Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 9. december 1875

Et liv i mode

Et liv i mode fratager naturens enkelthed og tiltrækkende skønhed. Vore kunstige levevaner berøver os at nyde det naturlige, og gør os uegnet til at leve et praktisk liv. Hvordan kan kristne mødre, når de opdrager deres børn, følge i de store skarers fodspor, og bøje sig for modens alter?  

Et leve moderigtigt er et dyrt, såvel som et omkostningsrigt liv. Hvor megen tid og midler bortødsles blot på at skabe sensation i et modesamfund, hvor Mesteren har betroet midler til sit bekendende folk, til at velsigne de trængende med, og fremme hans sag. Klæder tilberedes under stort arbejde og under store omkostninger, for at forskønne personen, og gøre det ydre udseende smukt; alligevel, sammenligner de dårligt al denne kunstige besmykkelse med med naturens enkleste blomster.  

Idet verdens Genløser giver sine betroede lektier til sine disciple, peger han dem hen til markens liljer, og siger: ”Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.” En masse unødig slid for at gøre det ydre tiltrækkende med kunstige dekorationer, er ofte på bekostning af sundheden. Efter alle disse forberedelser, som variation og glans kan antyde, kan de der bekymrer sig selv ikke sammenligne sig, i al deres bekostelige klædedragt, med markens enkle naturlig liljer.  

Jeg vil indprente over for kristne mødre at være vågen for alt det de gør i deres liv, er tællende for deres børns fremtid, og former deres karakter at vakle for samfundets vaner, eller give dem en rigtigt syn på sandheden og rette principper, som grundlag for deres handlinger. Mange kristne mødre føler sig tvunget til, på grund af falske synspunkter, at falde i samfundets skikke, og modens tidevandsbølge. Med deres modne erfaring vil de bedre kunne modstå modelivets strømninger, og undgå dens nedadgående og ryggesløse tendenser; men ved at besmykke deres huse, og tilpasse deres børn efter et modesamfund, giver de et eksempel til deres børn, og omgiver dem med en indflydelse som er fostrer stolthed, forfængelighed og selviskhed, og de fejes med modestrømmen, driver – driver bort fra sand godhed og bort fra Gud.  

Hvor mange dyrebare timer bringer forældre ikke på at opdrage deres børn i modens elendighed, for liv der er mere end fortabte. Hvor meget mere udbytte ville det ikke give børnene med lektier om Guds underværker i naturen, ses i de enkle, og dog fine, smukke og farverige blomster. Forældre kan lære deres børn at al opvisning og kostelige besmykkelser ikke kan sammenlignes med en af Guds beskedne blomsters skønhed og herlighed. Børnenes tanker bør ledes til at se modelivets faldgruber.  

Forældre bør overvinde deres ønske for at leve for udseende. De bør snarer bruge tid på at gøre deres børn lykkelige i deres hjem, så de kan elske deres forældres selskab; gøre dem til deres fortrolige venner og rådgivere, og nyde et nyttigt arbejde, få smag for det naturlige, frem for det kunstige. Vi bør indprente i vore børns sind, at de ikke har lov til at gå og komme, klæde sig og gøre, som de har lyst. De er Guds ejendom, købt ved Kristi livs offer; og deres liv skal ikke spildes bort ved magelighed, eller søge deres eget behag. Hvis de har personlig tiltrækningskraft og sjældne naturlige evner, bør der vises større omhu i deres opdragelse, for at disse evner ikke skal blive en forbandelse og blive brugt på en måde, der gør dem uduelige til livets nøgterne pligter, og ved smiger, forfængelighed og lyst til at fremhæve sig selv gør dem uegnede til det bedre liv.  

Vore børn bør nøje instrueres om deres eget væsen, og om livets nødvendigheder, forhold og forpligtelser. De bør lære at deres liv ikke skal spildes på forfængelighed, tåbelighed og stolthed; for Gud har givet dem livet for at gøre sig bedre. De bør lære dem at de har en plads at opfylde, en del at gøre, og et mål at vinde. De bør ikke opdrage dem til at blive båret, men til at selv bære byrder, fornægte sig selv og udøve selvkontrol.  

Mødre, mange af jer bruger tid med travle fingre og trætte øjne, der arbejder ihærdigt på at ordne, eller brodere et skørt eller klæde, for at tiltrække beundring og misundelse hos dem som ikke kan få dette ekstra, denne tid bruges dårligt. I sidste ende vil det være som Sodomas appeller for jer, smukke uden på, men som aske inde i. Derved bruger I tid og midler på opvisning, og lærer jeres børn at elske disse ting. ”Sådan som kvisten bøjes, sådan bliver træet.” Idet jeres sønner og døtre blev ældre, og nærmer sig manddommen og kvindedommen, beklager I jer over at deres tanker er for overfladiske, og optaget i deres fornøjelser, i moderigtige klæder, og ydre fremvisning, medens de kun har en lille fornemmelse af deres pligt over for forældre, eller deres Gud. De har ofte en klar afsmag mod nyttigt arbejde, eller letter de byrder deres forældre har båret.  

