Youth Instructor d. 05. januar 1893
Ord til de unge
Skal vi udvikle en kristelig karakter, er det af største vigtighed, at vi bliver ved med at gøre det rette. Jeg vil gerne indprente i vor ungdom betydningen af at være udholdende og energiske i deres karakterdannelse. Det er nødvendigt helt fra de tidligste år at indrette den strenge retskaffenheds princip i karakteren, så at ungdommen kan nå op til det højeste mål af mandighed og kvindelighed. De bør altid erindre, at de er blevet købt for en høj pris hvorfor de skal ære Gud i deres legemer og deres ånd, som tilhører ham. De unge bør alvorligt overveje, hvad der skal være deres mål og gerning for livet, og lægge grundvolden på en sådan måde, at deres vaner kan blive fri for ethvert stænk af fordærvelse. Hvis de ønsker at stå i en stilling, i hvilken de kan øve indflydelse over andre, må de være selvstændige. Vandliljen slår sine rødder dybt under slimet og mudderet, og gennem sin porøse stængel opsuger den de dele, der er nødvendige til dens udvikling, og bringer den pletfrie blomst for lyset, der hviler i renhed på søens overflade. Den undgår alt, hvad der kan tilsmudse og skæmme dens pletfrie skønhed. ret
Vi må lære af liljen, og skønt vi er omgivet af indflydelse, som virker til moralsk fordærvelse og sjælens ruin, må vi alligevel undgå at blive fordærvede og stille os der, hvor det onde selskab ikke kan fordærve vore hjerter. Hver enkelt af de unge bør vælge at omgås mennesker, som vandrer opad med faste skridt. De bør sky deres selskab, som optager i sig enhver dårlig indflydelse de der er uvirksomme, og som ikke har nogen lyst til at nå frem til en ædel karakter, og som man ikke kan stole på som mennesker, der vil stå for de rette principper. Måtte de unge derimod vælge sådanne kammerater, som frygter og elsker Gud, thi disse noble, faste karakterer repræsenteres ved liljen, der åbner sin rene blomst på søens bryst. De vil ikke lade sig påvirke af den indflydelse, som demoraliserer, og kun tilegner sig sådant, som vil hjælpe til at udvikle en ren og nobel karakter. De vil søge at blive dannet efter det guddommelige mønster. ret
Hvis du vil følge det som er godt, vil du opelske moralske kvaliteter, som vil gore dig til en velsignelse for andre, gennem hele dit liv; for I dem vil du tilskynde til et ønske at blive ædel og Kristus lig. Det er ungdommens arbejde at gøre fremskridt fra dag til dag. Peter siger: anvend just derfor al flid på i jeres tro at udvise dyd og i dyden kundskab og i kundskaben afholdenhed og i afholdenheden udholdenhed og i udholdenheden gudsfrygt og i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed. Thi når dette findes hos jer og er i tiltagen, lader det jer ikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i erkendelsen af vor herre Jesus Kristus. Når i begynder er det ikke nødvendigt at have alle disse på hinanden følgende skridt i tanke og regne med dem alle; men idet i vender blikket mod Jesus og kun har Guds ære for øje, vil i gøre fremskridt. I kan ikke nå Kristi fyldes mål af vækst på en dag, og i ville gå til grunde i fortvivlelse, dersom i kunde se alle de vanskeligheder, som man støder på og må overvinde. I skal kæmpe med satan, og han vil ved alle mulige kunstkneb prøve på at lede jeres tanker bort fra Kristus. Vi må imidlertid gå løs på alle hindringer, der kommer på vor vej, og overvinde dem en efter en. Dersom vi sejrer over den første vanskelighed, vil vi blive styrket til at møde den næste, og ved enhver bestræbelse, vil vi blive bedre i stand til at gøre fremskridt. Ved at se på Jesus, kan vi blive sejrvindere. Det er ved at fæste blikket på vanskelighederne og trække os tilbage i den alvorlige kamp for sandheden, at vi bliver svage og troløse. ret
Vi kan bestige de højeste bjergtoppe ved at tage et skridt ad gangen, og til sidst kan vi nå til den øverste bjergtinde. I må ikke lade jer kue af den store mængde arbejde, som i skal udføre i jeres levetid, for der forlanges ikke, at i skal gøre det alt sammen på en gang. Brug hele jeres livskraft til hver dags gerning og drag nytte af alle værdifulde anledninger, idet i værdsætter den hjælp, som Gud giver eder, og går opad på fremskridtets stige trin for trin. Husk, at i kun skal leve en dag ad gangen, og at de himmelske regnskabsbøger vil vise, hvorledes i har værdsat hver dags privilegier og anledninger. Må i da gøre fremskridt hver dag Gud har givet eder, så at i til sidst kan høre mesteren sige: "Vel gjort, du gode og tro tjener."
Mrs. E. G. White. ret
afsn nr:1 | Btu 17 257 |
afsn nr:2 | Btu 257 GSOD 0604 |
afsn nr:3 | Btu 257 Btu 17 |
afsn nr:4 | Btu 17 |