Youth Instructor d. 08. november 1900
I er ikke jeres egne
Vi hører af og til det spørgsmål: må jeg aldrig gøre, som jeg selv vil? Må jeg aldrig gå mine egne veje? Skal jeg altid være under tvang? Kan jeg aldrig følge min egen tilbøjelighed? ret
Jo mindre du følger din naturlige tilbøjelighed jo bedre vil det blive for dig og for andre. Den naturlige tilbøjelighed er blevet forvent, de naturlige kræfter er blevet misbrugte. Satan har bragt menneskene i strid med Gud. Han arbejder ustandseligt på at ødelægge det guddommelige billede i mennesket. Derfor må vi beherske vore ord og handlinger. ret
Når Guds nåde tager hjertet i besiddelse, viser det sig, at de nedarvede og udviklede tendenser til at gøre det forkerte må korsfæstes. En nyt liv under en ny kontrol må begynde i sjælen. Alt, hvad der gøres, må udrettes til Guds ære. Dette værk indbefatter både det ydre og det indre menneske. Hele personen legeme, sjæl og ånd, må underordne sig Gud så at han kan bruge ham som et retfærdighedens redskab. ret
Det naturlige menneske har ikke underordnet sig Guds lov, og han kan i sandhed heller ikke gøre det af sig selv. Den hvis liv er blevet forvandlet lever daglig ved troen Kristi liv. Han viser fra dag til dag, at han er klar over at han er Guds ejendom. ret
Legeme og sjæl tilhører Gud, han gav sin søn som en genløsningsbetaling for verden, og som følge af dette er der blevet tilstået os en ny livsfrist, en nådetid hvori vi kan udvikle vore karakterer til fuldkommen lydighed. Gud har forløst os fra syndens slaveri og har gjort det muligt for os at leve et nyt, forandret liv i hans tjeneste. ret
Gud har sat sit stempel på os. Han har frikøbt os, og han ønsker at vi skal huske, at vore fysiske intellektuelle og moralske kræfter tilhører ham. Alt, vor tid indflydelse, dømmekraft hengivenhed og samvittighed, er Guds og må kun bruges i overensstemmelse med hans vilje. Disse egenskaber må ikke benyttes, således som verden ønsker det, for verden står under en leder, som er fjendtligt indstillet over for Gud. ret
Legemet, hvori sjælen bor, tilhører Gud. Enhver sene og enhver muskel tilhøre ham. Vi må ikke på nogen måde hverken ved forsømmelse eller misbrug svække et eneste organ. Vi skal samarbejde med Gud, for at legemet kan blive holdt i den allerbedste sundhedstilstand, så at det kan være et tempel, hvori den Helligånd kan bo og i overensstemmelse med Guds vilje danne og forme vore fysiske og åndelige kræfter. ret
Sindet må fyldes med rene principper. Sandheden må indskrives i sjælen. Hukommelsen må opøves til at huske Guds ords værdifulde sandheder. Disse sandheder vil da vise sig i livet som smukke juveler. ret
Den pris, Gud sætter på sine hænders gerning, og den kærlighed, han har til sine børn, er åbenbaret i den gave, han bragte for at forløse menneskene. Adam kom ind under satans herredømme. Han bragte synd ind i verden, og ved synden kom død. Gud gav sin enbårne søn, for at han skulle frelse menneskene. Han gjorde det for at være retfærdig og blive alle deres retfærdiggøre, som antager Kristus. Mennesket solgte sig selv til satan; men Jesus tilbagekøbte menneskeslægten. ..... ret
I er ikke jeres egne. Jesus har købt jer med sit blod. Begrav ikke jeres talenter i jorden. Brug dem for ham. Hvad arbejde i end måtte være beskæftiget med indfør Jesus i det. Dersom i skulle føle at i er ved at miste jeres kærlighed til jeres frelser giv så afkald på jeres arbejde og sig: her er jeg frelser, hvad vil du, at jeg skal gøre? Han vil i sin nåde modtage jer og elske eder. Han vil rigeligt tilgive, for han er nådig og barmhjertig, og ønsker ikke at nogen skal fortabes. ..... ret
Vi selv og alt, hvad vi har, tilhører Gud, vi bør ikke betragte det som et offer at give ham vore hjerters hengivenhed. Hjertet skulle overdrages ham som et frivilligt offer. ret
afsn nr:1 | Btu 31 |
afsn nr:2 | Btu 31 |
afsn nr:3 | Btu 32 |
afsn nr:4 | Btu 32 |
afsn nr:5 | Btu 32 |
afsn nr:6 | Btu 32 |
afsn nr:7 | Btu 32 |
afsn nr:8 | Btu 32 |
afsn nr:9 | Btu 33 |
afsn nr:10 | Btu 33 |
afsn nr:11 | Btu 33 |