De frø som forældrene har sået i deres hjerter, er spiret op, og giver en frodig høst. De lektier de har lært deres børn skal bruges praktisk. De er hvad deres forældre har gjort dem til. De besidder ikke moralsk værdi, eller ædel uafhængighed. De følger i modens kølvand, og lever for at blive forkælede, smigret og beundret. Ydre opvisning er målet for deres ganske unyttige liv.  

Vore børn bør undervises om at de kan få forstand på deres egen fysiske organisme. I en tidlig alder kan de, under tålmodig belæring, få lov til at forstå at de skal adlyde deres krops love, hvis de vil være fri for smerte og sygdom. De bør forstå at deres liv ikke kan være nyttigt, hvis de er krøblinger af sygdom. De kan heller ikke behage Gud hvis de pådrager sig selv sygdom ved at ignorere naturens lov.  

Mange kristendomsbekendende forældre følger store skarers eksempel, når de tilpasser sig verden. Forældre, I har påtaget jer ansvaret for at sætte børn i verden, uden at de har bedt om det, og I er ansvarlige for jeres børns liv og sjæl. Verdens forlystelser lokker og drager dem. I kan opdrage dem sådan, at de står rustet mod dens demoraliserende påvirkning. I kan lære dem at opfylde livets forpligtelser og at kende deres ansvar over for Gud sandheden og pligten og den betydning, deres handlinger har på det fremtidige evige liv. Mange unødige ting sættes først, endog af kristne forældre, når deres børn skal opdrages. En nøje ransagelse, oplyst af Guds Ånd, vil åbenbare for disse forældre at en stor del af de byrder og besvær som de lider under i livet, har Gud ikke bundet på dem; men de samler den på sig selv, ved at gøre de ting,s om Gud udtrykkeligt har påbudt dem at gøre.  

”Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.” Mange kristendomsbekendende forældre arbejder for at tilfredsstille deres børn, og bruger midler, og udtømmer deres kræfter, og endog ofrer deres liv, for at få deres børn til at få fred med moden. Idet jeg har set disse forældre bekymre sig, og beklage sig over deres trængsler, fristelser, mørke og tungsind, ærgre sig livet igennem, bære deres unødige last af bekymringer, er jeg blev mindet på Kristi ord til farisæerne: ”I giver tiende af mynte og rude og alle slags grønsager, men ret og kærlighed til Gud går I let hen over.”  

Alle har en naturlig tilbøjelighed til snarere at handle følelsesmæssigt end praktisk. I betragtning af denne kendsgerning er det vigtigt, at forældrene i opdragelsen af børnene vejleder og oplærer dem til at elske sandhed, pligt og selvfornægtelse, til at besidde en ædel uafhængighed og til at vælge at gøre det rette, selv om flertallet vælger at gøre det forkerte. Vore børn som får en skoleuddannelse, bør være forstandige om deres egne kroppe, den bolig Gud har givet dem, og få gavn af deres kundskab i deres hverdagsliv, så de kan få forstand, når det gælder deres spise, klæder og gåture, for at opretholde livet, sundheden og livslykken.  

Hvis de bevarer en sund konstitution og en tiltalende karakter, vil de være i besiddelse af ægte skønhed, som de kan bære med guddommelig ynde. De vil ikke have behov for at smykke sig med noget kunstigt, for det er altid et udtryk for, at den sande morals indre prydelse ikke er til stede. En smuk karakter er værdifuld i Guds øjne. Den skønhed vil virke tiltrækkende, men ikke vildledende. Disse egenskaber er vaskeægte, de falmer aldrig.  

Forældre, der ligger et arbejde foran jer. I må passe på jeres helbred ved at ikke være så ivrige for personens ydre besmykkelse, med kunstige smykker, og hellige jeres dyrebare tid på sindets besmykkelse og forskønnelse. I gudsfrygt må I tage jeres forsømte pligt op, og oplære jeres børn til at danne himlens karaktertræk. Den inspirerede apostel sætter den indre besmykkelse i modsætning til ydre kunstig opvisning, og erklærer det ikke for fordærveligt. Den sagtmodige og stille ånds smykke, erklærer han er af stor pris i Guds øjne. Hvis vi klart får at vide hvad Gud værdsætter, er vi uden undskyldning hvis vi fortsætter med at elske fremvisninger, og forguder vore legemer, og ikke dyrker den indre besmykkelse og udvikler smukke karaktertræk som Gud værdsætter.
E. G. W.  

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3
afsn nr:4
afsn nr:5
afsn nr:6Barnet i hjemmet 37
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10
afsn nr:11Barnet i hjemmet 457
afsn nr:12
afsn nr:13Barnet i hjemmet 408
afsn nr:14Barnet i hjemmet 408
afsn nr:15