Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 24. november 1881

Guds ord er forældres vejledning.

Vore store fjende forsøger hele tiden at få mennesker til at tro at de er klogere end deres Skaber. Ligesom Eva følger mange den menneskelige visdoms anvisninger, frem for den Almægtiges befalinger. Sådan var Elis synd; og følgerne var i virkeligheden frygtelige, - ulykke og død for ham selv, ruin til hans onde sønner, og ruin til tusindvis i Israel.   ret

Alligevel er der mange i dag, der ligesom Eli, står i et helligt embede, og gør den samme fejltagelse. De læser hans sørgelige historie, men får ikke noget ud af advarslen. I deres selvtilstrækkelighed tror de at de kender en bedre opdragelsesmåde for deres børn end den som Gud har givet i sit ord. Den alvorlige og inderlige bøn stiger ikke op i deres hjerter: "Lær os, hvordan vi skal ordne barnet, og hvad vi skal vi gøre for ham?" Med al deres lærdom og forstand, viser resultat af deres lærdom manglende visdom hos disse personer, og blot tåber. Ømhjertede og eftergivende forældre lader deres børn vokse op fra spæde af uden begrænsninger; og derved bliver deres pågående, selviske og uenige veje til bekræftende vaner, der gør dem uelskelige og ikke til at elske.   ret

Gud har selv indstiftet familierelationerne. Hans er den eneste sikre vejledning til at lede børn. Menneskelig filosofi har ikke opdaget mere end Gud ved, eller udtænkt en klogere plan til at behandle børn med, end den Herren har givet. Hvem kan bedre forstå alle børns behov, end deres skaber? Hvem kan føle en dybere interesse for deres velfærd end Han der har købt dem med sit eget blod? Hvis Guds ord blev studeret nøje og adlydt trofast, ville der være mindre sjælspine over onde børns perverse opførsel.   ret

Eli var hurtig til at se og irettesætte folkets synder og fejltagelser, som i Hannas tilfælde, endog give uretfærdig irettesættelse; men hans egne sønners synder var han mindre vred over end andres synder. I hans upassende hengivenhed var han altid part til at undskylde deres perverse adfærd. Alt dette vanærede Gud, og vildførte folk. I det samme omfang som han tillod eller undskyldte synd hos sine børn, fik han del i deres skyld. Som sønner af ypperstepræsten, blev de knyttet til Guds arbejde, og derved blev ondet og synden forhøjet meget.   ret

Det er meget naturligt, at forældre tager parti for deres egne børn. Specielt vil de forældre, som mener sig i besiddelse af overlegne evner, betragte deres børn som bedre end andre børn. Som følge deraf bliver meget, som ville blive strengt kritiseret hos andre, forbigået som fikst og villigt, når det gælder deres egne børn. Skønt denne partiskhed er naturlig, er den uretfærdig og ukristelig. Vi begår en stor uret mod vore børn ved ikke at irettesætte dem for deres fejl. Mange fremmer forkerte karaktertræk i deres børn og siger til deres undskyldning: “De er for små til at blive straffet. Vent, til de bliver større, så man kan tale dem til fornuft. De vil vokse fra mange af disse onde tilbøjeligheder.” Således får deres dårlige vaner lov til at vokse og forstærkes, indtil det bliver en del af deres natur. Nogle gange er faderen og moderen forenet i denne fejl. Nogle gange vil én glædeligt følge en mere forstandig kurs, men når den ene prøver at håndhæve lydighed, tager den anden barnets parti og vil ikke tillade det at blive bragt til underkastelse. De sørgelige resultater af en sådan kurs kan kun tydeligt ses i evigheden. De kan ikke vurderes i dette liv.   ret

Men lige så stor som onderne af forældrenes upålidelighed er, er de ti gange større, når de eksisterer I deres familie, som står i Kristi sted, for at undervise folk. Evangeliets prædikanter, som ikke styrer deres eget hjem, vildfører mange ved deres eksempel. De billiger det ondes vækst, i stedet for at holde det tilbage. Mange der betragter sig selv som gode dommere for andre børn, hvad de bør være og hvad de burde gøre, er blinde for deres egne sønner og døtres mangler. En sådan mangel på guddommelig visdom hos dem der bekender at undervise i Guds ord, udvirker ti gange ondt. Det tenderer til at udviske forskellen mellem rigtigt og forkert, mellem renhed og uvaner i folks sind.   ret

Når prædikanter og folk vil ændre deres naturlige hjertestolthed og uafhængighed til en barnlig og lærvillig ånd; når de i stedet for at sætte lid til verdens sæder og skikke, vil sidde ved Jesu fødder, og alvorligt spørge: "Herre, hvad vil du have mig til at gøre?" så vil hans visdom styre dem, hans Ånd vil arbejde med deres anstrengelser, og vi skal se de unge, som nu drives i Satans rækker, tjene under livets fyrstes banner.   ret

O, om vore dage er som Elias’, som alle vegne kommer med undskyldninger for deres børns egenrådighed, straks ville hævde den myndighed, Gud har givet dem, til at holde igen på deres børn og irettesætte dem. Forældre og værger, som ser gennem fingre med og undskylder synd hos dem, som står i deres varetægt, bør huske, at de således bliver meddelagtige i disse synder. Hvis tugtens ris blev brugt noget tiere, dog ikke i vrede, men i kærlighed og under bøn, frem for en grænseløs eftergivenhed, ville vi se lykkeligere familier og bedre samfundstilstande. Barnet i hjemmet 267   ret

