Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 11. november 1886

Høflighed, en kristen nådegave

Som kristne påbydes vi at skille os ud fra verden; vi skal ikke drikke af dets ånd eller følge dets skikke; og det er ikke nødvendigt at vi bliver grove og rå i vor optræden og udtryk. Guds sandhed udformes så at han der ophøjes, forædler sin smag, og helliggør sin dømmekraft. Den kristne karakter bør være hellig, opføre sig pænt, og sine ord uden svig. Man bør hele tiden bestræbe sig på at ligne det samfund han snart håber at kunne tilslutte, samfund med engle der aldrig er faldet i synd.   ret

Intet menneske kan være kristen uden at have Kristi Ånd; og hvis han har Kristi ånd, vil det vise sig ved høflige ord og en ædel og venlig optræden. Jesu religion er indrettet til at blødgøre, uanset hvor hård og råt temperamentet er, og glatte ud uanset hvor grov eller spids optræden er. Den kommer den ind i hjertet, virker den med skjult kraft, forvandler karakteren. Men de som bekender at være Kristi efterfølgere, og samtidig er rå, uvenlige og kommer med uvenlige ord og optræden, har ikke lært af Jesus. Et højtråbende, undertrykkende og kværulerende menneske er ikke en kristen; for at være kristen er at ligne Kristus. Kristne kendes ikke ved at hele tiden være skinsyg på nogens værdighed. Alle disse kendetegn viser at mennesker stadig tjener den onde.   ret

Rigtig mange som søger efter lykke vil blive skuffet i deres håb, fordi de går galt i byen, og føjer sig i syndig temperament og selviske følelser. Når de ikke passer de små pligter og livets små venligheder, overtræder de, de principper som giver lykke. Sand lykke findes ikke i selvtilfredsstillelse, men på pligtens sti. Gud ønsker at mennesket skal være lykkeligt, og af den grund gav ham dem sin lovs forskrifter, så man ved at overlade disse kan glæde sig hjemme og derude. Når mennesket står i sin moralske renhed, oprigtig mod princippet, og får kontrol over al sin magt, kan man ikke være ynkværdig. Med sine slyngtråde viklet omkring Gud, vil hjertet være fuld af fred og glæde og sjælen vil blomstre midt i vantro og fordærvelse.   ret

Høflige ord, et behageligt udseende, et glad ansigt, kaster en udstråling omkring den kristne, så hans indflydelse næsten ikke kan modstås. Det er Kristi religion i hjertet som får ordene til at blive venlige, og en vindende opførsel, også for dem i livets ydmygeste samfundslag. Når selvet glemmes ses menneskets sande værdighed, i lyset af den fred og lykke hele tiden giver andre. Det er en måde at få respekt på, og være til nytte for andre, som kun koster lidt; og han som gør sådan, vil ikke beklage sig over at han ikke får den ære som tilkommer ham. Men Bibel-regler må skrives i hjertet; bibelregler må føres ud i hverdagslivet.   ret

Der er ingen af os der er som vi burde være, som Gud vil have os til, og det som hans ord kræver os til at være. Og det er vor vantro der lukker os bort fra Gud; for vi kan til enhver tid opløfte vore sjæle til ham, og finde nåde og styrke. Når Kristus vil komme, vil vore usle kroppe forandres, og gjort til hans herlige krop; men den usle karakter til ikke blive gjort hellig. Karakterforvandlingen må finde sted før hans komme. Vor natur må være ren og hellig; vi må have Kristi sindelag, så han ser med behag sit billede genspejlet på vore sjæle.   ret

Enok har en bemærkelsesværdig karakter, og mange ser hans liv som langt over det som dødelige mennesker almindeligvis kan nå. Men Enoks liv og karakter, som var så hellig at han blev forvandlet til Himlen uden at mærke døden, repræsenterer alles liv og karakter, som vil forvandles når Kristus kommer. Hans liv var hvad enhvers liv kan blive, hvis han vil leve nær til Gud. Vi bør huske på at Enok var omgivet af uhellig indflydelse. Samfundet omkring ham var så fordærvet at Gud lod en vandflod komme over verden for at udslette dets beboere fra deres fordærv. Var Enok på jorden i dag, ville hans hjerte være i harmoni med alle Guds krav; han ville vandre med Gud, selvom han var omgivet af den mest onde og fornedrende indflydelse. Palmetræet viser den kristnes liv rigtig godt. Det står oprejst midt i det brændende ørkensand og dør ikke; for det trækker næring fra der springer op nede under overfladen.   ret

