilke højtidelige og betydningsfulde ord er dette! Og hvilken vægt har det på os? Hvis nogen har for vane at give dem bort til nogle andre, håber jeg de nu vil tage dem til sig selv i deres egne hjerter. Ransag nøje dig selv, kristne læser, ikke en gang om ugen, men daglig, og se om du opelsker en sagtmodig, overbærende, langmodig, ydmyg og lærvillig ånd, og bærer derved Åndens dyrebare frugter i dit liv, som ikke vokser på noget andet end det kristne træ.   ret

Nogle vil være hurtig til at spørge: ”Hvordan kan jeg få de bekymringer væk, som jeg ser at jeg er involveret i? Hvordan ksn jeg nogensinde forstå og påskønne dette? Jeg har ikke tillid til dennes religion eller ærlighed, og denne person har gjort mig fejl.” Vær forsigtig med hvordan du synder imod dine brødre og fejlbedømmer dem, og taler ondt om dem. Gud har ikke givet dig lov til at besætte domssædet, og erklære nogen for gud fordi han roser, forkæler og favoriserer dig, og anklager en anden fordi han ikke er din særlige ven. Denne selviskhed og snæversyn skader dem, som du omgås. Det er ikke Kristi ånd, men fra ham som har været brødrenes anklager fra begyndelsen. I stedet for at dømme andre forkert, så ransag din egen optræden, få det bedste ud af andres ord og handlinger, og derved vil du udøve en barmhjertighed som er passende for dem som er Guds hellige og elskede, medlemmer af den kongelige familie. Søg Kristi sagtmodighed. Han led fejl, og prøvede ikke at hævne sig selv.   ret

Måske er nogle af Guds børn hvervet til at give dig et irettesættende ord, for noget selvmodsigende i dine ord eller optræden. Og i stedet for at være taknemmelig over den pålidelige anklage, hvad der er en virkelig ubehagelig pligt, og tage advarslen, som er givet i kærlighed til din sjæl alvorligt, - så kan du vende bort i vrede. Al vrede og ondsind fra et ukueligt hjerte kan oprøres, og de uhumske vande udgydes for at forgifte andres sind og hjerter. Dette viser at du ikke har krænket dine medlemmer. ”Vrede, hidsighed, ondskab”, er ikke kommet så ”langt borte.” Har du ikke forsøgt at undertrykke alt i din karakter som er imod Guds ord? Satan leer og englene græder, fordi du er for stolt og hovmodig til at bekende og svigte dine fejl.   ret

Trængsler kan ikke undgås. Når de kommer, så giv ikke efter for tanken: ”Hvis dem omkring mig gør det rigtige, vil det være nemt at være glad, lykkelig og tilfreds. Oh om jeg kunne få et sted hvor der ikke ville være nogen irritation, hvor mit liv ikke var fyldt med modløshed, og mit temperament hele tiden oprøres. Hvis jeg blot kunne undgå disse ting!” Du kan kun undgå dem ved at få et nyt hjerte og dø i selvet. Du vil ikke få nogen virkelige sejre, så længe du lader dit temperament opildne fordi dit spor er krydset for en bagatel; du vil heller ikke vinde sejr ved at flygte fra slagmarken. Han som løber er en kryster, ikke en sejrherre.   ret

Imødekom dine trængsler i Jesu styrke, og hold dem ud. Lad spørgsmålet være: Hvordan kan jeg klare Guds prøvelser? Hvordan kan jeg imødekomme provokationer, og ikke miste selvkontrol? Når du hævder at du ikke kan dette, anerkender du at dit liv ikke er skjult i Kristus; at du ikke er eksempel for din guddommelige Herres karakter; at selvet ikke er dødt, men påberåber dig overhøjhed. Dit kristne liv må være sejrrigt; men du må anstrenge alle nerver og muskler i kampen mod synd. Der er ingen fritagelse i denne krig, intet fornøjelig sted hvor du kan hvile og slumre; for din listige fjende vil få overhånd over dig, som vil resultere i evig tab.   ret

Når du har gjort alt som du kan for din del, kan du i tro spørge efter fra din Frelses hærfører, og han vil give guddommelig hjælp og kombineres med menneskelige anstrengelser; og han vil binde sejrens laurbær om din pande, som om du selv havde gennemført sejren. Og husk på at det er sejrherren som går ind ad portene til herlighedens rige; det er sejrherren som bærer livets krone, og står med den blodvaskede skare omkring den store hvide trone.   ret

