Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 01. marts 1894

Gør karret rent indvendigt

Hvis ikke Guds sindelag bliver menneskers sindelag, vil alle menneskers bestræbelser på at rense sig selv være nyttesløse; for det er umuligt at ophøje mennesker uden ved kendskab til Gud. Man kan besmykke sig i det ydre, og mennesker kan være sådan som farisæere var, som Jesus beskrev som ”kalkede grave,” fulde af fordærv og døde menneskers ben. Men hele sjælens deformitet ligger åben for ham der dømmer retfærdigt, og plantes sandheden i hjertet, kan det ikke kontrollere livet. Når vi renser ydersiden af bægeret vil det (karret) aldrig blive rent inden i. En nominel accept af sandhed er godt så længe det går, og evnen til at begrunde vor tro er en god færdighed; men hvis sandheden ikke går dybere end det, vil sjælen aldrig frelses. Hjertet må renses for al moralsk urenhed. ”Jeg ved, min Gud. at Du prøver hjerter og har behag i oprigtighed.”   ret

”Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker! Se, om jeg er på smertens vej, og led mig på evigheds vej!” Vi kan se hvor nødvendigt det er med en union mellem det menneskelige og guddommelige. Hele hjertet skal indskrives til kampen. Guds lov skal skrives i hjertet, ellers vil sjælen aldrig adlyde sandheden; for Guds sandhed kan ikke være sandhed for nogen der så galt hævder at tro den. Personer der bekender at elske Frelseren, og viser alligevel tydeligt at den kærlighed ikke drager dem til hans tjeneste. Hvordan kan det være at Kristi kærlighed ikke udøver en betvingende kraft over livet? – Det er fordi den aldrig kommer ind i sjælens helligdom; den er aldrig gjort til et handlingsprincip. ”Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.”   ret

Hvis sandheden ikke indprentes i sjælen, vil den ikke blive adlydt i livet. Hvis hvert bekendende ord ikke er hjerteligt, vil det kun være en tom lyd. Når sandhedsydøvelsen forsømmes, mister den kraft over sind og samvittighed; og ved kærlighed til synd, mister ordet sit lys, og den visselig ruin følger efter. Han som ikke praktiserer den sandhed han kender, mister Guds kærlighed og Ånd. Der er mange af vore unge mænd og kvinder som ikke vil, og kan ikke, være vidner for Kristus, medmindre de får et helt andet syn på hvad det vil sige at være Guds børn, - Guds arvinger og medarvinger sammen med Jesus Kristus. Måtte Herren arbejde på vore unges hjerter.   ret

At drage ud til Jesus, betyder at drage ud af verde, og skille sig bort fra verden. Det betyder at komme helt ud over på Herrens side, erkende at selvom I er i verden, så er I ikke af den, men er en levende repræsentant for Herren Jesus Kristus. Paulus skriver: “Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus.” Han beder brødrene indstændigt, som kære børn, ”at vandre det kald værdigt, hvormed I blev kaldede,” ”idet I bærer frugt og vokser i al god gerning ved erkendelsen af Gud.” Han formaner dem at vandre i Kristus Jesus, ligesom de tog imod ham, så de måtte rodfæstes, og grundfæstes, og opbygges i ham, og fæstnes i troen.   ret

De unge må blive en hær af unge soldater, der går ud som missionærere for Gud, men de kan ikke så længe deres idé om hvad religion er, er så langt under standarden. De viser for ofte at de ikke modtager føde fra Guds ord; de får en kundskab til teori, men erkender ikke at det er nødvendigt udleve alle de ord der udgår fra Guds mund. De lever for at behage selvet, nyder deres egen vej, føjer sig i egne levevaner og skikke, får fornøjelser ud af helligdagsfestivaller, og hvis de har tjent lidt penge, bruger de dem på at tilfredsstille sig selv. De studerer selvet, de forherliger selvet. Mange navne i menighedsprotokollen er ikke i himlens protokol – ikke i Lammets livets bog. Disse unge personer der bekender sig at være Kristune, lever ikke for Kristus. De underlægger ikke deres vilje under Kristus.   ret

Når de unge samles, er det ikke for at se hvordan de kan ære deres Mester de bekender, men for at tale om tarvelige, og almindelige ting, og lytter du til det, vil du høre let tale, skralderlatter, og masser af nyttesløs nonsens. Det lader til at være det eneste mål for mange af vor unge i deres selskabssamlinger; men vil dette resultere i nådens vækst? Vil dette udvikle en Kristen karakter? – Nej; det vil ikke oplære dem til at blive missionærere for Gud. Hvis de nogen sinde kommer ind i himlen, må de underlægge sig selv en anderledes træning, og få en helt anden erfaring. De må sammenligne deres karaktertræk den store moralstandard, Guds lov; for hvis karakteren ikke vil kunne sammenlignes med den lov der er nu, hvordan vil den så kunne stå på dommens dag? ”Og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad på den; for hans åsyn flyede jorden og himmelen, og der fandtes ikke nogen plads for dem. Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger. . . . . Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.”   ret

Vi føler at glæde os over de sjæle der vender sig til Gud, ad de må vende deres ansigter mod Zion. Har du lagt Satans tjeneste fra dig? Er du ophørt med at synde? Er du draget ud fra de ondes selskab? Har du accepteret Jesus Kristus som din personlige Frelser? Er du gået ind i Jesu tjeneste og siger: Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Da den lovlærte kom til Kristus og stillede ham spørgsmålet, svarede han: »Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?« Han svarede og sagde: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.« Han sagde til ham: »Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.« Har du denne helhjertethed over for Gud? Hvis ikke, behøver du omvendelse. Guds forvandlende kraft må komme over vore unge, så de kan forvandles i liv og karakter, så de kan erkende hvilket stort privilegium det er at blive sønner og døtre af Gud, at lade sig forfine, forædle, ophøje, - at blive medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge.
Mrs. E. G. White.   ret