Josef bevarede sin renhed medens han var omgivet af Ægyptens afgudsdyrkere, midt i synd, blasfemi og fordærvende indflydelse. Da han blev fristet til at vende bort fra dydighedens sti, var hans svar: ”Hvordan kan jeg gøre denne store ondskab, og synd imod Gud?” Enok, Josef og Daniel stolede på en ubegrænset styrke, og det er den eneste sikre kurs de kristne kan udøve i vor tid.   ret

Disse markante mænd blev skjult med Kristus i Gud. De var loyale mod Gud, rene i fordærv, inderligt religiøse og brændende når de kom i kontakt med ateisme og afgudsdyrkelse. Disse kvaliteter kunne kun, ved den guddommelige nåde, være så gode at de udviklede rene og hellige karaktertræk.   ret

Sådan må det være med os! Den ånd som Enok, Josef og Daniel havde, må vi have; vi må drage fra den samme styrkens kilde, besidde den samme selvkontrol, og de samme nådegaver må skinne ud i vore liv. Kristus sagde: ”En by der står på et bjerg skal ikke skjules.” ”Lad jeres lys skinne for mennesker, så de kan se jeres gode gerninger, og forherlige jeres Fader som er i Himlen.” Ved at genspejle Kristi liv for alle omkring os, skal vi blive verdens lys; men en selvisk, kværulantisk og uvenlig person kan ikke have denne hellige indflydelse.   ret

Behagelig, venlige og velopdragne kristne vil have en indflydelse for Gud og hans sandhed; det kan ikke være på anden måde. Lyset der lånes fra Himlen, vil sprede sine klare stråler gennem dem, til andres stivej, lede dem til at udbryde: ”Oh hærskares Herre, velsignet er det menneske hvis styrke er i dig.” De ord vi taler, vor daglige optræden, er frugter der vokser på træet Hvis frugten er bitter og uspiselig, trækker de træs små rødder ikke næring fra en ren kilde. Hvis vor karakter er sagtmodig og ydmyghed, hvis vi er hengivne i harmoni med vor Frelser, viser vi at vore liv er skjult med Kristus i Gud, og vi efterlader os et klart spor. Vore liv vil markere sig i modsætning med ikke-troende, så dem vi omgås vil kunne se at vi har været hos Jesus og lært af ham.   ret

Den kristne behøver ikke at være ensom; men selvom det er nødvendigt at begå sig med verden, vil han ikke være af verden. Der må opdyrkes kristen belevenhed, og føres ud i dagliglivet. De uvenlige ord må være usagt; så den selvisk ligegyldighed for andres lykke viger pladsen for betænksom forståelse. Sand belevenhed, blandet med sandhed og retfærdighed, vil ikke blot gøre livet nyttigt, men smukt, velduftende med kærlighed og gode gerninger. Der er ikke noget bevis for at den kristne har mistet sin religion, fordi han har godt omdømme bland dem der er uden for. Sand ærlighed, venlighed, og trofasthed renhed vil danne en ædel karakter; de som besidder disse karaktertræk vil endog vinde ikke-troendes agtelse, og deres indflydelse i menigheden vil være meget værdifuld. Vi er pålagt at være oprigtige i disse vigtige sager; men pålideligheden i disse små ting vil udruste os til højere tillidsposter.   ret

For manges vedkommende mangler de meget sand høflighed. Der siges meget for at forbedre det som er gjort siden patriarkernes dage; men dem der levede i den tid kunne prale af et højere dannelsesniveau, og rigtigere høflig optræden, end folk i denne oplyste tid i dag har. Blandes renhed, retfærdighed og kristen venlighed, gør en smuk kombination. Høflighed er et af Åndens nådegaver. Det er en himmelsk egenskab. Englene farer aldrig overilet hen, er aldrig misundelige, selviske og jalous. Ingen hårde og uvenlige ord kommer ud af deres læber. Og hvis vi skal være englenes ledsagere, må vi også være forædlede og høflige. Og vi har ikke for megen tid til at ændre vore forkerte vaner, reformere vore mangelfulde karaktertræk, og blive egnet til disse himmelske væseners selskab. Al hårdhed og strenghed, grovhed og uvenlighed må overvindes; og nu er det på tide at vi kommer i gang med dette. Vi får ingen anden prøvetid. Men hvis vi ikke udnytter disse privilegerede stunder, vil vi ikke kunne udnytte en anden prøvetid, om vi fik den tilstået.   ret

En kristen vil opdyrke den næstekærlighed som ikke provokeres så let, som er langmodig og er venlig, som håber alt, udholder alt. Hvis denne nådegave bliver i jer, hvis I beherskes af Kristi ånd, vil jeres ord og handlinger, bevidne at jeres religion er ægte; for jeres liv vil være fuld af gode frugter. Guds børn, glem aldrig at gøre godt og give det videre. For dem er gode gerninger spontane; for Gud har forvandlet deres natur ved hane nådegave. ”Heri er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt.”   ret