Youth Instructor d. 23. januar 1902
Løfternes smukke blomster
Når vi betragter en smuk have med knopper, som springer ud, så lad os huske, at dette er et udtryk for vores Fars kærlighed. Når vi bemærker blomsternes forskellige nuancer og indånder deres delikate duft, lad os da tænke på ordene: ”Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.” ret
Gud har givet os blomsterne for at lære os at have tillid. ”Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?” Hvis den største Kunstner af alle gør dét perfekt og yndigt, som er i dag og i morgen kastes i ovnen, vil Han så ikke tage sig meget mere af de skabninger, som blev købt med Hans enbårne Søns blod? ret
Vi er pilgrimme og fremmede på denne jord, idet vi venter på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. Den vej, vi rejser på, er smal og kræver selvfornægtelse og selvopofrelse. Vi møder prøvelser og konflikter. Men Gud har ikke efterladt os til at rejse uden hjælp. Smukke løfters blomster grænser op til vores vej til det himmelske Kana’an. De blomstrer hele vejen og giver deres rige duft ligesom blomsterne i haverne på denne jord. ret
At fjerne Guds løfter fra ordet, ville være som at fjerne solen fra himlen. Så ville der ikke være noget til at gøre vores oplevelse glædelig. Gud har sat løfterne i hans ord for at lede os til at have tro på ham. I disse løfter trækker han evighedens forhæng til side og giver os et glimt af den langt større og evige herlighed, som venter den, der sejrer. Lad os da hvile i Gud. Lad os prise ham for at have givet os sådan en fantastisk åbenbaring af hans hensigter. ret
På hele vores vej sender Gud os løfternes blomster for at forsøde vores rejse. Men mange nægter at samle disse blomster og vælger i stedet tornene og tidslerne. Ved hvert skridt græder og sørger de, når de kunne have glædet sig i Herren, fordi han har gjort vejen til himlen så dejlig. ret
Når vi betragter Guds løfter, finder vi trøst og håb og glæde; for de taler ord om den Evige til os. For rigtigt at kunne værdsætte disse værdifulde løfter, burde vi studere dem omhyggeligt og undersøge detaljerne. Hvor meget glæde vi kunne bringe ind i livet, hvor meget godhed i vores karakterer, hvis bare vi ville gøre disse løfter til vores egne! Lad os tale om velsignelserne, der er strøet ud langs vores sti, idet vi rejser ad den himmelvendte vej. Når vi tænker på boligerne, som Kristus er i gang med at forberede til os, glemmer vi de ubetydelige irritationer, vi møder dag for dag. Vi synes at indånde det himmelske lands atmosfære, som vi er på vej i mod, og vi bliver beroliget og trøstet. ret
Tro ikke, at du kan finde glæde i selvisk underholdning. De blomster, der samles på denne måde, vil snart visne og dø. Sand glæde findes kun i Herrens tjeneste. Vi skal finde trøst og håb i ham, som er verdens Lys. Vores glæde kommer ikke fra det, der er omkring os, men fra det, der er inden i os; ikke fra hvad vi har, men fra hvad vi er. ret
Det er vores privilegie at synge Zions sange nu, at vende vores øjne til lyset, at bringe håb ind i vores egne hjerter og ind i andres hjerter. Gud ønsker, at vi skal samle på hans løfter, så vi må blive styrket og forfrisket. Lad os vende blikket væk fra forbandelsen og rette det mod den nåde, som så rigeligt er givet os. Gud vanæres, når vi er urolige og bekymrede. Sådan viser vi, at vi ikke stoler på ham, men på os selv. ret
Dette liv vil give os meget solskin, hvis vi vil samle på blomsterne og lade tornene være. Trøst, opmuntring og støtte er blevet tilvejebragt for hvert livsvilkår og omstændighed. Ingen fristelse kommer til os, uden at Kristus har modstået den, ingen prøvelse uden at han har båret den. Han kender hver eneste af os ved navn. Når en byrde er lagt på os, står han os bi for at løfte den tungeste vægt. Han har givet os værdifulde løfter til at lette enhver byrde. Han forsikrer os om, at hans nåde er nok. I dag har vi hans hjælp. I morgen bliver vi måske sat i nye prøvende omstændigheder, men løftet står fast: ”Som din dag, så skal din styrke være.” ret
Lad os fryde os over Guds kærlighed. Lad os prise ham, som har givet os så kongelige løfter. Lad disse løfter bevare vores hjerter i fuldkommen fred. Lad os ære Gud ved at flette mere af Jesus og himlen ind i vores liv. Jesus lever. Hans hånd leder os. Det nuværende liv er ikke den kristnes sommer, men vinter, og alligevel kan han hele tiden nyde solstrålerne fra Kristi retfærdighed. Han kan have den fred, ”som overgår al forstand” i sit hjerte, tilmed den fred, som Kristus giver. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |