Youth Instructor d. 17. januar 1901
Tro i det mindste.
Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget. Det er samvittighedsfuldhed i det, verden kalder små ting, som giver fremgang i livet. Små kærlighedsgerninger, små selvfornægtende handlinger, enkle ord til hjælp og opmuntring, agtpågivenhed mod små synder det er kristendom. En taknemmelig erkendelse af daglige velsignelser, en klog benyttelse af daglige anledninger og en klog udvikling af de os betroede talenter det er netop hvad Mesteren ønsker af os. ret
Den, som med troskab udfører sine små pligter, vil blive beredt til at påtage sig større ansvar. Den mand, som er venlig og høflig i det daglige liv, som er ædelmodig og overbærende i sin familie, og som stadig arbejder for at gøre hjemmet lykkeligt, vil være den første til at fornægte sig selv og gøre opofrelser, når mesteren kalder. ret
Vi må være villige til at give vore ejendele til Guds sag, men det vil ikke blive regnet os til gode, såfremt vi ikke også giver Gud et kærligt og taknemmeligt hjerte. De, som ønsker at blive ægte missionærer på fremmede arbejdsfelter, må først være sande missionærer i hjemmet. De, som ønsker at arbejde i mesterens vingård, må berede sig for dette ved omhyggeligt at opdyrke det lille stykke vingård, han allerede har, betroet til deres omsorg. ret
Som en mand tænker i sit hjerte, så er han. En enkel dags uskrevne historie udgøres af mange tanker; og disse tanker har meget at bestille med dannelsen af karakteren. Vi bør derfor vogte nøje på vore tanker; thi en uren tanke gør et dybt indtryk på sjælen. En ond tanke efterlader et ondt indtryk på sindet. Hvis tankerne er rene og hellige, gør de det menneske bedre, som nærer disse tanker. De stimulerer den åndelige puls, og kraften til at gøre det gode forøges. Og ligesom en regndråbe bereder vejen for en anden ved at fugte jorden, således bereder en god tanke vejen for en anden. ret
Selv den længste vandring foretages ved, at man gør et skridt ad gangen. En uafbrudt rækkefølge af skridt bringer os til. Vejens ende. Den længste kæde er sammensat af enkelte led. Hvis et af disse led er svagt, er kæden værdiløs. Således er det med karakteren. En velbalanceret karakter dannes af enkelte vel udførte handlinger. Een fejl, som et menneske opelsker i stedet for at besejre den, gør det menneske ufuldkomment og stænger den hellige stads porte for det. Den, som vil ind i himlen, må have en karakter uden plet eller rynke og deslige. Intet urent kan indgå der. I hele den frelste skare vil vi ikke finde en eneste med fejl og lyde. ret
Guds værk er fuldkomment i sin helhed, fordi det er fuldkomment i de enkelte dele, hvor små disse end måtte være. Han former den lille græsspire med lige så stor omhu, som han ville udvise, når han skulle danne en verden. Når vi ønsker at blive fuldkomne, ligesom vor fader i himlen er fuldkommen må vi være trofaste i udførelsen af de små ting. Det som det i det hele taget er værd at udføre, er det værd at udføre godt. Hvad din gerning end består i, så udfør den med troskab. Sig sandheden, selv når det gælder de mindste ting. Udfør hver dag kærlighedsgerninger og tal opmuntrende ord. Lad smil lyse fra dig på hele din livsstil. Når du går frem på denne måde, vil Gud give dig sit bifald og Kristus vil en dag sige til dig: vel gjort, gode og tro tjener! ret
På dommens dag vil de, som har været tro i deres hverdagspligter og rask har udført dem uden at tænke på ros eller fordel, høre disse ord: kom hid, i min faders velsignede! Arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse. Kristus roser dem ikke for de veltalende foredrag, de har holdt, den lysende intelligens, de har kunnet glimre med, eller de store gaver, de har givet. Nej, de bliver belønnet for udførelsen af de små ting som i almindelighed bliver oversete. Jeg var hungrig, og i gav mig at spise, siger han. Hvad i har gjort mod een af disse mine mindste brødre har i gjort imod mig.
Mrs. E. G. White. ret
afsn nr:1 | Btu 80, Ka 348 |
afsn nr:2 | Btu 80 Ka 349 |
afsn nr:3 | Btu 80 Ka 349 |
afsn nr:4 | Btu 80 Ka 349 |
afsn nr:5 | Btu 80 Ka 349 |
afsn nr:6 | Btu 81 Ka 349 |
afsn nr:7 | Btu 81 Ka 349 |