Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 1. november 1899

Guds segl

Den sande menigheds konflikter – Forfølgende kræfter – Den sidste store magt – Et advarselsbudskab. Guds segl, dyrets mærke.   ret

Der blev åbne scenerier for apostlen Johannes på øen Patmos af dyb og foruroligende betydning for menighedens erfaring. Han fik vist emner med stor interesse og overmådelig betydning i figurere og symboler, så Guds folk kan få forstand på den farer og kampe der ligger foran dem. Kristenverdens historie helt frem til afslutningen blev åbenbaret for Johannes. Med Stor klarhed så han den position, de farer, konflikter og Guds folk endelige udfrielse. Han nedskriver det afsluttende budskab skal modne jordens høst, enten, som neg for den himmelske lade, eller som brændeknibber til den sidste dags ild.   ret

I synet så Johannes de trængsler som Guds folk ville udstå for sandhedens skyld. Han så deres ufravigelige fasthed at adlyde Guds bud, over for den modstand der prøvede at tvinge dem til ulydighed, og han så deres endelige sejr over dyret og dets billede.   ret

Symboliseret ved en stor rød drage, et dyr, som ligner en Leopard og et dyr med horn som et Lam blev de jordiske regeringer, som i særlig grad ville træde guds lov under fod og forfølge hans børn, fremstillet for Johannes. Denne krig vil fortsætte lige til det sidste. Guds børn, som er symboliseret ved en hellig kvinde og hendes børn, er så langt de færreste. I de sidste dage vil der kun være få tilbage. Disse få omtaler Johannes som dem, der bevarer Guds bud og har Jesu vidnesbyrd.   ret

Gennem hedenskabet og senere gennem den katolske kirke har Satan ned igennem århundreder udøvet sin magt i forsøg på at udslette Guds trofaste vidner fra jordens overflade. Hedninger og pavestyret drives af den samme drageånd. Den eneste forskel er, at pavekirken, fordi den foregav at tjene Gud, var en langt mere farlig og grusom fjende. Gennem romerkirken lykkedes det Satan at bedrage hele verden. Den menighed, som bekendte sig til at tilhøre Gud, blev overlistet af dette vrede. Da pavemagten berøvet sin styrke blev tvunget til at opgive forfølgelsen, så Johannes en ny magt opstå. Den talte med dragens stemme og førte det samme grusomme værk videre. Denne magt, som er den sidste, der skal føre krig mod Guds lov og hans børn, var symboliseret ved et dyr med horn som et Lam. De foregående dyr var opstået af havet, men dette kom op af jorden, hvilket er et tegn på denne nations fredelige begyndelse. De to horn, der lignede et Lams, er et udmærket symbol på De forenede Staters to grundlæggende principper: folkestyre og protestantisme. Disse principper er hemmeligheden ved vor nations magt og fremgang. De mennesker, som først fandt et fristed på Amerikas kyster, glædede sig over, at de var kommet til et land, hvortil pavemagtens og kongernes hovmodige tyranni ikke nåede. De besluttede at danne en regering, hvis grundtanke var borgerlig og religiøs frihed.   ret

Men den profetiske pen afslører en forandring i denne fredelige udvikling. Dyret, der har horn som et Lam, taler med en drages stemme og udøver hele det første dyrs magt foran dette. Profetien siger, at det vil sige til dem, der bor på jorden, at der skal laves et billede af dyret, og at det vil få alle, både store og små, rige og fattige, frie og trælle til at tage et mærke på deres højre hånd eller på deres pande. Og at intet menneske skal kunne købe eller sælge, hvis det ikke har dette mærke eller dyrets navn eller dets navns tal. Således følger den protestantiske kirke i pavekirkens fodspor.   ret

På den tid er det, at den tredje engel ses flyvende midt under himlen råbende; "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger. Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og ved troen på Jesus." I skarp kontrast til verden står den lille flok, som ikke vil vige fra sin lydighed mod Gud. Det er om dem, Esajas siger, at de genopretter det brud, som er sket på Guds lov, dem, som bygger på øde tomter, genskaber farbare veje.   ret

