Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 06. april 1899

Kristi to dages tøven, efter at han havde hørt, Lazarus var syg, var ingen forsømmelse eller benægtelse fra hans side. Det var hans hensigt at blive hvor han var medens Lazarus var-de død, for at han skulle kunne give folket et bevis på sin guddommelighed, ikke gennem at genoprejse en døende man, uden ved at genopvække en mand som var blevet begravet.   ret

Dette burde være os en opmuntring. Vi fristes ind bland til at tro at løftet ”Bed så skal I få, søg så skal I finde, bank på så skal der lukkes op for jer”, ikke er opfyldt om ikke svaret kommer umiddelbart hvor vi har bedt. Det er vort fortrin at bede om særlige velsignelser, og at tro at de vil blive givet til os. Men om den velsignelse som vi bad om ikke umiddelbart bliver opfyldt skal vi ikke tro at vore bønner ikke bliver hørt. Vi skal få, selv om svaret tøver en tid. Medens han udvirker frelsesplanen ser Kristus meget hos menneskene som kunne gøre ham mismodig. Men han taber ikke modet. I nåde og kærlig fortsætter han med at til-byde os muligheder og goder. Vi skal hvile i Herren og tålmodigt vente på ham. Svaret på vore bønner kommer måske ikke så hurtigt, som vi ønsker, og det er måske ikke netop det, vi havde bedt om; men han, som ved, hvad der tjener hans børn allerbedst, vil skænke dem et langt større gode, end de har bedt ham om, hvis de ikke mister troen eller modet.   ret