The Signs of the Times d. 8. december 1890
Forvandling gennem Kristus.
"Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste; thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os.. . . . Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. ret
En stor forandring i karakteren sker hos den, der tager imod Kristus, for "hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning". Når vi ser mennesker der bekender sig til kristendommen, og samtidig holder fast ved de gamle kødelige ønsker i ord og handling, ved vi, at de ikke er i Kristus, og at Kristi forvandlende nåde ikke har berørt deres sjæl, formet karakteren eller renset hjertets urenheder. De mangler de essentielle elementer i kristen karakter. ret
At være repræsentanter for Kristus i verden, føles som et ansvar for dem, som kender Kristi nåde af erfaring. De forstår at han, som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for deres skyld, så de i ham kunne blive Guds retfærdighed. Forståelsen af dette faktum skaffer adgang til den rigtige opfattelse af vor forløsers gerning. De sande troende forstår, at han forlod dem, ikke medens de var adskilt fra ham ved deres synd og ubodfærdighed, men han gik i forbøn for dem, så de kunne høste fordelene ved den frelse, han skaffede dem ved sit ufattelige offer. De er klar over at de må forlade verden, når de tager imod Kristus, og være adskilt fra den, og ikke røre det urene, for at de kan være Guds børn. De må elske Kristus af hele deres hjerte. Det er umuligt for dødelige mennesker ret at vurdere Guds kærlighed til hans faldne skabninger. Vi står endog i fare for at glemme denne kærlighed, fordi vi ikke mediterer over den, men bliver fuldstændig optaget af timelige ting. Vore tanker splittes, fordi vi sætter vor higen efter det, som kommer nedefra, og derved adskiller vi os fra glædens sande kilde. Kristus må være emnet for vore tanker og genstand for vore inderligste følelser. Vore tanker må dvæle ved vor Herres særlige kendetegn; vi bør overveje hans ords rige løfter og meditere over Himmelens herligheder. Vi skal ikke være tilfredse med enkelte glimt af vor forløser, men vore tanker bør dvæle vedvarende hos Gud i stadig tillid til hans ord. Vi må flittigt søge i Skriften for at få en opfattelse af de krav Kristus har til os, og for at have den rigtige forståelse af sandheden. Vor vilje må dæmpes og bringes i harmoni med Guds vilje. ret
Et dyrebart lys har fået lov til at skinne på vor sti, og de himmelske engle, der interesserer sig for vort bedste, omringer os. Gud er villig til at gøre store ting for sit folk, og han har lovet at hvis vi beder skal vi få; men mange griber ikke løftet om forsikring og hjælp. Disse dyrebare løfter skal opfyldes for dem som holder Guds bud, og som gør de ting som er behageligt for ham i hans øjne. Vi bør rose Gud for hans overmådelige godhed, og vise vor kærlighed til ham ved vor lydighed. Kristi kærlighed ves imod os i hele Kristi liv i ydmyghed og selvfornægtelse og hans død på Golgata, og burde fremkalde sange med tak fra vore læber. Håbet om hans snare genkomst må fylde os med hellig glæde, og vi burde gribe fast i forskrifterne af hans guddommelige karakter, som udstod hån, spot, skam og død for vor skyld. Han som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os, så vi kan gøres til Guds retfærdighed i ham. ret
Gud har givet os en fuldkommen norm for karakteren, som vi til stadighed må have for øje. Kristus giver den nødvendige styrke til at holde Guds bud. Vi må være lydige børn, uanset hvilken hindring, vi møder. Vi skal ikke forvente at komme til Himmelen uden modgang og prøvelser, men vi har forsikringen om, at hvis vi ikke føjer os efter vore egne ønsker, men efter Guds vilje, er vi ikke alene om kampen. ret
Der venter os endnu større opgaver i verden, så vi må alle lade lyset skinne på de andres stier. Dertil må vi opsamle de guddommelige lysstråler fra Kristus. Vi må søge i Skriften og grave dybt ned i sandhedens miner da de kostbare ædelstene ikke altid ligger på overfladen. Vi må søge efter dem som efter den skjulte skat. Vi kan opnå Himmelens lyksalighed, for Kristus er gået bort for at berede boliger til os, så nu er tiden inde til at gøre sig rede til at tage imod det, han bereder til os. For at kunne opnå det, må vi føre Kristus ind i vor hverdag, for de, som skal bo i lyksalighedens hjemsted, må frigøres fra al misundelse, skinsyge, had, skadefryd og selviskhed. Jesus venter på at gøre umådelige ting for os, ved at fylde os med hele Guds fylde. Derfor må vi tro på hans løfter "som evigt bevarer sin trofasthed, hos hvem ingen uret findes.
(Konkluderes næste uge.) ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | Kristus alene 238 |
afsn nr:3 | Kristus alene 238 |
afsn nr:4 | Kristus alene 238 |
afsn nr:5 | Kristus alene 239 |
afsn nr:6 | Kristus alene 239 |