The Signs of the Times d. 26. november 1896
Fra at være en af de største konger, der nogensinde bar et scepter, hvis ophøjede visdom gjorde ham kendt over hele verden, blev Salomo ryggesløs og umådeholden, andres redskab og slave. Hans karakter, som engang var ædel og mandig, blev svækket og blødagtig. Hans tro på den levende Gud blev svækket og erstattet af ateistisk tvivl. Vantro ødelagde hans glæde, svækkede hans principper og degraderede hans liv; triste og sjæleplagende tanker bekymrede ham nat og dag. Hans første regeringtids retfærdighed og ædelmodighed blev forvandlet til despoti og tyranni, og hans ekstravagance blev opretholdt af knusende skatter, som blev pålagt folket. Stakkels, skrøbelig menneskenatur! Gud kan kun gøre lidt for mennesker, fordi de så hurtigt mister deres fornemmelse af afhængighed af ham. Herren ønsker, at alle skal lære en lektie fra optegnelsen af Salomos liv. Han ønsker, at hans tjenere skal bevare deres hellige og ejendommelige karakter. “Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? Eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? Hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? Eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro?” ret
| afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2010. s. 7 |