Vi nærer ingen sympati for den disciplin, som gør børnene modløse ved hård kritik eller irriterer dem ved nedladende irettesættelse for derpå efter en ændring i indskydelserne at overvælde dem med kys eller ødelægge dem med skadelige fornøjelser. Både unødvendig hårdhed og en for vidtgående eftergivenhed må undgås. Så længe som årvågenhed og fasthed er påkrævet, er sympati og nænsomhed det også. Forældre, glem ikke, at I har med børn at gøre, som kæmper med fristelser, og at disse onde tilskyndelser er lige så svære at modstå for dem som de, der angriber mennesker i den modne alder. Børn, som virkelig ønsker at gøre det rette, kan falde igen og igen og trænger lige så ofte til at blive opmuntret til at være stærke og holde ud. Iagttag under kærlig forbøn disse unge sinds aktivitet. Styrk enhver god tilskyndelse; opmuntre til enhver ædel handling. Herren formaner forældre, igennem apostlen: "Opirrer ikke jeres børn til vrede, så de ikke mister modet. Guds ord er jeres vejleder, kristne forældre. Fravig ikke dette for at tilfredsstille impulser af lidenskaber eller fra henrykkelse.   ret

Hvis forældrene ønsker at lære deres børn selvkontrol, må de først danne vanen selv. Forældre der skælder ud og kværulerer ansporer et overilet og lidenskabeligt temperament i deres børn. Kærlighed og retfærdighed bør stå side om hjemmets styring. Lad der straks blive gennemført ufravigelig lydighed i hjemmet. Gud har givet forældre arbejdet med at forme deres børns karakter efter det guddommelige forbillede. Ved hans nåde vil de kunne udføre opgaven; men det vil kræve tålmodige og vedholdende bestræbelser såvel som fasthed og beslutsomhed at lede viljen og holde lidenskaberne nede. En mark, der er overladt til sig selv, frembringer kun tjørne. Den, som ønsker at høste dygtighed og skønhed, må først tilberede jordbunden og så sæden, derpå grave om de unge skud, fjerne ukrudtet og løsne jorden. Da vil de dyrebare planter trives og give ham rigelig løn for hans omsorg og slid.   ret

Forældrene har et uophørligt arbejde at udføre. Det skal ikke udføres energisk den ene dag og forsømmes den næste. Mange er rede til at påbegynde arbejdet, men uvillige til at blive ved med det. De er ivrige efter at gøre noget stort og bringe et stort offer; men de viger tilbage for den bestandige omsorg og anstrengelse med dagliglivets småting, den ustandselige beskæring og afretning af egensindige tilbøjeligheder, og arbejdet med at undervise, irettesætte og opmuntre lidt efter lidt, som det nu er nødvendigt. De vil have, at børnene skal rette deres fejl og danne den rigtige karakter med det samme, at de skal nå bjergtoppen i ét spring og ikke skridt for skridt; og når deres forhåbninger ikke øjeblikkelig opfyldes, bliver de modløse. Sådanne personer bør fatte mod ved tanken om apostelens ord: "Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt." Barnet i hjemmet 235   ret

Satan har beredt sine snarer for forældre, friste dem til overdådige klæder, til unødigt udlæg af tid og penge til tilberedelse af mad, og give unødigt efter i mange andre henseender. Modens krav optager så megen plads at fællesskabet med Gud, til selvdisciplin eller til oplæring af børn at dette får kun lille råderum. Således lader for mange forældre slippe ansvaret for familiestyringen af deres skuldre. Det kræver alvorligt hjertearbejde at modvirke onde tendenser, styrke de svage principper, udvikle gode og loyale karaktertræk, og rette alle sindets og legemets kræfter i den rette kanal. Fædre og mødre, vil I ikke gribe fat i arbejdet med energi, udholdenhed og kærlighed? Så de dyrebare frø til daglig, med den alvorlige bøn at Gud vande det med nådens dug, så du får en overmådelig høst. Guds Søn døde for at genløse en syndig og oprørsk slægt. Skal vi kvie os ved sliddet eller opofrelse af vore børn for at redde vore egne børn?   ret

Lad, ved forskrift og eksempel, de unge lære ærbødighed for Gud og for hans ord. Mange af vore unge bliver hedninge af hjerte, på grund af manglende helligelse til deres forældre. Guds lov bør være hjemmets lov. Lad fædre og mødre venligt og tålmodigt instruere deres børn, både fra det inspirerede ord og fra naturens bog, lede dem til at forstå Guds karakter. Lad dem i deres egne liv vise at de hele tiden søger at kende og gøre hans vilje. For at sikre deres Himmelske Faders vilje skal det store motiv altid fremholdes for børns sind. Tjenesten for Gud bør præsenteres, ikke som en kedsommelig opgave, men som et dyrebart privilegium, hvorved de kan nyde nyde et ærefuldt, nyttigt og lykkeligt liv her, og uendelig større ære, nyttighed og glæde i efterfølgende liv herefter.   ret

Gud har ladet lyset fra sin trone skinne på livets vej. En skystøtte om dagen og en ildsøjle om natten går foran os ligesom foran det gamle Israel. I dag har kristne forældre samme forret, som Guds gamle ejendomsfolk havde: at kunne tage deres børn med sig til det forjættede land.   ret