Youth Instructor d. 16. september 1897
Hvad tænker I om Kristus?
“Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, (og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.) . . . . Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde. Thi loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden er kommet ved Jesus Kristus.” ” Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud.” ret
Jesus af Nazaret sagde om sig selv, at han var verdens lys. Hvad mener I om ham? Hvilken stilling indtager han blandt verdens religiøse lærere? Hundreder, ja tusinder af mænd er blevet anerkendt som store tænkere, mænd, som spekulerede, som offentliggjorde deres teorier og henrev manges sind med deres intellektuelle og moralske præstationer. Disse såkaldte store mænd, som har efterladt efterverdenen deres filosofiske livsværker, anses før at være de viseste mænd, verden nogen sinde har kendt. Men de kan ikke sammenlignes med Kristus. Der fandt en åbenbaring sted, før mennesket kunne frembringe noget. Dets begrænsede kundskab er kun resultatet af beskuelsen af det vidunderlige lys, der har skinnet i vor verden gennem Kristi undervisning, han som er den største af alle lærere. Alle store ideer, som mennesker har udtænkt, er kommet gennem Kristus. Enhver værdifuld tanke, ethvert glimt af intellekt er åbenbaret af verdens lys. Intet menneske, uanset hvor lært og begavet med talenter det er har forrang for den guddommelig lærer. ret
"Kristus kommer ikke med nogen undskyldning, når han siger: "Jeg er verdens lys." Han var i liv og gerning evangeliet, grundvolden for al sand lære. Akkurat som solen sammenlignes med himmelens mindre lys, blev Kristus, kilden til alt lys, sammenlignet med lærerne på hans tid. Han stod over dem alle og skinnede med solens klarhed. Han spredte sine gennemtrængende, lyksaliggørende stråler ud over verden. ret
Der er megen verdslig visdom iblandt mennesker. En ”højere uddannelse” betragtes som frugten af menneskers tanker og anstrengelser. Men dette er urimeligt over Han som hersker i himlene og ser på med foragt. . . Målt med vor begrænsede målestok kaldes mænd lærde og store, men al deres hovmodige visdom, deres videnskab og lærdom, hjælper dem ikke til at kende Gud og Jesus Kristus, som han har sendt. Hvis de vil vende sig fra menneskers lære, og tage imod deres oplysning fra verdens Lys, vil de ikke længere vandre i gnisterne for deres egen optænding. De vil kende de love som regerer i himlens rige, de love som engle tilbeder, og vil være i stand til at skelne mellem lys og mørke, mellem sandhed og vildfarelse. "Der har aldrig levet og vil aldrig komme til at leve noget menneske, som kan gøre krav på at være en ufejlbarlig leder, den højeste åbenbaring af sandheden. Mennesker søger at nå kundskabens højeste tinder, men der er én, "en lærer sendt fra Gud", som står højere. Ingen menneskelig lærer kan sammenlignes med ham." ret
I sin lære, drog Kristus sine lektier fra naturens genstande omkring ham – de ting som hans tilhører kendte til fra deres dagligdag.. Han var en perfekt lærer. Hans tale var aldrig forhastet. Hans ord blev talt med klar udtale og passende eftertryk. Og dette er det Mønster der sættes for enhver som vil blive en sandhedslærer. Hurtige ord er en defekt, som enhver taler bør anstrenge sig alvorligt for at overvinde. Der er i det hele taget for megen remser af ord. De lyder på øret, men tales på en så skyndsom måde at tilhørerne ikke kan få fornemmelse af et ord før det andet er sagt, og meningen går tabt. Ethvert ord bør udtales tydeligt, så at det kan have sin fulde betydning. Kun på denne måde kan Guds sandhed, med meningens dybte, komme til menneskeøret med en sådan vigtighed at det gør indtryk. ret
Johannes frembar Kristi vidnesbyrd at han var det " sande lys, som oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden." Hvordan skulle han oplyse dem? – Ved forskrift og eksempel. Mennesker som accepterer det høje kald som ambassadører for Kristus, må i alle ting følge Kristi eksempel, som kom til denne verden for at opsøge og frelse det fortabte. ret
I menneskelige øjne var Kristus kun et menneske, dog var han et fuldkomment menneske. I sin menneskeskikkelse var han legemliggørelsen af den guddommelige karakter. Gud legemliggjorde sine egne egenskaber i sin Søn sin magt, sin visdom, sin godhed, sin renhed, sin sandfærdighed, sin åndelighed og sin barmhjertighed. "Skønt han var menneskelig, boede der en fuldkommen karakter og guddommelige egenskaber i ham. På disciplenes opfordring: "Vis os Faderen, og det er os nok," kunne han svare: ” "Så lang en tid har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen?. . . Jeg og Faderen, vi er ét." Joh 14,8-9; 10,30....." ret
Johannes erklærer om Jesus: ” Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.” ”Han var i verden, og verden er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.” Og Kristus sagde til sine disciple: ” Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer.” Om eftermiddagen og om natten vandrede himmelske budbringere iblandt os; men deres fodtrin blev ikke hørt. ret
"Farisæernes hårdeste anklage mod Jesus var, at han som menneske gjorde sig selv til Gud (Joh 10,33), og af den grund forsøgte de at stene ham. Kristus kom ikke med nogen undskyldning som svar på deres anklage. ret
Han sagde ikke til sine forfølgere: ”I misforstår mig; jeg er ikke Gud.” Han repræsenterede Gud i menneskeligt kød. Dog var han den mest ydmyge af alle profeterne, og hans liv var et eksempel på den sandhed, at jo mere fuldkommen et menneskes karakter er, jo mere ukunstlet og ydmygt vil det være. Han har skænket menneskene et billede på, hvad de kan blive som mennesker, når de bliver delagtige i den guddommelige natur. ret
Kristus erklærer: ” Thi Guds brød er det brød, som kommer ned fra Himmelen og giver verden liv.« . . . »Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. I denne tro er der en fredens og hvilens fylde, - en fred som mennesker hverken kan give eller borttage – uanset om vanskeligheder, forfølgelse eller trængsler kommer. ret
"De århundreder, der er gået, siden Kristus vandrede blandt menneskene, har ikke formindsket tilliden til vort vidnesbyrd om, at Kristus er alt det, han gjorde krav på at være. I dag kan spørgsmålet gentages: ”Hvad mener I om Kristus?” og uden et øjebliks tøven kan svaret gives: ”Han er verdens lys, den største religiøse filosof og lærer, verden nogen sinde har haft,” Alle, som hører hans stemme i dag, alle, som studerer hans læres principper, må med sandhed sige med jøderne på hans tid: ”Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler.” ”Mon han ikke skulle være Kristus?”
Mrs. E. G. White. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | AJMKH 0401 |
afsn nr:3 | AJMKH 0401 |
afsn nr:4 | AJMKH 0401 |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | AJMKH 0415 |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | AJMKH 0415 |
afsn nr:10 | AJMKH 0415 |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | AJMKH 0415 |