Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 19. juli 1894

Men hvor ofte bliver ikke Herren forsømt for selskab med andre og for værdiløse ting!. . . Vi tør ikke lade hans navn sygne hen på vore læber, eller lade hans kærlighed og mindet om ham dø bort i vore hjerter. ""Dette er at gøre Kristus alt for meget lig et menneske!"" siger den kolde, formalitetsprægede bekender; men Guds ord berettiger os til at tænke netop sådan. Det er mangelen på dette praktiske, afgjorte syn på Kristus, som hindrer så mange i at opnå virkelig erfaring i at kende vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Dette er årsagen til, at mange ængstes og tvivler og sørger. Deres opfattelse af Kristus og frelsesplanen er vag, trist og forvirret.. . . Hvis der nogensinde har været en tid, hvor mennesker trænger til Kristi nærværelse ved deres højre hånd, så er det nu, så at Herrens Ånd, når fjenderne oversvømmer os, kan løfte sit banner imod dem."   ret

I alle de bekymringer, der kan nage sjælen, er der kun én, der kan hjælpe os ud af alle vore vanskeligheder og befri os for al vor uro. Vi kan kaste alle vore bekymringer på Jesus og huske på, at han er os nær og befaler os at være ét med ham. Vi skal holde vore tanker rettet mod Gud; og i vor svaghed vil han være vor styrke; i vor uvidenhed vil han være vor visdom; i vor skrøbelighed vil han være vor varige kraft.   ret

Vi kan være forvissede om, at vi ikke behøver at drage op til Himmelen for at bringe Jesus ned til os, og heller ikke ned i det dybe for at bringe ham op; thi han er ved vor højre hånd, og hans blik hviler altid på os. Vi burde altid søge at gøre os klart, at Herren er os ganske nær for at være vor rådgiver og vejleder. Dette er den eneste måle, hvorpå vi kan vise tillid til Gud.   ret

Vi trænger til at opdrage og opøve vort sind, så vi kan få en forstandig tro og et forstående venskab med Jesus. Hvis vi ikke bestandig vedligeholder venskabet mellem Gud og: vore sjæle, vil vi skille os fra ham og vandre bort fra ham. Vi vil få venner blandt vore omgivelser og sætte vor lid til mennesker og vor kærlighed vil blive bortledt fra tilbedelsens rette mål. Vi må ikke tillade kulde at kølne vor kærlighed til vor Frelser. Hvis vi har samfund med ham, må vi altid have Herren for øje og omgås ham som en højt æret ven og give ham førstepladsen i vor kærlighed. Vi burde tale om hans vidunderlige egenskaber og bestandig nære ønsket om at få større kendskab til Jesus Kristus. Så vil hans Ånd komme til at beherske vort liv og vor personlighed.. . . Hvis der nogensinde har været en tid, hvor menneskene trængte til Kristi nærværelse ved deres højre hånd, ser er det nu.. . . Vi trænger til bestandig at have vor Frelser og Herre ved vor side.   ret