Youth Instructor d. 21. juli 1892
Ord til de unge
"Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær!" ret
"Der kommer en tid, hvor det vil være for sent at søge Gud, og jeg har tænkt på, hvordan det vil føles, når prøvetiden er forbi, og hele vor livsgerning endt. Med hvilke følelser vil vi se tilbage på fortiden? Vil vi så ønske, at vi havde levet mere i overensstemmelse med hans åbenbarede vilje? Vil vi så blive regnet for tro tjenere? Tænk, om vi i dette øjeblik skulle høre Kristi stemme sige: "Nu er det sket!" ret
Engang havde jeg en drøm, hvor jeg så en stor skare samlet. Pludselig blev himlen sort. Tordenen rullede og lynene glimtede, og en stemme højere end den kraftigste torden rungede gennem himmel og jord og sagde: "Det er sket." Blege i ansigtet sprang en del af skaren frem med et fortvivlet klageskrig og råbte: "Oh, jeg er ikke rede." "Hvorfor er I ikke rede?" lød spørgsmålet. "Hvorfor har I ikke udnyttet de anledninger, jeg nådigt gav jer?" Jeg vågnede med råbet ringende i mine ører: "Jeg er ikke rede. Ikke frelst fortabt! fortabt! evigt fortabt!" ret
Lad os i betragtning af de alvorlige ansvar, der hviler på os, tænke på fremtiden, for at vi må kunne forstå, hvad vi skal gøre for at kunne gå den i møde. Vil vi på den dag blive stillet over for vor ligegyldighed og foragt for Gud og hans nåde og vor afvisning af hans sandhed og kærlighed? Ved det højtidelige stævne på den yderste dag vil grunden til synderens fordømmelse blive oplæst i universets påhør. For første gang vil forældre høre om hemmelighederne i deres børns liv. Børn vil få at se, hvor mange forseelser de begik imod deres forældre. Alle hjertets hemmeligheder og bevæggrunde vil blive afsløret, for det, der er skjult, skal blive åbenbaret. De, som har lavet sjov med det højtidelige ved dommen, vil blive alvorlige, når de står over for den forfærdelige realitet. ret
De, som har foragtet Guds ord, vil da stå over for ophavsmanden til det inspirerede ord. Vi kan ikke tillade os at leve uden at regne med dommens dag. For skønt den længe er blevet udsat, er den nu nær, ja nær for døren og kommer hastigt. Ærkeengelens basun vil snart opskræmme de levende og vække de døde. På den dag vil de onde blive skilt fra de gode, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene. ret
Når I kære unge tænker på disse alvorlige ting, er I så ikke klare over, at I må holde op med jeres egoistiske, syndige liv, holde op med at gøre det onde og lære at gøre det gode? Det er jeres egen handlemåde, der vil danne jeres natur til ødelæggelse eller til salighed gennem evighedens endeløse tider. Burde de unge ikke, og dem af moden alder, aflægge alle skikke der vil svække den moralske kraft, og forsinke den åndelige vækst? ret
Herren erklærer: “At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde.” De som foragter Gud og hans sandhed kan virke til at have fremgang for en tid; men deres ulykkesdag vi visselig komme. Den ligegyldige, uærbødige, dem som berøver Gud hans tjeneste, udbreder sig selv i stolthed, og praler af deres selvstændighed. De forskanser sig selv i mod alle de appeller som Gud sender dem; men inden læge vil hans hænder lægges på dem. Deres uærlighed, deres uærbødighed, deres trods imod himlen, vil alt sammen åbenbares, og det vil ses at en nøje optegnelse vil skrives ned, og timen for deres gengældelse er kommet. ret
Guds altseende øje er over os; vort hjertes tildækkede tanker er ikke skjult. Enhver af os vil dømmes efter gerningerne der gøres lgemeligt. Jeg spørger jer i dag: Hvordan vil I stå for Gud? Hvordan kan han, som forstår ethvert motiv, se alle tanker, hører alle ord, se alle handlinger i dit liv, hvordan betragter han din sag? Vil du tænke over disse alvorlige spørgsmål før alle sagerne bliver afgjort uigenkaldeligt, før det er for for sent for altid at rette fejlene? "Vil I give agt på denne formaning: "Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær"? Mrs. E. G. White. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | GSOD 1202 |
afsn nr:3 | BIH 538 |
afsn nr:4 | BIH 538 - GSOD 1202 |
afsn nr:5 | BIH 538 |
afsn nr:6 | GSOD 1202 |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | GSOD 1202 |