Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 14. april 1898

De små ting, nr. 1

Den aktive tjeneste for Gud står i direkte forbindelse med dagliglivets pligter, selv med de ringeste beskæftigelser. Vi skal tjene Gud netop der, hvor han anbringer os. Han og ikke vi selv skal give enhver af os sin plads i livet. Måske er det hjemlivets gerning, vi for en tid skal beskæftige os med, og måske for stedse. Så må vi forberede os til dette arbejde, så vi kan tjene Herren på bedste måde.   ret

Herren prøver os atter og atter for at se, hvilken slags materiale eller hvilke egenskaber vi medbringer til personlighedens opbygning. Hvis vi er sløve og ligegyldige, forsømmelige og sjuskede med hverdagens pligter, vil vi aldrig blive brugelige til nogen anden tjeneste for Gud. Han der er trofast i det små vil også være tro i meget. Den, der er utro i det små, ville sikkert gentage sin utroskab i større og mere ansvarsfulde stillinger. Dem som gør deres timelige forretninger på en slap og doven måde, vil forledes til at gøre forretninger på mere ansvarlige steder, på den samme måde. Tjenesten for Gud vil komme til at ske på en tilfældig måde. Men når der er orden og nøjagtighed på små ting som vi har i det almindelig liv, hvor meget skal vi så ikke tænke over den samme nøjagtighed, som bringes i det religiøse liv?   ret

De små tings betydning bliver undervurderet, netop fordi de er små, men de små tings indvirkning til godt eller ondt er stor. De skaffer ethvert menneske meget af den egentlige opdragelse. De udgør en del af sjælens oplæring til helliggørelse af alle vore betroede talenter. Når det gælder pligten, får troskab i det små den, der arbejder i Guds tjeneste, til mere og mere at genspejle Kristi billede. Vor frelser er en frelser til fuldkommengørelse af hele mennesket. Han er ikke kun Gud for en del af mennesket, Kristi nåde virker til opdragelse af hele det menneskelige materiale. Han har skabt alt. Han har genløst alt. Han har skabt tanken, styrken og legemet såvel som sjælen, der har del i den guddommelige natur, og det er alt sammen hans erhvervede ejendom. Han bør tjenes af hele ens hjerte, sind, sjæl og styrke. Så vil Herren blive æret ved sine hellige i selv de mest dagligdags, timelige ting, som de giver sig af med. "Helliget Herren" vil stå skrevet på dem.   ret

Vi vil gøre godt i at tænke over Elisas tilfælde, da han blev udvalgt til sit arbejde. Profeten Elias var ved afslutningen af sin jordiske gerning. En anden skulle kaldes til at fortsætte den tids arbejde. Mens Elias var undervejs, blev han sendt mod nord. Hvor meget ændrede sceneriet for ham nu, fra det som landet havde vist for lidt siden. Da var landdistrikterne ubearbejdede; og grunden blev afsvedet; for hverken dug eller regn havde faldt i tre år. Nu lod alt til at spire op, som om tiden skulle genløses fra hungersnød og død. De overmådelige regnbyer havde gjort mere for jorden end for menneskenes hjerter; markerne var bedre tilberedt til arbejdet, end det frafaldne Israels hjerter var.   ret

Hvor end Elias så hen, tilhørte jorden, han så, en enkelt mand, en mand, som ikke havde bøjet knæ for Ba'al, og hvis hjertet var forblevet i Guds tjeneste. Også under fangenskabet var der sjæle som ikke var faldet fra, og denne familie var iblandt de syv tusinde som ikke havde bøjet knæ for Baal. Landets ejer var Sjafat. En travl aktivitet kunne ses blandt medarbejderne. Så længe hjortene nød de grønne græsgange, såede de travle tjeneres hænder frøene for en høst.   ret

Elias blev opmærksom på Elisa, Sjafats søn, som sammen med tjenerne pløjede med tolv spand okser. Han var deres opdrager, leder og medarbejder. Elisa boede ikke i de tæt befolkede byer. Hans fader var en jævn landmand. Langt fra byens og hoffets adspredelser havde Elisa fået sin opdragelse. Han var blevet oplært til enkle vaner og til at vise lydighed mod sine forældre og mod Gud. Derved blev han i fred og ro forberedt til at gøre det ydmyge arbejde at dyrke jorden. Men skønt Elisas sjæl var ydmyg og stilfærdig, havde han ikke et omskifteligt sind. Retskaffenhed, troskab og kærlighed til Gud og gudsfrygt kendetegnede ham. Han havde e herskers egenskaber, men de var forenet med ydmygheden hos en, der gerne vil tjen'. Hans sjæl var blevet opøvet i de små ting, til at være tro i alt, hvad han skulle gøre; så hvis Gud skulle kalde ham til at handle mere direkte for sig, ville han være beredt til at høre hans røst.   ret

Elisa var i sit hjem omgivet af rigdom, men han forstod, at han for at opnå en alsidig uddannelse bestandig måtte tage del i et hvilket som helst arbejde, der trængte til at gøres. Han ville ikke i nogen retning have lært mindre end sin faders tjenere. Han havde først lært at tjene for at kunne vide, hvordan man skal lede, belære og befale.   ret

Elisa ventede i tilfredshed, gjorde sit arbejde ihærdigt. Dag for dag, igennem praktisk lydighed og den guddommelige nåde han var betroet, opnåede han fornødne retskaffenhed og styrke. Medens han gjorde alt det han muligt kunne gøre i samarbejde med sin fader i hjemmet, gjorde hans Guds tjeneste. Han lærte hvordan han skulle samarbejde med Gud.   ret

De unge burde have i sinde at deres fysiske styrke, deres mentale kvalifikationer, og deres åndelige gaver er givet dem for at anvendes. Disse skal aldrig anvendes forkert, aldrig misbruges, aldrig få lov at ruste af passivitet. Elisa øgede sin kundskab dagligt. Dagligt forberedte han sig til at gøre tjeneste på enhver måde der åbnede sig op for ham. Han tjente Gud i de små timelige pligter. Han voksede i kundskab og i nåde. Og hvis den studerende i dag vil udvikle principfasthed og sunde principper i de mindste ting, vil han åbenbare at han har fået evner til at tjene Gud efter en højere evne. Han som føler at det ikke har nogen betydning at tjenere i de små lag, vil Gud aldrig betro at tjenere i en mere æret position. Han kan fremstille sig selv som fuldt kompetent til at udrette opgaver af højere rang; men Gud ser dybere end overfladen. En vagtmand på hans spor, og efter trængsler og prøvelser, står dette skrevet imod ham: ”Du er vejet på vægtene, og fundet for let.” Denne dom i himlens sale afgør menneskets skæbne for evigt.
Mrs. E. G. White.         (Fortsættes.)   ret