Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 04. august 1898

Den opstandne frelser

"Jeg er opstandelsen og livet." (Joh 11,25). Han som sagde: "Jeg sætter mit liv til for at få det tilbage" (Joh 10,17), kom frem fra graven til livet som var i ham. Det menneskelige døde, det guddommelige døde ikke. I sin guddommelighed havde Kristus magt til at bryde gravens lænker. Han erklærer at han har liv i sig selv som han kan give dem han vil."   ret

Alle skabte væsener lever ved Guds vilje og magt. De får del i Guds Søns liv. Uanset vor dygtige og begavede de er, og hvor store evner de har, deres liv får de fra ham som er kilden til alt liv. Han er livets ophav, livets kildespring. Kun han som alene har udødelighed og bor i lys og liv, kunne sige: "Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre." (Joh 10,18)."   ret

Jesu ord: "Jeg er opstandelsen og livet," blev tydeligt hørt af de romerske soldater som vogtede graven. Hele Satans hær hørte dem. Vi forstår dem når vi hører dem. Kristus var kommet for at give sit liv som løsesum for mange. Som den gode hyrde gav han sit liv for fårene. Gud viste sin retfærdighed da han håndhævede sin lov ved at fuldbyrde straffen. Dette var den eneste måde loven kunne blive håndhævet på og erklæret retfærdig, hellig og god. Det var den eneste måde at få påvist, hvor forfærdelig synden er, og at få opretholdt den guddommelige autoritets ære og majestæt."   ret

Guds riges lov skulle blive gjort stor og herlig ved Guds enbårne Søns død. Kristus har verdens syndeskyld. Det eneste som kan redde os, er Guds Søns inkarnation og død. Han kunne lide fordi han blev holdt oppe af Guddommen. Han kunne holde ud fordi han var uden fejl og lyde. Kristus sejrede på menneskenes vegne ved at bære den retfærdige straf. Han både sikrede menneskenes liv og gjorde loven stor og herlig.   ret

Kristus fik ret til at give udødelighed. Det liv han lagde ned som menneske, tog han igen og gav det til menneskeheden. Han siger: "Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod." (Joh 10,10). "Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag." (Joh 6,54). "Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv." (Joh 4,14)."   ret

Alle som ved tro på Kristus er et med ham, får en erfaring som giver evigt liv. "Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig." (Joh 6,57). Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham." (vers 56). "Jeg skal oprejse ham på den yderste dag."(vers 54). "For jeg lever, og I skal leve." (Joh 14,19)."   ret

Kristus blev et med menneskeheden for at den skulle kunne blive et i ånd og liv med ham. I kraft af denne forening og i lydighed mod Guds ord, bliver hans liv deres liv. Han siger til den bodfærdige: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør." (Joh 11,25). Kristus ser på døden som en søvn - en søvn i stilhed og mørke. Han taler om den som om den har lille betydning. "Enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed død," siger han (vers 26). Den der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden. (Joh 8,51). For den troende betyder døden kun lidt. Døden er blot en søvn. Gud skal ved Jesus føre de hensovende sammen med ham." (1Tess. 4,14)."   ret

Medens kvinderne vidnede om den opstandne frelser, og mens Jesus venter på at åbenbare sig for en stor mængde af sine efterfølgere, fandt en anden begivenhed sted. De romerske soldater som holdt vagt, fik den mægtige engel at se, englen som også sang sejerssangen da Jesus blev født, og de hørte englene som nu sang forløsningens sang. Ved synet af dette besvimede de og lå som døde. Da det himmelske følge blev skjult for deres blikke, rejste de sig og skyndte sig ud mod haveporten, så hurtigt deres skælvende ben kunne bære dem. De lignede berusede eller blinde, og ligblege fortalte de alle de mødte, om det forunderlige de havde været vidne til. Budbærerne løb i forvejen til ypperstepræsterne og rådsherrerne og forklarede så godt de kunne, om de forunderlige begivenheder som havde fundet sted.   ret

Soldaterne var først på vej til Pilatus, men præsterne og rådsherrerne sendte bud om, at de først skulle komme til dem. Disse hærdede soldater var et underligt skue, da de vidnede om Jesus opstandelse og om gravene som havde åbnet sig, og de mange som legemeligt var stået op. De havde ikke haft tid til at udtænke hvad de ville sige eller noget andet end sandheden. Men rådsherrerne kunne ikke lide denne rapport. De vidste at de underfulde begivenheder som havde fundet sted - det overnaturlige mørke, det store jordskælv - ikke kunne undgå at gøre sin virkning. Og de lagde straks planer om hvordan de skulle kunne bedrage folket. Soldaterne blev bestukket for at fortælle en løgn.
Mrs. E. G. White.   ret