De mest højtidelige advarsler og de frygteligste trusler, der nogen sinde er rettet til dødelige mennesker, er dem, som den tredje engels budskab indeholder. Den synd, som nedkalder Guds ublandede vrede, må være af en afskyelig karakter. Skal verden da ikke advares om, hvori den består? Jo, sandelig! Således handler Gud ikke med sine skabninger. Hans vrede rammer ingen, som er uvidende om sin synd. Før hans domme kommer over denne jord, skal naturen af denne synd forkyndes for verden, så mennesker kan vide, hvorfor disse straffedomme vil komme - og have mulighed for at undgå dem.   ret

Seglet - mærket
Det budskab, der indeholder denne advarsel er det sidste der kommer før menneske-sønnens komme. De tegn, som han selv har givet, viser at hans komme er nær for hånden. Gennem næsten fyrre år har den tredje engels budskab lydt. Som et resultat af den store strid er to grupper dannet de, som tilbeder "dyret og dets billede", og modtager dets mærke, og de, som modtager" den levende Guds segl" og som har Faderens navn skrevet på deres pander. Det er ikke et synligt mærke. Timen er kommet da alle de, som er interesseret i deres sjæls frelse alvorligt og højtideligt bør undersøge; hvad Guds segl er og hvad dyrets mære er og hvordan vi kan undgå at tage det?   ret

Guds segl, tegnet på Hans myndighed, findes i det fjerde bud. Dette er den eneste forskrift i tibudsloven som peger hen til Gud som himlens og jordens skaber, og udskiller den sande Gud klart fra alle falske guder. Igennem skrifterne blev kendsgerningen om Guds skabermagt anført som bevis på at Han er over alle hedenske guder.   ret

Sabbaten der er indskærpet i det fjerde bud blev indført for at fejre skabelsesværket, for at altid holde menneskenes tanker rettet mod den sande og levende Gud. Var sabbaten altid blevet holdt, vil der aldrig havet været nogen afgudsdyrker, ateist eller hedning. Den hellige overholdelse af Guds helligdag ville have ledt menneskers sind til deres Skaber. Naturens ting ville være til erindring for Ham, og de ville have været vidne om Hans kraft og Hans kærlighed. Det fjerde buds sabbat, er den levende Guds segl. Det peger hen til Gud som Skaber, og er tegn på hans retmæssige autroritet over de væsener Han har gjort.   ret

Hvad er da dyrets mærke, hvis det ikke er den falske sabbat som verden har antaget og sat i stedet for den sande?   ret

Den profetiske erklæring at pavedømmet skal ophøje sig selv over alt der kaldes Gud, eller der dyrkes, er blevet opfyldt nøje, i ændringen af Sabbaten fra den syvende til den første dag i ugen. Uanset hvor pavesabbaten æres frem for Guds sabbat, ophøjes syndens menneske frem for himlens og jordens Skaber.   ret

Dem som påstår at Kristus har forandret Sabbaten er direkte imod Hans egne ord. I Sin Bjergprædiken erklærer han: ”Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen. Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.”   ret

Romerske katolikker anerkender at deres kirke forandrede sabbaten, og de anfører netop denne forandring som bevis på deres overlegne myndighed over denne kirke. De erklærer at de ved overholdelse af den første dag i ugen som sabbat, anerkender protestanterne denne kirkes kraft til at lovgive om guddommelige ting. Den romerske kirke har ikke opgivet sit krav på ufejlbarlighed, og når verden og protestantiske menigheder accepterer denne kirkes værk, den falske sabbat, anerkender de i virkeligheden denne kirkes myndighed. De kan citere apostlenes og fædrenes autoritet for at forsvare denne forandring, men deres mangelfulde begrundelser er let at kunne se. Paven er skarp nok til at se at protestanterne bedrager sig selv, villige til at lukke deres øjne for kendsgerningerne i denne sag. Idet søndags instiutionen vinder indpas, glæder han sig, føler sig sikker på at det til sidst vil bringe hele protestantverden under Roms banner.
Mrs. E. G. White. (Konkluderes næste uge.)   ret