Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 16. august 1894

Et menneske iblandt mennesker.

Jesus kom for at åbenbare Guds væsen ved i et og alt at leve efter Jehovas hellige lov. Hver gang han underviste sine disciple og folket, søgte han at klarlægge lovens grundsætninger tydeligt. Ved selv at adlyde loven gav han livets almindelige pligter en hellig betydning. Han levede som et menneske blandt mennesker, og i al hans lære forsøgte han at fjerne den skillemur det jødiske folk havde opbygget imellem sig selv og andre folk, ved deres falske opfattelser og traditioner. Han levede blandt folket, han delte deres fattigdom og deres sorger. Han højnede livet i alle dets små tildragelser ved at vise mennesker Guds herlighed og ved at lægge alt ind under sin Faders vilje. Hans liv var præget af den højeste kærlighed til Gud og inderlig kærlighed til hans medmennesker.   ret

Jesus lærte, at Bibelens religion ikke består i selvisk isolation, i selvisk nydelse, men i udførelse af kærlige gerninger og i at skænke andre de størst mulige goder i sand kærlighed. Hans liv var fra først til sidst præget af selvfornægtelse og selvopofrelse. På Golgatas kors bragte han sig selv som det store offer for alle mennesker, så hele verden kunne få frelse, hvis de selv ville det. Kristus var skjult i Gud, og Gud blev åbenbaret for verden i sin Søns skikkelse. Han erklærede: ” Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det samme gør også Sønnen."   ret

Kærligheden til en fortabt verden viste sig hver dag og ved enhver handling i hans liv. De, der har fået Andens gave, vil arbejde efter de samme retningslinjer som Kristus. I Kristus åbenbarede Guds lys og kærlighed sig i menneskelig natur. Intet menneske har nogen sinde haft et så følsomt sind som Guds, syndfri, hellige Søn, der stod som repræsentant for, hvad mennesker kan blive ved at få del i den guddommelige natur. Til dem, der tror på Kristus som deres personlige frelser, skænker han sine egenskaber og tildeler dem sin kraft. Til dem, der kommer til ham med deres byrde af sorg, skuffelser og prøvelser, giver han hvile og fred. Det er ved Kristi nåde, at sjælen kommer til at se sin trang til at omvende sig til Gud på grund af sine lovovertrædelser, og ved troen bringes til at se hen til Kristus og forstå, at hans offer er stort nok til helt og fuldt at frelse alle dem, der kommer til Gud ved ham.   ret

Jesus var sagtmodig og ydmyg i hjertet, og hans liv var blottet for stolthed og hovmod. Medens han omkransede verden med sin menneskelige arm, havde han fat i Guds trone med sin guddommelige arm, Guds kraft til menneskeheden. Skønt han var universets skaber, sagde han om sig selv, da han vandrede på jorden: "Ræve har huler og himmelens fugle har reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile". ”Ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. Og dog vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.”   ret

Jesus var Himmelens majestæt, herlighedens Konge, men alligevel var han tålmodig, venlig, høflig, godgørende, fyldt med kærlighed til små børn og medlidende og kærlig mod dem, der var stedt i fristelser, prøvelser og vanskeligheder. Han sagde om sig selv: "Herrens ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed." Luk 4,18-19."   ret

Selv om Jesus kom til jorden for at udføre en stor mission, var han hjemløs og ofte sulten og tørstig. Hans egen nation jagede ham med list og intriger, skinsyge og had. De foragtede ham fordi han ikke ville tolerere deres synder, og prise, og forherlige og smigre dem. Hans karakter-renhed og –hellighed var hele tiden en irettesættelse for dem som bedragede folk med deres fordringsfulde krav på overmådelig retfærdighed. Han kendte de skinhellige religiøse læreres ondskab, og sagde til sine disciple: ”Thi jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.” Han blev bedraget af en af sine disciple, som åbnede sit hjerte for fjendens antydninger, da Kristus irettesatte. Satan virker på samme måde på menneskeagenter i vore dage. Når syndere irettesættes, oprøres deres hjerters ondskab til intens had imod irettesætteren. Kristi pletfrie liv var en irettesættelse for verden, og verden hadede ham. Han døde en forsmædelig død og gav et helt og fuldt offer, for at menneskene ikke skal fortabes, men ledes til anger. Han skaffede soning for hver angrende, troende sjæl, for at alle i ham kunne finde én, der ville bære deres synd. Hvis blot de, der tror på ham, ville praktisere hans ord, som er ånd og liv; hvis de ville følge hans eksempel og være et værdifuldt lys for verden, ville de gøre det for verden, som ingen menneskelig filosofi har været i stand til. Jesu Kristi lære er grundvolden i en religion, hvor der ikke eksisterer nogen personsanseelse hvor jøde og hedning, fri og træl er forenet i et fælles broderskab, lige for Gud, fordi de alle er grene på det levende vintræ. De tror på Kristus som deres personlige frelser.   ret