Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 20. september 1894

Ord til de unge

“Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.” Gud forlanger, at vi skal være tro i livets mindste enkeltheder, at vi skal vogte vore ord, vore tanker og vore handlinger. For at kunne gøre dette er vi nødt til at erhverve os fuldkommen selvbeherskelse, og dette vil kræve en bestandig og stedsevarende årvågenhed af os. Så længe vi uddanner os selv til at sætte al vor lid til Gud, skal vi ikke retfærdiggøres i lidenskabelige udbrud, og i at udtrykke ord som vi skal skamme os ved at møde i dommen. Men når Guds vilje bliver vor personlige vilje, skal vi finde alt rør sig på en harmonisk måde. Hvis vi er pålidelige i små ting, vil vi kunne være pålidelige i større ting.   ret

Hvis vort eget jeg blev holdt i tømme, ville der kunne undgås alvorlige misforståelser i hjemmet og i forretningslivet. Blandt mange familiers medlemmer er det blevet en vane at sige løsslupne og ligegyldige ting, og vanen med at drille og at sige uvenlige ting bliver stærkere og stærkere, når man giver efter for den, og på den måde bliver der sagt mange stødende ting, som er i Satans ånd og ikke i overensstemmelse med Gud. Hvis de, som tillader sig at tale i hidsighed, ville granske Guds ord og med et oprigtigt sind søge at komme til at kende dets krav og at rette sig efter dem, hvis de ville praktisere dets påbud, hvilken forandring ville der så ikke ske i deres optræden og tale! Der bør aldrig siges brændende ord i lidenskab; for i Guds og hellige engles øjne er de som en slags sværgen. Anvisningerne i Guds ord skal anvises fuldstændigt. "Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds?mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.” Ethvert forhold i livet, enhver ansvarsfuld stilling, enhver følelse og vane, enhver sindsbevægelse skal føres op til målet for retfærdighed: Guds bud, som er overordentlig vidtrækkende. Vi må have hjertets enfoldighed for at kunne forstå, og sjælens villighed til at udføre alt, hvad Guds ord lærer os.   ret

For at sjælen kan blive et kar til ære for Guds herlighed, er det nødvendigt for den at blive helliggjort og forberedt til enhver god gerning, og hele sindet må omdannes af Helligånden. Guddomsmagten vil forene sig med den menneskelige stræben, når vi oprigtigt søger at være fuldkomne i Kristus Jesus. Herren vil hjælpe enhver, der af ganske hjerte søger ham. Han vil få livets lys, og dette lys skinner fra Guds levende ord. Ligesom solens lys spreder sin varme over hele verden, sådan vil de klare stråler fra retfærdighedens sol sende stråler med lægedom ind i hjertet. Men han som ikke vandrer i lyset, vil til sidst efterlades i mørke.   ret

Alle unge bør tænke over lignelsen om de ti jomfruer. Alle havde de lamper med, det vil sige en ydre lighed med tro, men kun fem af dem havde den indre fromhed. De fem af dem manglede nådens olie. Livets ånd i Kristus Jesus, Helligånden, boede ikke i deres hjerter. Hvad nytter det, at man bærer bekendelsens lampe med sig, hvis man mangler nådens olie? Hvor meget man end forsikrer, hvor høj en stilling der end indtages ,af den, der hævder at tro, så har han, hvis nådens olie mangler, intet at nære sin lampe med, og den kan ikke lyse med rene og klare stråler.   ret

Det er muligt at have præcis nok religion til at afdæmpe samvittigheden, bedrage sanserne, og ruinere sjælen; præcis nok til at ydre hellighed har navn af liv, skønt vi er døde. Vi kan ikke gøre noget godt, uden at vi samarbejder med guddommelige agenter. ”Arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” Herren er snar til at komme, og det er en alvorlig tanke at dem som kunne være arbejdere sammen med Gud, ikke bærer Kristi åg.   ret

Grunden til, at brudgommen tøver, er den, at han har langmodighed med os og ikke vil, at nogen skal gå fortabt, men at alle skal komme til omvendelse. Ak, hvor værdifuld er ikke vor barmhjertige Frelsers langmodighed! Gid dog enhver ville forstå at påskønne værdien af den sjæl, som er blevet så dyrt købt på Golgata! Gid dog enhver rettelig ville vurdere de muligheder, han har fået af Gud! Ved Kristi hjælp kan I arbejde jer videre frem og lade jeres evner beherske af Jesus. I må repræsentere Jesu karakter. I ånd og i tanke, i om og i handling kan I åbenbare, at I drives af Kristi Ånd, og jeres liv kan udøve en stor indflydelse på andres.   ret

