Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 3. november 1887

Kristi kors

Det siges om Jesus, at han "for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone." Er det muligt, at den bitre lidelses kalk var vor Frelsers frivillige valg? Og hvorfor underkastede han sig skam, foragt og skændsel? For at han ved sit blod kunne frelse de faldne og til sidst sætte dem ved sin højre hånd. Skal da vi, som er delagtige i frelsen og genløsningen, krympe os ved at lide foragt, skændsel og skam for hans navns skyld? Skal vi frygte for foragt fra den verden, som foragtede vor Frelser? Skal vi nægte at bære det kors, som vor Frelser bar for os?   ret

Hvor mange siger ikke, når Kristi kors bydes dem: "Det er så tungt at bære; jeg kan ikke udholde sådan skam og forsmædelse." Således tænkte den unge mand, som spurgte Jesus, hvad han skulle gøre for at arve det evige liv. Jesus sagde til ham: "Sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig." Mark 10,21. Men den unge mands rigdom var hans gud. Han kunne ikke give slip derpå. Han valgte denne verden i stedet for den tilkommende. "Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige." 23. vers.   ret

Enhver Kristi efterfølger har et kors at bære; og han vil finde, når han tager det og med et fast forsæt, om end i svaghed og med bæven, at det, som han frygtede så meget for, vil blive ham en kilde til styrke og mod. Det vil blive en stav på hans tunge pilgrimsgang på jorden. Skal han så lade dette kors falde og søge at behage dem, som bespotter vor Frelser? Skal han af frygt for mennesker forkaste og foragte Kristi kors?   ret

Hvad gør det, om du lider, kære bror og søster? Herren led for dig. Han var ophøjet i her­lighed - Himmelens Herre, for hvem englenes hærskarer bøjede sig tilbedende; og dog forlod han denne herlighed, som han havde hos Faderen, for at frelse den faldne menneskeslægt. Skulle så vi på vor side undlade at fornægte os selv for hans og evange­liets skyld? Lad Pauli ord blive vore sjæles ord: "Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden."   ret

Mennesket blev skabt uden synd, men faldt og blev drevet ud af Edens Have med dødsdommen udtalt over sig. Ubeskrivelig sorg og smerte nedtrykte hans ædle sjæl. Guds Søn tilbød at påtage sig Faderens vrede og dø i synderens sted. Den bitre kalk, som mennesket skulle drikke, ville han tage fra dets læber og i stedet give det velsignelsens kalk.   ret

Guds lov, grundvolden for hans regering i Himmelen og på jorden, var blevet overtrådt. Men kunne en engels liv ikke betale gælden? Nej! Den hellige lov var lige så hellig som Gud selv. Ikke en tøddel kunne forandres for at hjælpe mennesket i dets faldne tilstand. Men Guds Søn, som havde haft del i menneskets skabelse, kunne dette, ved at give sit eget liv fyldestgøre for dets skyld.   ret

Han var "en lidelsernes mand, kendt med sygdom". Han blev fattig for vor skyld, for at vi ved hans fattigdom kunne blive rige.: "Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt." "For den glædes skyld, der ventede ham, udholdt han korset uden at ænse dets skam." "Efter sin lidelse ser han lys, han mættes ved sin indsigt."   ret

Hvem af os ønsker ikke at gå ind gennem portene i staden og høre de nådige ord fra kongens læber: "Gå ind til din Herres glæde"? Og hvad er vor Herres glæde? Det er glæden over at se sjæle i herlighedens rige, frelste ved hans offer. De hellige deltager i denne glæde; for de har været et middel til andre sjæles frelse. "De indsigts­fuld skal stråle som himmelhvælvingens stråleglans, og de, der førte mange til retfærdigheden, skal stråle som stjernerne for evigt og altid." Er dette ikke glæde nok?   ret

Når vi betænker den lidelse, forsmædelse og fornedrelse, som Jesus led uden at klage, for at han kunne frelse menneskene og ophøje dem til sin højre hånd, hvor meget er vi så villige til at lide og ofre for at deltage i arbejdet for at frelse sjæle og således gå ind til vor Herres glæde? "Holder vi ud, skal vi også være konger med ham; for­nægter vi ham, vil han også fornægte os". 2Tim 2,12. Det er af største vigtighed for os at forstå, hvorfor vi er her i verden. Vi er ikke her for at herliggøre os selv eller søge vor egen vilje, men for at herliggøre vor Fader, som er i Himmelen, og fortsætte det arbejde, som blev begyndt af retfærdighedens store lærer.   ret

"Derfor: "Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer." Mange gange, når Kristus og hans ords dyrebare sandheder tilbydes syndere, vender de sig bort; for dersom de skulle tage imod korset, måtte de skille sig fra verden. Men en sådan skilsmisse gør ikke nogen hjemløs, venne­løs eller forladt. Kære læser, om du for Kristi skyld må skilles fra dine slægtninge og venner, så tænk ikke derfor, at du er uden bror, søster, mor og far. Din himmelske Fader siger: "Og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige."   ret

Hvor mange søger ikke ære og ros af denne verdens store mænd! Hvor store ofre gør de ikke for at kunne omgås sådanne personer og måske vinde et bifalds­ord! Hvem er disse mennesker, hvis gunst man stræber så meget efter at få? De er dødelige, skabt af jordens støv; og de må snart vende tilbage til jorden. Men Herren, Himlenes og jordens Skaber, er Herre over alle herrer. Hans rige er verdensaltet. Han skænker jer livet og alle dets velsignelser. Han lover at antage jer i sin familie, at modtage jer som sine sønner og døtre. Hvilket slægtskab! Hvilken stor forrettighed!   ret

Hverken skønhed eller verdslig ære kan give jer slægtskab med den himmelske konge. Men der er noget andet, som vil gøre os til Guds venner. Det er "hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds ufor­gængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne." Denne ånd besidder vi ikke af naturen. Vi kan måske have en udmærket, ædel karakter; men vi behøver alligevel Kristi blod til at rense os fra synd og Guds nåde til at helliggøre os. Hvis vi tror, at vi kan trampe Kristi blod under vore fødder og allige­vel indtage en plads ved Guds højre hånd, tager vi meget fejl. Der er intet middel, hvorved mennesket kan arve det evige liv uden ved Kristi kors. De, som forkaster forsoningen på Golgata, er i samme stilling, som Adam og Eva var efter syndefaldet.   ret

Guds sandhed indeholder altid et kors; men det er af himmelsk oprindelse og forædler den, som bærer det. Det har en helliggørende indflydelse på livet og forbereder det faldne menneske for samfundet med englene i herlighedens rige."   ret