Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 12. december 1892

Vejen til Kristus II - Overgivelse og bekendelse

Når vi angrer vor synd, behøver vi ikke gå i kloster som Luther gjorde, og pålægge os selv bodsøvelser som soning for vor synd, og tro at vi ved det kan vinde Guds velbehag. Spørgsmålet lyder: "Skal jeg give min førstefødte for min overtrædelse, min livsfrugt for min synd? Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud." (Mika. 6,7-8). Og salmisten siger: "Et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud." (Sl 51,19). Johannes skriver: "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed." (1Joh 1,9). Den eneste grund til at vi ikke har fået syndsforladelse er, at vi ikke har bekendt overfor ham som vi har såret med vore overtrædelser og gennemboret med vor synd, at vi er overtrædere og behøver hans nåde. Når bekendelsen kommer fra hjertedybet, vil den finde vejen til Guds hjerte, for Herren er nær hos den som har et sønderknust hjerte, og han frelser den som har en knust ånd.  

Det er en stor misforståelse, og tro at det og bekende sin synd vil skade vort omdømme og gøre at man mister indflydelse blandt medmennesker. Mange som har en sådan forkert opfattelse, ser at de har gjort noget forkert, men de bekender det ikke. De undlader at gøre op med den uret de har begået mod andre, og ved deres eget liv forbitrer de andres livsvej og lægger en mørk skygge over den. Det vil ikke skade dit gode omdømme at bekende din synd. Få vækket den falske følelse af at være noget. Fald på klippen og bliv knust, og Kristus vil give dig den sande og himmelske værdighed. Stolthed, selvophøjelse og selvretfærdighed må ikke forhindre nogen i at bekende deres synd, så de går glip af løftet: "Den, der vil skjule sine overtrædelser, går det ikke godt, men den, der bekender dem og holder op med dem, finder barmhjertighed." (Ordsp. 28,13). Forsøg ikke at skjule noget for Gud, og undlad ikke at bekende det du har gjort galt mod andre. "Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt." (Jak. 5,16). Mange synder bliver ikke bekendt, og de vil møde synderen på dommens dag. Det er langt bedre at gøre sig færdig med dem nu, bekende dem og blive dem kvit, mens han som var vort sonoffer, fremdeles taler vor sag. Forsøm ikke at blive klar over hvad Gud ønsker i et sådan tilfælde. Din egen sjæls sundhed og andres frelse afhænger af den måde du løser dette spørgsmål på. "Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer." (1Pet 5,6-7). Det er den ydmyge og sønderknuste som kan fatte noget af korsets og Guds kærlighed. Rige velsignelser får de som opfylder betingelsen for at få del i Guds nåde.  

Vi må overgive os til Gud, så han kan forny og hellige os og gøre os skikket for himmelen. Vi må ikke sætte vor lid til fremtiden. Det er i dag vi skal give os selv til ham og nægte at være syndens tjenere. Tror du at du kan slippe synden lidt efter lidt? Giv slip på det alt sammen nu. Afsky det Jesus afskyr, og elsk det Jesus elsker. Har han ikke ved sin død og ved sine lidelser gjort det muligt for dig at blive renset for synd? Når vi begynder at forstå at vi er syndere, og vi falder på klippen og bliver knust, vil de evige arme omslutte os, og vi kommer nær til Jesu hjerte. Der bliver vi grebet af hans kærlighed og får afsky for vor egen uretfærdighed. Vi må komme nærmere foden af korset. Jo mere vi ydmyger os der, desto større vil Guds kærlighed blive. Kristi nåde og retfærdighed vil ikke kunne gavne den som føler sig frisk, som synes han er rimelig god og er tilfreds med sin egen tilstand. Der er ikke plads til Jesus i det hjerte som ikke forstår at det behøver lys og hjælp.  

Jesus siger: "Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres." (Matt 5,3). Der er en fylde af nåde hos Gud, og vi kan få et rigt mål af hans Ånd og kraft. Nøjes ikke med at leve på selvretfærdighedens avner, men gå til Herren. Han har en pæn klædning til dig, og hans arme er åbne for at tage imod dig. Kristus vil sige: "Tag de snavsede klæder af ham og klæd ham i højtidsklæder."  