Vort arbejde på dette sted er karakteropbyggelsen; og lad enhver bygge op om sit eget hus. Vi har nådigst fået tilstået tid til dette arbejde; og dag for dag, brik for brik, skal strukturen rejse sig. Den må ikke være mangelfuld og deform, men gør den symmetrisk og smuk, stærk til at modstå kulde og varme, storm og solskin.   ret

I Guds kloge forsyn, tillades forhindringer, endog ordnede forhindringer som middel til disciplin, og styrke os til beslutsomhed, der ikke overvindes af omstændighederne. Kristi liv er vort eksempel. Søger han nemhed og vellevned? Åh, nej! Han blev fristet på alle punkter ligesom vi;” han var ”et sorgernes menneske, og kendte til sorgen.” Alligevel var hans hjerte fuld af kærlighed og interesse for andre, at han ikke tænkte, planlagde ikke og levede ikke for sig selv. Han kom for at søge og frelse det som er tabt, og han efterlod sine efterfølgere at føre dette arbejde videre i hans navn. Men ingen kan bære andre op til Himlen; enhver må betræde den ujævne stivej som Jesus har betrådt for ham, og som han har gjort lysere ved sin tilstedeværelse.   ret

Vi må ikke tro at vi kan vente med at komme i himlen, før vi har helt rene og elskelige karaktertræk. Den kristne vil være Kristus lig her. Vi er forskellige. Vi har hver især karaktertræk, smag, gaver og evner der er særlige for os selv, alt af det har sat sig selv eller tilpasset ved opdragelse og vanedannelse. Men ved Kristi nåde kan alle disse forskellige karaktertræk bringes i harmoni med Guds vilje.   ret

I vor tidlige erfaring gav en gråhåret broder sit vidnesbyrd til et vidnesbyrdsmøde, hvor han udtrykte en frygt for at han skulle overvindes ved fristelse, og opgive den tro der engang var overgivet de hellige. Han sagde: ”Jeg kan ikke tillade mig at miste det evige liv. Hvad vil jeg ikke ønsker at vide, er at jeg aldrig vil falde!”   ret

En uge efter det tidspunkt, hvor han rejste sig og talte til vidnesbyrdmødet, var hans ansigt helt glødende med himlens lys og fred. ”Brødre,” udbrød han, ”jeg har fundet en sikker regel for succes til den kristne rejse. Du vil læse det i 2. Peter 1,5-7: ”Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle.” Vi må klatre op af denne stige, trin efter trin, og huske på at Gud er over denne, parat til at hjælpe os i vore anstrengelser. Vi må leve i vækstplanen, og Gud har lovet at han vil mangedoble sin nåde til os.” Med alvor og iver tilføjede han: ”Lad os begynde i dag at klatre op af Peters stige, aldrig se tilbage; for vi har apostlens inspirerede ord, hvis vi gør disse ting skal vi aldrig falde, men en adgang vil tjene os overmådeligt i vor og Frelsers evige rige.”   ret

Denne broder fortsatte med at følge Peters fremragende regel for Kristen livsførelse, indtil hans arbejde på denne jord var gjort; og han sover nu i Jesus; venter på opstandelsens morgen.   ret

Vil vi være omhyggelige og gøre vor kaldelse og udvælgelse urokkelig? Vil vi tålmodigt klatre op ad den kristnes fremgangsstige, indtil vi fra det øverste trin træder ind i vor Herre Jesu Kristi rige? Vi kan blive rene og hellige. Vi kan blive mere dyrebare end fint guld, selv ofirs guld. Og hvilken glæde det vil være at høre den skønne velsignelse fra Jesu læber: “Vel, du gode og tro tjener.” Hvilken sejr vil det ikke være at være iblandt den skare, som Johannes omtaler: “Og en af de ældste tog til orde og sagde til mig: ‘De, som er iførte de lange, hvide klæder, hvem er de? og hvorfra er de kommet?’ ”Og jeg sagde til ham: Sire, du ved det. Og han sagde til mig: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. »De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.« Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og »Gud skal tørre hver tåre af deres øjne.«   ret