Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 2. november 1882

Min sundhed genoprettet

I to måneder har min pen hvilet; men jeg er dybt taknemmelig at jeg nu er i stand til at genoptage mit skriveri. Herren har givet mig yderligere bevis på Hans barmhjertighed og elskelige venlighed ved igen at oprejse mig til sundhed. Ved den sygdom jeg havde for nylig, var jeg meget nær graven; men bønnerne fra Herrens folk var til min fordel.   ret

I omkring to uger før vort lejrmøde blev den sygdom som jeg havde lidt af bremset, alligevel fik jeg kun lidt styrke. Idet tidspunkt for mødet nærmede sig, virkede det umuligt at jeg kunne tage del i det. Der var kun få udsigter til at jeg kunne komme op igen. Jeg bad meget over dagen, men blev stadig meget svag, kunne klare nogen belastning. En streng hoste plagede mig nat og dag. Smerten i min venstre lunge var så stor at jeg ikke kunne ligge på den side. Jeg var meget smag, både i krop og i sind. Mit mod og energi lod til at være lammet. Jeg kunne ikke engang udvise tro. I min lidende tilstand kunne jeg kun falde hjælpeløs i min genløsers arme, og hvile der.   ret

Da det første sabbatsmøde kom, følte jeg at jeg måtte være på lejrgrunden, for at jeg der kunne møde den guddommelige Helbreder. Om eftermiddagen lå jeg på i vestibulen for det store telt, medens ældre Waggoner helte til folk, bragte de tegn som viste at Guds dag var meget nær. Ved slutningen af hans prædiken, besluttede jeg mig at rejse mig op på mine fødder, håbede at hvis jeg vovede i tro, gjorde alt i min kraft, ville Gud hjælpe mig til at sige nogle få ord til folk. Idet jeg begyndte at tale, kom Guds kraft over mig, og jeg fik straks min styrke igen.   ret

Jeg havde håbet at min svaghed måtte gradvist gå bort, men havde ikke set nogen mærkbar forandring. Det øjeblikkelige værk der skete for mig var uventet. Det kan ikke tilskrives indbildning. Folk så mig i min svaghed, og mange bemærkede at som jeg så ud var jeg kandidat til graven. Næsten alle tilstedeværende bemærkede den forandring som fandt sted hos mig, medens jeg talte til dem. De sagde at mit ansigt havde forandret sig, og det ligblege ansigt gav plads til en sund farve. Jeg bevidner for alle som læser disse ord, at Herren har helbredt mig. Guddommelig kraft har gjort et stort arbejde for mig, som jeg er glad for. Jeg er i stand til at arbejde hver dag i løbet af mødet, tale flere gange i mere end halvanden time. Hele min krop er gennemsyret af ny styrke og livskraft. En ny bølge af sindsbevægelser, en ny og ophøjet tro, tog min sjæl i besiddelse.   ret

Under min sygdom lærte jeg nogle dyrebare lektier, - lærte at stole hvor jeg ikke kunne se; medens jeg ikke kunne gøre noget, at hvile stille og roligt i Jesu arme. Vi udviser ikke den tro som vi burde. Vi er bange for at stole på Guds ord. I trængslens stund bør vi styrke vore sjæle med forsikringen om at Guds løfter aldrig kan fejle. Hvad Han end har sagt, vil det ske.   ret

While I was lying upon my sick-bed, a message came by telegraph from Dr. Kellogg, "We are praying for Sister White's restoration." From friends in Oakland, and other places, the assurance came, "We are praying for you." My brethren and sisters, God has heard your prayers, Eld. Waggoner, with the members of my family, and other friends, often bowed at my bedside, and prayed earnestly for me. Sometimes the thought would come to my mind that I was too weak to have this exercise in my room; but I felt that in prayer was my only hope, and I could not give it up. In my conscious hours, those earnest petitions were a great comfort to me.   ret

Før min sygdom mente jeg at jeg havde tro på Guds løfter; alligevel blev jeg overrasket over den store forandring der skete i mig, så vidt det angår min forventninger. Jeg er uværdig for denne manifestation af Guds kærlighed. Jeg har grund til at prise Gud mere alvorligt, og vandre i større ydmyghed for ham, og elske Ham mere inderligt end nogensinde før. På ny er jeg forpligtet til at give Herren alt som er af mig. Jeg må genskinne på andre de velsignede stråler, som Han har ladet skinne på mig.   ret

Jeg forventer ikke at blive løftet over alle sygdomme og trængsler, og få et blik stille hav at sejle til himlen på. Jeg forventer trængsler, tab, skuffelser og smertelige tab; men jeg har Frelserens løfte: ”Min nåde er dig nok.” Vi må ikke regne det for en fremme ting, hvis vi angribes af al retfærdighedens fjende. Kristus har lovet at være en nærværende hjælp hver stund der er brug for det; men Han har ikke fortalt os at vi skal være fritaget for prøvelser. Tværtimod, har han klart informeret os at vi skal få trængsler. For den forsøgte og prøvede er en del af vor moralske disciplin. Her kan vi lære de mest værdifulde lektier, og få de mest dyrebare nådegaver, hvis vi vil drage nær til Gud, og tåle alt i Hans styrke.   ret

Min sygdom har lært mig min egen svaghed, og min Frelsers tålmodighed og kærlighed, og Hans kraft til at frelse. Når jeg har været de søvnløse nætter igennem, har jeg fundet håb og trøst når jeg har tænkt på den overbærenhed og ømhed Jesus havde over for Sine svage, fejlende disciple, og huske på at han er stadig den samme, - uforanderlig i barmhjertighed, medfølelse og kærlighed. Han ser vor svaghed, han ved hvordan vi mangler tro og mod; alligevel kaster Han os ikke fra sig. Han er medynkende og øm medfølende imod os.   ret

Jeg kan falde på min post, før Herren kommer; men når alle som er i deres grave skal komme frem, skal jeg se Jesus hvis jeg er trofast, og skal gøres som Ham. Oh, hvilken uudsigelig glæde, at se Ham, som vi elsker, - se Ham i Hans herlighed som elskede verden for os, at Han gav Sig selv for os, - og beskue de hænder der en gang blev gennemboret for vor genløsning, rakt ud til os i velsignelse og velkomst! Hvad har det sige at vi slider og lider her, hvis vi blot kan opnå livets genopstandelse! Vi vil vente tålmodigt indtil vor trængselstid er til ende, og så skal vi opløfte det glade sejrsråb.
Mrs. E. G. White.   ret