Men skal vi vente til vi føler at vi er blevet renset? Nej, Kristus har lovet: "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed." (1Joh 1,9). Guds ord siger at Gud har godtaget dig. Du må ikke vente på at blive fyldt med vidunderlige følelser før du kan tro at Gud har hørt din bøn. Dine følelser skal ikke være retsnoren for dig, for følelser er lige så ustabile som skyerne. Du må have et fast grundlag for din tro. Herrens ord er mægtigt og du kan stole på det. Han siger: "Bed, så skal I få." Se hen til Golgata. Har Jesus ikke sagt at han er din talsmand? Har han ikke sagt at hvis du beder om noget i hans navn, skal du få det du beder om? Du må ikke stole på din egen godhed eller dine gode gerninger. Du skal stole på retfærdighedens sol. Du skal tro på at Kristus har tilgivet din synd og tilregnet dig sin retfærdighed.  

Du må komme som en angrende synder og i Jesu navn, han som er din guddommelige talsmand. Du kommer til en nådig Far som gerne tilgiver, og du må tro at han vil gøre det han har lovet. De som ønsker at blive velsignet af Gud, må banke på, vente ved nådens trone med fuld tillid, og sige: Du, Herre, har sagt: "Den som beder, han får, og den som leder han finder, og den som banker på, for ham bliver der lukket op." Herren ønsker at de som søger ham, skal tro på ham som kan gøre alt for dem.  

Ved nogle velkendte eksempler forsøger Jesus at vise os, hvor villig Gud er til at høre og besvare vore bønner. Han siger: "Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, vor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham." (Matt 7,9-11). Ved eksemplet om forældrenes naturlige kærlighed til deres børn, viser Kristus at Gud er villig til at hjælpe. Hvilken far ville nægte sit barn mad når det beder om det? Skal vi vanære Gud ved at tro at han ikke vil høre sine børns bønner? Kan vi tænke os forældre, som ville narre deres børn ved at love dem noget, blot for at kunne skuffe dem? Ville en far love børnene god og nærende mad, og bagefter give dem sten? Når mennesker som er onde, giver børnene gode gaver, hvor meget mere skal da ikke den Far som er i himmelen, give gode gaver til dem som beder ham? Herren lover at give Den Hellige Ånd til dem som beder ham om det.  

Når synderen tror, og angrer og bekender sin synd, lægger Kristus sin retfærdighed til for at det faldne menneskes bøn kan stige op til Gud som en vellugtende røgelse, og Guds nåde bliver givet til den troende. Jesus siger til ængstelige, angrende mennesker at de skal søge ly hos ham og slutte fred med ham (Es 27,5). "Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld." (Es 1,18). Vil du lade Herren gøre sagen op med dig? Vil du lade din trofaste skaber bevare dig? Kom og lad os leve i lyset fra hans ansigt og bede som David: "Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne." (Sl 51,9). Rens i tro dit hjerte med Jesu blod, for det alene kan gøre dig hvidere end sne. Men du siger måske: "At jeg må give afkald på alle mine afguder, vil knuse mit hjerte." At opgive alt for Gud bliver sammenlignet med at falde på klippen og blive knust. Vi må give afkald på alt for ham, for hvis vi ikke bliver knust, er vi værdiløse.  

Når du vender dig fra de skjulte brønde som ikke holder på vand, og i Jesu, din talsmands navn kommer direkte til Gud og beder om det du behøver, vil Kristi retfærdighed blive åbenbaret som din retfærdighed og Kristi fortjeneste som din fortjeneste. Da vil du forstå at retfærdighed kan du kun opnå ved tro på Kristus, for i ham er Guds fuldkomne karakter blevet åbenbaret, i hans liv kom hellighedens principper til syne. Ved blodet fra Kristi sonoffer bliver synderen løst fra trældom og fordømmelse. Ved den syndfrie stedfortræders fuldkommenhed kan han i ydmyghed holde alle Guds bud. Uden Kristus er han under lovens fordømmelse og er stadig en synder, men ved troen på Kristus bliver han retfærdiggjort for Gud.  

afsn nr:11På fast grunn 322
afsn nr:21På fast grunn 322
afsn nr:31På fast grunn 323
afsn nr:41På fast grunn 324
afsn nr:51På fast grunn 324
afsn nr:61På fast grunn 325
afsn nr:71På fast grunn 325
afsn nr:81På fast grunn 325
afsn nr:91På fast grunn 326