Vi lever i en alt for alvorlig periode af verdenshistorien til at være letsindige og forsømmelige. Gud har givet dig moralske kræfter, og har gjort dig modtagelig for religiøs indflydelse; han har tilvejebragt anledninger og midler som er gunstige for udvikling af en Kristus-lignende karakter, og det forbliver hos dig om du vil samarbejde med guddommelige agenter eller ej, og gøre dit kald og din udvælgelse sikker. Vil du ikke prissætte, påskønne og værtsætte enhver hjælp som er blevet givet? Vi må bede, tro og adlyde. Ved egen kraft kan vi intet udrette, men ved Kristi nåde kan vi udnytte vore evner på en sådan måde, at de kan blive til den største gavn for vor egen sjæl og til den største velsignelse for andres sjæle. Hold fast ved Jesus; så vil I flittige gøre Kristi gerninger og til sidst få den evige løn. Vær trofast i det små.   ret

En lille dreng fik en gang lov til at følge en lokofører, og han bemærkede at lokoføreren knælede ned og lukkede sine øjne ved hver station, idet de stoppede for at tage passagerer ind eller lade dem gå. Til spurgte den lille dreng lokoføreren hvad han gjorde, når han knælede ned før motoren startede. Lokoføreren: ”Min lille dreng, beder du aldrig?” Drengen svarede: ”O ja, sir. Jeg beder hver morgen og aften.” Så fortalte lokoføreren ham at han bad når han knælede ned, og sagde: ”Måske er der måske to hundrede passagerer på dette nu, og deres liv er i min varetægt. En lille fejltagelse fra min side, svigter jeg min pligt, en lille forsømmelse, en lille uopmærksomhed på signalerne, kan sende disse sjæle over i evigheden. Således beder jeg til Mesteren ved hver station, om at hjælpe mig. Han har hjulpet mig i løbet af alle de år jeg har været på lokomotivet, og ikke et eneste menneske af de tusindvis der har rejst med mit tog, er kommet noget til. Jeg har aldrig haft en ulykke.”   ret

Er vi ligeså bekymret som denne lokofører, til de trofaste til det sidste? Erkender vi de højtidelige ansvar der påhviler os at fremstille Kristus for verden i gode gerninger? Forstår vi at sjæles evige skæbne vil blive afgjort ved den måde vi handler på? Sjæle går tabt for livets ord. Skal deres blod kunne findes på vore klæder? Gud har gjort sin del i arbejdet, og nu ønsker han samarbejde med levende menneskeagenter. Hans plan er ikke noget uprøvet noget; den er fuldt udviklet. "Jesu Kristi søns blod renser os fra al synd.” Hvem vil påtage sig at samarbejde med himmelske agenter for det absolut nødvendige sjælevindingsarbejde, for sjæle der er ved at gå tab. Hvem vil blive levende lyskanaler? Hvem vil søge Gud alvorligt, og finde ham til deres sjæles glæde? Gud vil arbejde igennem jer til mange sjæles frelse.   ret

Når Jesus ved troen bliver forstået og bragt ind i sjælens inderste helligdom, vil Helligånden forme og danne karakteren til at ligne Jesu egenskaber. Så vil der dagligt blive lært noget i Kristi skole. Så vil man kunne kende træet af dets frugt. "Af deres frugter skal I kende dem." Den kristne vil skinne som et lys midt i verdens åndelige mørke. Han vil være mild af sind og hensynsfuld overfor andres følelser. Guds ord lærer os "at være snilde som slanger og uden svig som duer." Det er enhver kristens pligt at give sig ind under de bibelske forskrifters tugt, så han kan blive "en arbejder, der ikke behøver at skamme sig." Det arbejde, der gøres af deres hænder, som gør dette, vil være varigt som evigheden. Det vil ikke være blandet med et gran af selviskhed, og det vil ikke være dårligt, overfladisk arbejde.
Mrs. E. G. White.   ret

afsn nr:1GSOD 1005
afsn nr:2GSOD 1005
afsn nr:3GSOD 1005
afsn nr:4GSOD 0421
afsn nr:5
afsn nr:6GSOD 0421
afsn nr:7GSOD 0421
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10GSOD 0317