Youth Instructor d. 05. april 1900
Den sabbat, som Herren havde indstiftet i Edens Have, var lige så dyrebar for Johannes, nu da han befandt sig på en øde ø, som da han var sammen med sine brødre i byer og købstæder. Han gentog for sig selv de dyrebare løfter, som Kristus havde givet angående denne dag. Den var tegnet på, at Gud var hans. . På sabbatsdagen kom den opstandne Frelser til Johannes. På Herrens dag kom jeg under Åndens magt, og jeg hørte bag mig en stærk røst, som lyden af en basun, og den sagde: ""Hvis du skriver, skriv det i en bog og send den til de syv menigheder, i Efesus og i Smyrna og i pergamum og i Tyatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea." Og jeg vendte mig om for at se, hvad det var for en røst, der talte med mig; og da jeg vendte mig om så jeg syv guldlysestager og midt imellem lysestagerne en, som lignede en menneskesøn, klædt i fodsid kjortel og med et guldbælte om brystet.. . . Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder; og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: "Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og dødsrigets nøgler." (Åb 1,10-13 og 17-18.) ret
Forfølgelsen af Johannes blev en anledning for Guds nåde. Det strålende lys fra den opstanden Frelse oplyste Patmos. Johannes havde set Kristus i menneskelig skikkelse med naglegabene, der i al evighed vil være hans herligheds kendetegn i hænder og fødder. Nu fik han igen lov at se sin opstandne herre i så stor en herlighed, som et menneske kunne tåle, uden at miste livet. Hvilken sabbat for den ensomme fange, som altid havde været dyrebar i Jesu øjne, men nu blev ophøjet mere end nogen sinde før! Aldrig før havde han lært så meget af Jesus. Aldrig havde han erfaret så ophøjede sandheder. ret
| afsn nr:1 | 7BC 955 |
| afsn nr:2 | 7BC 955 |