Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 04. februar 1897

Verdslige fornøjelser

Selskabelige sammenkomster kan gøres i højeste grad fordelagtige og belærende, når de, som kommer sammen, har en glødende kærlighed til Gud i deres hjerter, og de mødes for at udveksle tanker vedrørende Guds ord eller for at betragte metoder, ved hvilke Guds værk kan gå fremad, og noget godt for deres medmennesker kan udrettes. Når den Helligånd er betragtet som en velkommen gæst ved disse sammenkomster, når der ikke siges eller gøres noget, som bedrøver den og driver den bort, vil Gud blive æret, og de, der kommer sammen, vederkvægede og styrkede.   ret

Men der er selskabelige sammenkomster af en ganske anden karakter, hvor man er stolt af at vise sig frem, hvor højrøstet glæde og letfærdig skæmt ofte gør sig gældende. I deres ønske om at få fornøjelser, glemmer ofte de, der kommer sammen, Gud, og der sker ting, som får de engle, der våger over os, til at græde. Fornøjelsens stunder bliver deres paradis her på jorden. Alle giver sig hen til højrøstet spøg og latter; øjnene funkler, kinderne blusser, men samvittigheden sover. Den slags oprømthed og inspiration har ikke nogen himmelsk oprindelse, men hører ganske og aldeles denne jord til. Himlens engle ser med bedrøvelse på deres glemsomhed, for hvem Kristus har gjort så meget. Når sygdom og død kommer til dem, som bare har levet for selvbehag, finder de for sent, at de ingen olie har på deres lamper, og at de i høj grad er uskikket til at afslutte livet.   ret

Arten af den konversation, som føres ved mange selskabelige sammenkomster, åbenbarer, hvad der bor i hjerterne. Letfærdig skæmt, naragtige vittigheder, som bare fremkommer for at skabe latter, repræsenterer ikke på rette måde Kristus. De, som kommer med dem, bryder sig ikke meget om at få at høre igen, hvad de har sagt. De, som lytter til, erholder dårlige indtryk, og der kastes skam over Kristus. O, om de unge ville vogte vel på deres ord; thi af dine ord skal du retfærdiggøres, og af dine ord skal du fordømmes. Kom i hu, at Jesus er ved din side, hvor som helst du går, og lægger mærke til dine handlinger og lytter til dine ord. Ville du være nødt til at skamme dig, om hans røst lød til dig, idet du vidste, at han havde hørt dine udtalelser? .....   ret

Vend til en anden scene. I byens gader er et selskab samlet til at se cykelvæddeløb. Nogle som deltager I den gruppe, bekender at kende Gud, og Jesus Kristus hvem han har sendt. Men dem som ser på den spændende scene, vil de tro at dem der deltager er den sagtmodige og elskelige Jesu efterfølgere? Hvem vil tro at de betragter deres tid og deres fysiske kræfter som gaver fra Gud, der bruges til hans tjeneste? Tager dem, som deltager i væddeløbet, tid til at tænke at døden kan være følgen af denne vilde jagt? Før de startede, bad de for at tjenende engle beskyttede dem? Gud er ikke forherliget ved sådanne samlinger, hvor han glemes; men han som spiller livets spil for menneskers sjæle, er godt tilfreds med at se de ting I denne verden der optager de unges opmærksomhed.   ret

De, hvis karakter og religiøse erfaring er af kunstfærdig art, samles for ofte til fornøjelse og underholdning, og deres indflydelse påvirker andre. Undertiden bliver unge mænd og kvinder, som stræber efter at være bibelkristne, overtalt til at slutte sig til sådanne selskaber. Fordi de vil undgå at blive ansete for sære og af naturen er tilbøjelige til at følge andres eksempel, stiller de sig under sådannes indflydelse, som måske aldrig har følt den guddommelige berøring af sind eller hjerte. Dersom de under bøn til Gud havde spurgt om, hvad hans krav var, eller havde søgt at lære, hvad Kristus har sagt angående de frugter, der skulle bæres på den kristnes træ ville de have forstået, at disse underholdninger virkelig var fester, der var lavet for at holde sjæle borte fra at modtage indbydelsen til lammets bryllups nadver.   ret

Den en gang alvorlige kristne, som nu tager del i verdslige fornøjelser, er på farlig grund. Han har forladt det stade, hvor han er omgivet af den himmelske atmosfære og har kastet sig ud i en atmosfære fuld af tåge, thi i mange tilfælde er den slags. Den, som fastholder sin forbindelse med Gud, kan ikke af hjertet tage del i den slags fornøjelser. De ord, han hører, er ikke til behag for ham, thi de har ikke hjemme i Kanaans sprog. De, som udtaler ordene, giver ikke til kende, at de synger i deres hjerter for Gud.   ret

Det hænder undertiden, at unge mennesker, som er blevet omhyggelig undervist i Herrens vej, føres bort ved at komme under menneskers dårlige indflydelse, idet de hyppigt besøger fornøjelsessteder, og det kan bevirke, at de knyttes til dem, hvis uddannelse og opdragelse har været af verdslig art. De sælger sig til livsvarig trældom ved at forene sig med mennesker, som ikke har den kristne ånds prydelser. De, som i sandhed elsker og tjener Gud, vil være bange for at stige ned til verdens niveau ved at vælge sådannes selskab, som ikke har Kristus i deres hjerter. De vil stå kækt på Kristi side, selv om deres fremgangsmåde vil kræve selvfornægtelse og selvopofrelse.   ret

Kristus levede et liv i møje og selvopofrelse for os, og kan vi da ikke fornægte os selv for hans skyld? Er ikke den forsoning, han har gjort for os, og den retfærdighed, han giver os, emner, der er værdige til at opfylde vore sind? Dersom ungdommen vil hente fra bibelens forrådskammer de skatte, den besidder, dersom de vil betænke den Nåde fred og evige retfærdighed, som kroner et selvopofrende liv vil de ikke nære nogen lyst til tvivlsomme ophidselser eller fornøjelser.   ret

Kristus glæder sig, når de unges tanker er optaget af frelsens store og forædlede tema. Han kommer ind i alle sådannes hjerter som en blivende gæst, og fylder dem med glæde og fred. Og Kristi kærlighed i sjælen er en kilde af vand, som opvælder til evigt liv, sender levende strømme ud, der bringer liv og herlighed hvor de kommer hen. De, der besidder denne kærlighed vil holde af at tale om de ting, som Gud har beredt for dem, der elsker ham.   ret

Den evige Gud har trukket en adskillelseslinje mellem de hellige og synderne mellem omvendte og uomvendte. Disse to klasser glider ikke over i hinanden ligesom farverne i regnbuen, men er så skarpt adskilte fra hinanden som middag og midnat. Guds folk kan ikke med sikkerhed indlade sig i intimt selskab med dem, som kender sandheden, men ikke praktiserer den. Da patriarken jakob talte om visse gerninger, hans sønner havde gjort, og som han betragtede med skræk, udbrød han: o min sjæl, kom ikke i deres hemmelige råd, og må aldrig min ære forenes med deres selskab. Han følte at hans egen ære ville blive besmittet, hvis han forenede sig med syndere i deres adfærd. Han opløftede faresignalet og advarer os mod dårligt selskab, for at ikke vi skal blive smittet af det onde. Og den Helligånd fremkommer gennem apostelen Paulus med en lignende advarsel: hav ikke samkvem med mørkets ufrugtbare gerninger, men straf dem heller.   ret