Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 16. januar 1896

Vor dyrebare forløser står foran Faderen som vor forbeder. . . Lad dem, der gerne vil opfylde Guds krav, ransage skrifterne selv, så at de kan få kundskab om Kristi liv og forstå hans mission og gerning. Lad dem se ham som deres talsmand, stående inden for forhænget med guldrøgelsekarret i hånden, hvorfra den hellige røgelse fra hans retfærdigheds fortjenester stiger op til Gud for dem, der beder til ham. Dersom de kunne se ham sådan, ville de have en forvisning om, at de har en mægtig, indflydelsesrig talsmand i de himmelske sale, og at de vil vinde deres sag ved Guds trone.   ret

Hvilken erfaring kan vi ikke modtage ved nådens fodskammel, som er det eneste sikre tilflugtsted! Vi kan blive klar over den kendsgerning at Gud står bag sine løfter, og vi behøver ikke at frygte for udfaldet af vore bønner eller betvivle, at Jesus står som vor forløser og stedfortræder. Når vi bekender vore synder, når vi angrer vore misgerninger, tager Kristus vor skyld på sig og tilregner os sin egen retfærdighed, og kraft. Han giver sin kærligheds gyldne olie og sin nådesrige skatte til dem, som er sønderknuste i ånden. Da er det, at vi kan indse, at vi ved at ofre selvet til Gud formedelst Kristi fortjenester bliver uendelig værdifulde, for iklædte Kristi retfærdigheds klædning bliver vi Guds sønner og døtre. De, der. . . beder om tilgivelse i Jesu navn, vil få det, de beder om. Når det allerførste udtryk for anger kommer til syne, fremfører Kristus den ydmyge bedendes bøn for tronen som sit eget ønske på synderens vegne. Han siger: ""Jeg vil gå i forbøn for jer hos Faderen."" Joh 16,26."   ret

Jesus, vor dyrebare frelser, kunne ikke se os udsat for Satans dødbringende snarer og lade være med at bringe et uendeligt offer for vor skyld. Han stiller sig mellem Satan og den fristede sjæl og siger: ""Vig bort, Satan! Lad mig drage nær til denne fristede sjæl."" Han ynkes over og elsker enhver skælvende, ydmyg, bedende sjæl."   ret

Gid ingen må følge de uforstandige jomfruers eksempel og mene, at man med tryghed kan vente, til katastrofen kommer, før man begynder at berede sit sind til at bestå, når tiden er inde. Det vil være for sent at søge Kristi retfærdighed, når gæsterne bliver kaldt ind og prøvet. Nu er tiden inde til at iføre sig Kristi retfærdighed den bryllupsklædning, som vil gøre dig skikket til at gå ind til Lammets bryllupsmåltid. I lignelsen fortælles der, hvordan de uforstandige jomfruer tiggede om olie, men ikke fik deres bøn opfyldt. Dette er symbolsk for dem, der ikke har beredt sig ved at udvikle en karakter, der kan bestå i farens stund. Det er, ligesom de ville gå til deres naboer og sige: Giv mig dine karakteregenskaber, ellers går jeg fortabt. De, der var kloge, kunne ikke hælde deres olie på de uforstandige jomfruers blafrende lamper. Karakteregenskaber kan ikke overføres fra den ene til den anden.. . . Herren har givet hvert menneske mulighed for at opnå en retfærdig karakter,. . . men han har ikke givet mulighed for, at det ene menneske kan tildele et andet karakteregenskaber, som det har udviklet hos sig selv. .....   ret

Dagen kommer, og den kommer snart, hvor enhver side af karakteren skal åbenbares ved en særlig prøve. De, der er sandheden tro, og som bliver ved med at være trofaste til det sidste, vil være dem, der har bevaret troen under prøvelser og trængsler under deres prøvetids tidligere timer, og som har udviklet karakteregenskaber efter Kristi forbillede. Det vil blive dem, der har levet i nært samfund med Kristus, og som ved hans visdom og nåde får del i hans guddommelige natur. Men intet menneske kan give en anden hjertets gudsfrygt og sindets rene egenskaber og afhjælpe hans mangler ved hjælp af moralsk kraft.   ret

afsn nr:AJMKH 0312
afsn nr:AJMKH 0312
afsn nr:AJMKH 0312
afsn nr:AJMKH 1210
afsn nr:AJMKH 1210